S_Punch_1892

143

ved Gud ikke, at hverken Emil eller Zangenberg har fortjent det af hende, som dog begge to altid er saa brave og hæderlige og elsker deres Koner og Børn, og hvis Sjurnalistforeningen havde været rigtig fiffig, saa havde den for denne Aften byttet Rollerne- om, saadan at Sjurnalis- terne spillede Komedie og Skuespillerne sad i Parkettet og kritiserede og bagefter skrev Anmeldelser om dem i Bladene, men jeg vilde for Resten ikke være i Eedvard- brandes’ Sted, hvis han for Exempel skulde spille Ridder i Trikot og Fru Hennings skulde anmelde ham i »Politiken«, men det vigtigste var jo, at Forestillingen var fængdøsjækel og sjertosa, og de Kongelige var der og alle Sjurnalis- terne i Kjole og Hvidt, men nu kommer der jo en travl Tid med Guldbryllup og Festforestilling, som jeg nok haaber, Kammerherren sender mig Billet til, for jeg hører dog til hans bedste Publikummere, og nu begynder jo snart Sommersæsongen samtidig med, at Vintersæsongen jo ikke nr hørt op endnu, saa jeg veed næsten ikke, hvordan jeg skal overkomme det altsammen, og nu om nogen Tid kom­ mer Sirkus Sjumand, som bliver meget ingteressang, fordi Sjumand jo ogsaa er en berømt Komponist, der har skrevet mange nydelige Ting, hvorfor hans Skoleryttere vist maa være Klaverskoleryttere og han maa da i alt Fald have udmærkede musikalske Klowner, men hvis De skulde have Lyst til at tænke lidt over de Smaa i Samfundet, søde F"ru Schrøder, saa kunde vi maaske faa Dem til at asjitere lidt for Petrine. hvis det bliver til noget med hendes Politik. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

Fru JulianePetersen: God Dag, søde Fru Schrøder — ja, De kan sandelig takke Deres Gud, at De ikke har Raad til at tage til Paris i denne Tid, som jo ikke er til at være i for Anarsjister og Dynamit og Ravasjold og Kolera oven i Købet, som nok for Resten kun var i »Aftenbladet« og ikke i Paris, og De kan rigtig nok tro, det har har alterneret mig i allerhøjeste Grad, for selv om vi nu ikke har tænkt paa at rejse derned, saa kunde det dog være, at vi havde tænkt paa det, hvis ikke disse Anar­ sjister gik og lavede Revolysjong med deres Springbommer, og jeg finder rigtignok, at det er en Hensynsløshed uden Lige mod Folk, der bare kommer dertil for deres For­ nøjelses Skyld, og naar man nu vil tage til Paris, saa bliver man jo ligefrem nødt til at tage til Norge eller Sverig i Stedet for, og jeg vil da rigtig nok haabe, at hvis de skulde falde paa at give sig til at springe i Luften her i Byen, at saa Politiet forbyder det, for det er dog ved Gud for galt, at man skal risikere at faa sine pæne Ting ødelagt og maaske oven i Kjøbet udsætte sig for den øjen­ synligste Livsfare, og hvis jeg var i Deres Sted, søde Fru Schrøder, saa vilde jeg rigtig nok ikke bo i et Hus, hvor der boer en forhenværende Politibetjent paa Kvisten, som der jo gjør her, for De kan da være sikker paa, at hvis Anarsjisterne kommer her til Byen, saa bliver De naturligvis en af de første, der kommer til at springe, men maaske det ikke sjenerer Dem videre, for De har vel Deres Bohave assyreret, og det er jo dog sjældent, at der kommer Nogen til Skade, og selv om det skulde ske, saa er De jo baade i anerkjendt Sygekasse og i Begravelseskasse, og Herre Gud, jeg kan saamænd godt forstaa, at de stakkels Mennesker bliver desperate og Anarsjister og vil spriDge i Luften naar man ser, hvordan de bliver undertrykt, som Petrine siger, der nu har slaaet sig paa Politik og var oppe og inter­ polere paa Valgdagen om Kvindernes Underkuelse og er dybt nedbøjet over, at Hørup faldt i Køge, som hun siger er en Sejr for Reaktionen og Fordummelsen, og naar vi Kvinder faar Valgret, saa vil hun stille sig i Køge mod Albertis Kone, hvis hun da stiller sig, og saa maa De da endelig tage ned og stemme paa hende, søde Fru Schrøder, og jeg har saamænd lovet hende, at jeg skal sætte mig ind i, hvad der nu kan gjøres for at hjælpe paa de Smaa i Samfundet, men jeg har jo saa daarlig Tid i denne Tid, fordi jeg selvfølgelig maa passe Kokkelæng og Fru Hed­ lund, født Hartmann, som er meget interessang, og Gud, sikken Enersji det Menneske har, De kan tænke Dem, at skjønt hun er fransk, saa har hun lært Svensk paa ganske kort lid forat kunne spille i »Pr. Telefong«, og hendes Svensk er naturligvis ikke saa godt som hendes Fransk, men dog altid næsten ligesaa korrekt som Mantzius1 i »Den kære Familie«, som vi naturligvis ogsaa var henne at se, og vi var jo ogsaa til Siurnalistforeningens Forestilling i Lørdags, som jo var meget ingteressang, men jeg kan bare ikke lide, at Fru Hennings altid skal være sine Mænd ntro, som hun jo ogsaa var i »Hjertets Ret«, og jeg synes

E n m oderne P o ly k ra te s .

— For en 3—4 Aar siden var jeg Prokurist hos — naa, ja, Navnet kan jo være lige meget, men det var et stort Kolonialhus her paa Pladsen. Jeg blev skudt i en Pokkers sød lille Pige, vi blev forlovede og skulde lige giftes om et Par Maaneder, da det store Kaffekrach kom, og jeg af Huset blev sendt til Brasilien for at varetage vore Inter­ esser i Rio og Santos. Naa, vi tog altsaa en rørende Af­ sked for et halvt Aar, som det hele højst skulde vare, troede vi; men —jeg blev opholdt, og der gik næsten 2 Aar, før jeg kunde slippe hjem. Vi korresponderede regelmæssig, og jeg troede den hellige Grav vel forvaret, og, da jeg endelig kunde tage hjem, kjøbte jeg en kostbar Diamantring der­ ovre til min Kjæreste. — Naa, i Hamborg faar jeg tilfældig fat i en kjøbenhavnsk Avis og ser ligesaa tilfældig i Gifter- maalsrubrikken, at hun Maaneden i Forvejen har giftet sig med en af mine gamle Venner. Jeg bliver først aldeles sønderknust, men bagefter saa lynende gal i Skallen, at jeg tager Diamantringen af Fingeren og kyler den langt ud i Alsterbassinet. Saa blev jeg et Par Dage i Byen for at trøste mig, og en Middag, vi faar Lax paa Hotellet, bider jeg pludselig i noget haardt. Kan De saa gjætte, hvad det var?

— Ja, det var naturligvis Diamantringen! — Nej, dei var naturligvis et Fiskeben!

SBS&&"' Hermed følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .