S_Punch_1892

150

Sager, der nu skulde behandles, det var, om han saa maatte sige, Grøntsagerne. Kunde det ikke more Medlemmerne at snakke lidt om dem; man havde ganske vist gjort det oftere før og, saa vidt han erindrede, havde man et Par Gange vedtaget at virke for en Forandring af de nuværende Forhold paa Grønttorvet, men derfor kunde man jo gjerne behandle dem igjen; blot vilde han paa Forhaand sige, at der ikke var Raad til at foretage nogetsomhelst; men des friere kunde man jo udtale sig. Han selv vilde f. Ex. sige, at han helst vilde have bygget en Torvehal i moderne gothisk Empire-Renaissancestil, opført af røde Mursten og Granit, selvfølgelig med en stor gul Skorsten ved Siden for rigtig at fremhæve de monumentale Finesser; saa kunde man ophæve det Grønttorv, som endnu var paa Højbro­ plads; denne Plads vilde han ønske, man kunde omdanne til en Sø med et smukt lille Vandhus i Midten. Midlerne hertil kunde man vel skaffe til Veje ved et Lotteri; hvad mente Medlemmerne om at søge en Sammensmeltning med Idiotlotteriet? Han skulde iøvrigt ikke her komme ind paa Forskjønnelsessagen; den skulde komme for en anden Gang. A sse sso re n maatte bestemt hævde, at det ikke længere gik an at ligge ledig paa Torvet; der var ligefrem ikke Plads derude længere. Han vilde ønske, at alle Med­ lemmerne vilde følge ham derud og overbevise sig om, at Torvet ikke kunde rumme alle de Kaalhoveder, som kom. Og hvordan gik det ikke, naar det regnede; Taleren gyste endnu ved Tanken om de Rødder, han havde set derude, i en Tilstand af Fugtighed, som trodsede al Beskrivelse. Nu kom snart Jordbærtiden (Hør, Bravo) — ja det kunde sandelig ikke nytte, at Medlemmerne glædede sig,- for de fik skam ingen. Man fik ikke sine Tjenestepiger til at mase sig ind i saadan en Trængsel, som der var. De, der sælger Roser, staar og træder hinanden over Tornene; det gaar dog paa ingen Maade an. Om man vedtog at opfordre Be­ styrelsen til at overveje, om den vilde tænke paa at for­ handle om at foreslaa at vedtage at vælge et Udvalg til at tage en mindre Udvidelse af Torvet under Overvejelse. B o rgm esteren kunde ikke tro, at Forholdene var saa fortvivlede, som af den ærede Taler skildret, han havde for­ mentlig sin Visdom fra Bladene, men Bladene skulde man ikke gaa efter. Hvis der imidlertid var Stemning derfor, saa vilde han foreslaa at vende tilbage til en tidligere Ord­ ning nemlig saaledes, at Handelen fordeltes over flere Torve’, denne Fremgangsmaade havde været særdeles tilfredsstillende paa Kristian den 4 des Tid. Og svarede den ikke til For­ ventningen, kunde man jo undersøge, om der ikke skulde være en endnu ældre Ordning, man kunde gaa efter. O ld e rm a n d e n vilde spørge, om det ikke vilde være muligt at skaffe Plads paa den Maade, at man viste en hel Del bort fra Torvet, nemlig alle dem, der var for dyre. Medlemmerne kunde skiftes til at gaa paa Torvet og høre paa Priserne. Man kunde jo forklæde sig som tarvelige Folk og blande sig mellem Mængden. A ssesso ren replicerede til Borgmesteren. Han gad nok vide, om der var nogen anden Maade end netop ved at se Bladene, hvorved man kunde slutte sig til, hvordan Salat og Spinat var. Han fandt for Resten, at der nu var kogt tilstrækkelig Suppe å la jardiniére paa de Grøntsager; blot vilde han til Oldermanden bemærke, at hans Forslag om Forklædning næppe var praktisk. Flere af Medlemmerne vilde vist være nok saa ukjendelige, naar de optraadte som Gentlemen. Formanden paatalte Udtrykket Gentlemen. Han fore­ slog en afsluttende Afstemning. Dette vedtoges. Afstemningen gav det Resultat, at man besluttede at rejse en Æreport paa Højbroplads og give 2 Tyskere Beværterborgerskab; det henstilledes til Bestyrelsen at gjøre, hvad den fandt for godt, ganske som den ellers plejede.

E n U d v e x lin g .

M

D et kan, des værre, inte la’e sig skjule Selv for berejste Folk, der duer i Nord, At der er mange slemme Spøgefugle Paa begge Sider af vor runde Jord. To af den nye Verdens Tyveknægte Var komne her til Byen for at »f Men. inden deres Kurs igjen de sejlede, Af Politiet blev de begge neglede. I den Anledning, siges der, forlanger En Hoben vrede, danske Bondemænd Udvexling af de to notable Fanger For mulig at faa D ø iin e rg a a rd igjen; Hvis han i deres Midte kom til Stede, Stor vilde blive Gjensynets Glæde, Skjønt H ø ru p siger: Hvad kan det nytte At bytte, naar man inte faar hans Bytte? MenD ø n n e r g aa rd vil hist i B a r nu m s Rige Udbryde ved at høre Planen: Føj! Hvis det skal være Spøg, maa jeg sige, Det er en lovlig »grovkornet Spøg«! Det mangled’ barestens, at den, som lander Her under Vestens frie Stjernebanner Og skriver hjem, at han er heldig sluppet, Alligevel kan blive heldig snubbet! —Værst er det dog for Parret her, som venter Histovre nogle Alen Hampesnor; Som » Politilcens « Thronprætendenter De maatte heller blevet her i Nord; Naar den Slags Folk hos os i Brummen kommer, De faar det, som i Æg et Par Blommer, Og ugenert de gavner og forædler Opholdet med den Spøg at »skrive Sedler«. A f K lubb en s P ap ire r. Klubben »De b e sta n d ig

k

' k

B o rg e rlig e « havde forleden igjen en fornøjelig og livlig Sammenkomst. Medlemmerne blev strax satte i den rette Stem­ ning ved en Meddelelse frå Formanden, gaaende ud paa, at man til Medlemmernes For­ nøjelse havde udlejet en dis­ ponibel Plads til en Mand med mekaniske Nikkedukker.

(Tilslutning). I Forvejen havde man, som bekjendt, en udmærket Karussel, hvor Bestyrelsen kunde kjøre Medlem­ merne i Ring, et Abetheater, der bød paa adskillige mor­ somme dresserede Abekatte og Æsler. (Stor Tilslutning). Men nu kom man til, hvad man ikke havde — (Spæn­ ding; forskellige Spørgsmaal krydser hinanden. Er det til­ strækkelige Politibetjente ? Ordentlig Belysning? Beværtere, der ikke var idømte Bøder? Sporvej til Vestre Kirkegaard?). B o rgm e ste re n : Alt det havde man ganske vist heller ikke, men det var ikke det, der nu laa for. De