S_Punch_1892

147

være en Statsrevisor, der løber over et hemmeligt Fond; og det begynder den lille ogsaa med. Se, hvor han kryber op ad Stilken dernede „ved Stranden“ for at forsluge sig i „Dagens Nyheder“. Je g faar Ondt i Hovedet, naar jeg ser efter ham. — Bare vi kunde faa en Kone til ham, . . . en af vores egne! sagde Mo’er Benlheim. — Smaa Sorte er der nok af, sagde Onkel Eedvard. Men de er ikke rigtig kauschere. De lever af „Hvide Blomster“ og „Smaa Billetter“, — det er det rene Overoderi. Men lad os spørge de røde Myrer, for det er af sine Yenner, man skal ha’e det! — Ja , vi har en Normal-Arbejdskone, sagdeMyrerne. Hun boer i Rømersgade. Man maa skrue sig ind til hende, lige til man løber paa „Grund“. Og saa er man den! — Nej, Tak! sagde Mo’er Benlheim] liden Myretue kunde ikke en Gang hindre, at jeg blev væltet iK jøge! Men jeg veed en Myg, der er vant til at flyve i Lyset. Han boer i Apotheket her lige overfor, hvor han sidder og stikker „ Sporlsmænd “. Ham vil jeg spørge. —- Her henne paa Torvet sidder en gammel, ensom Sneglefrue, sagde Myggen; hun er Kammerfrue og har tjent Midas-Guld. Hende kan I bruge. — Ih, det er jo min Veninde fra Theaterkommis- sionen! udbrød Onkel Eedvard. Lad hende bare komme. Saa blev der signaliseret i en Bloch- Post efter Kammerfruen. . Det varede næsten en hel Sæson, inden hun kom; men saa kunde man da se, at hun var af Arten. Og saa blev der holdt Bryllup i den kjære Familie. Det gik just ikke stille af, for det ligger ikke for Skræppebladets Stemme. Baade Sneglefa’er og Snegle- mo’er og Onkel Eedvard holdt Taler, saa Skræppe­ bladet var lige ved at revne af Fornøjelse. Og de lovede Kammerfiuen, at de skulde skræppe hendes Berømmelse ud over hele Integade, naar hun bare ikke lod nogen af sin Husstand spille med ved en Journalistforestilling, — for saa spyttede de! Men, vilde hun sørge for, at „den kjære Familie “ formerede sig med rigtig mange af samme Slags, skulde hun komme paa Kritikens Guldvægt, — og det skulde blive en fin Guldvægt, for de vilde selv lave den. Efter at den Tale var holdt, krøb den rigtige, gamle Snegl igjen ind under Skræppebladet, og der sidder den endnu. Men de Nygifte flyttede over i Kammerfruens fine Hus paa Kongens Nytorv, hvor den kjære Familie tjente mange, mange Penge. Kri- tiken nænnede ikke at lægge den paa Guldvægt; der­ for troede de, at den eneste, ægte Sneglepoesi kunde gaa i mange Aar endnu, og at hele Resten laa be­ gravet i Dagmartheatret. Og da Ingen gad sige dem imod, saa var det jo sandt. Og Onkel Eedvard øste Masser af Vand over Skræppebladet for at gjøre Trommemusik for deres Skyld, og hele Familien, lige fra Integade til det Kongelige var saa lykkelig! Og det var ingen stjaalen Lykke, kan I tro! — for Familien var saa kjær.

An tidosis. S o m en Slags M odsætning til » G u ld k u r e n * paa­ tænker flere ansete amerikanske M irakeldoktores at foretage Indsprøjtning af Spiritus paa forskjellige Børsmatadorer for paa denne Maade at kurere dem for deres Guldtørst.

„Im wunde rschön en — ”

*Im w unherschönen M onat Maj, W o alle Blumen sprieszen«, A lt i Naturen glæder sig, Som skrevet staar i V isen. Da springer Skoven ud saa grøn Med mørkeblaa V ioler O g springer ud det smukke Kjøn_ I lyse Sommerkjoler. Theatrene, der lukker snart Og Sommerferien priser, I Maj vil skyde dobbelt Fart M ed al Slags Beneficer. N aar da Saisonen er forbi, A cteurerne »studere«*) M ed m egen Flid Dramaturgi Og K unst og Sprog med mere. I Massevis de rejser bort Som Stats-Stiptndiater, Og Publikum af prima Sort Sig venter R esultater. T hi viden vil det spørges om, Hvad Danmarks K unst dog ejer l slige Koryfæer som Fru S e c h e r og Hr. M e y e r ! »Im wunderschönen Monat Maj« Guldbryllup vil vi fejre. »Dekoratøren« ruster sig - Og venter stolte Sejre. ./ Elektrisk L ys vil staa parat | Og Stearin i Fakler — } j Jo, vi skal se, vor Magistrat i/l V il gjøre os Mirakler. »Im wunderschönen Monat Maj« Saa er her godt at være — Rhabarbergrød og Lammesteg Og ny Spinat, min K jæ re! M ens vore Sangerinder gaar T il Bad og varme K ilder, H øjt op i Luften Lærken slaar D e foraarsfriske Triller. M ens V irtuos-K ohorten gik Med C o q u e lin og F r u H a r t m a n n, I T ivoli hos W iw el fik En liflig å la carte man, Og snart vil S c h u m a n n s H op og H e j N o k bringe Fart i V isen: »Im wunderschönen M onat Maj, ¡W o alle Blumen sprieszen.« *) »Wenn die Schauspieler um Stadium ist es mir als wenn die Freimaurern um Arbeit sprechen.» Goethe.

/ /-

/ f \

rfC-

'•H l .