S_Punch_1892

151

Frk. Jespersen. Han er jo slet

Frk. Ludvigsen. Saa — er han det ? Ja, men saa er jeg da i alt Fald vis paa, at han har været i Frankrig. Hør, sig mig, Laavise, tror Du, at det var hans egetHaar, Kokkelæng spillede med? Frk. Jespersen. Han har jo Maane. Frk. Ludvigsen. ja, men saa hans egen Maane da. Den klædte ham nydelig, det ved Gud den gjorde. Det vilde ligefrem ikke have passet til ham at have flere Haar paa Hovedet. Siden det var Kokkelæng, ham den ældre Herre, saa var det altsaa ogsaa ham, der spillede i det lille Stykke, hvor han ikke siger noget — dette — hvad var det nu, det hed? Frk. Jespersen. Un cråne sous un tempete. Frk. Ludvigsen. Det hedder ikke crdne, det hedder creme. Frk. Jespersen. Saa? Hvad be­ tyder det da egentlig? Frk. Ludvigsen. Ja, creme be­ tyder jo naturligvis Kræm og tempete betyder Tempæt. Det er nok saadan en Slags Dans. Men det kan jo for Resten være lige meget, hvad det be­ tyder. Det veed jeg bare, at naar jeg en Gang kommer til Paris, hvis jeg kommer der, saa vil jeg hver Aften gaa hen Og se Kokkelæng, hvis han er der til den Tid. Jeg glemmer ham aldrig ! Farvel!

O n p a r l e f r a n ç a i s . (Frk. Ludvigsen og Frk. Jespersen kommer fra Coquelin Forestilling i Folketheatret og giar

ikke Elsker.

Frk. Ludvigsen. Hvad for noget? Var Kokkelæng ikke Elsker? Jo vist var han saa. Saa har Du jo slet ikke forstaaet det, Laavise. Det kommer af, at Du ikke kan saa meget Fransk. Man kan da rigtignok strax se paa ham, at han er Elsker — med det dejlige, sorte Haar og det henrivende Overskjæg, Frk. Jespersen. Det er jo slet ikke Coquelin. Coquelin var den ældre Herre med det graasprængte Haar. Du kan jo selv se her paa Plakaten. Frk. Ludvigsen. Det maa være en Trykfejl. Det kan umulig være rigtigt. Frk. Jespersen. Se saa der i Boghandlerens Vindue — der hænger hans Portræt. Frk. Ludvigsen. Det gjør det skam ogsaa. Ja, det kan man ogsaa strax se paa ham, at det maa være Kokkelæng. Han er ikke egentlig saa regelmæssig smuk, men han er saa fin og saa mandig. Jeg sværmer nu for franske Skuespillere. Jeg gaar altid i Theatret, saasnart der kommer Nogen af dem her til Byen. Jeg var ogsaa i Dagmartheatret hver Aften, den Gang Kainz spillede der. Frk. Jespersen. Ja men Kainz han er jo ingen Franskmand. Han er en Tysker.

Frk. Ludvigsen. Gud, Laavise, hvor var han dejlig! Mærkede Du den Lidenskav, hvormed han sagde: „Je t'aime Frk. Jespersen. Han sagde jo slet ikke „Je t'aime“. Det var han, den anden, ham Elskeren. Frk. Ludvigsen. Naa ja, man kan jo saa let tage fejl. Men saa, da han, den anden, siger noget til ham, og han saa svarer „Oui“. Hvad? Ja, Du forstaar jo nok, hvad det betyder------ Frk. Jespersen. Jo Tak. Frk. Ludvigsen. Ja, haner gud­ dommelig. Jeg sværmede for Ødmann, og jeg sværmede for Per Lange, men nu vil jeg dog nok bede om Kokke- læng. Man kan strax se paa ham, at han er Manden for det Hele, saa snart han kommer ind paa Scenen. Saadan en Elsker har de ikke paa det Kongelige.

Han: Morbleu ! — S a p risti /— V entregris! —Har jeg Ret.? Geniernes Vejer er trange: En Formue kuns for en lille Billet Var Alt, hvad jeg vilde forlange; Men Danemarks Danske sa’ »Ellen min Leg!* Der stod vi, — og saa gom Skandalen. Madame! Jeg begriber, at gansk’ liksom jeg De er coquelynende galen! Hun: Ja . . . hal Jag af Harme, ma foi} faar Vapeurs! For tomma Rader vi spelade, Og Radene, det var de bara Acteurs, Som Fribilletterne delade ! Paa Limpinden een Gang, ja t o maaske Gaar Dauskan, men man er i Vinden Den tredie: Saa gaar de kun hen for at se, Hur många der sitter paa Pinden! Han: Ah diable! — Ah p cste! — J'etirag e ! — Fidonc/ Velan, vi som fødte Genier Vil blæse de Danske et Stykke! — Allons Enfants af de to Patriet'! Min fordums Visit end i Tanken jeg ser: Da kunde de ikke sig styre, — Men ak! de vil aldrig se Dyrene mer, Naar Dyrene bliver for dyre! Begge: I store Artister der udenvælts fra! Moralen er klar nok, men bitter : Ret aldrig kommer der atter en Da’ I Danmark for franske Visitter! Rejs een Gang, rejs to Gange op og gjør Bud, Og skynd Jer, stryg Pengene ind saa, — Men naar Coque-linen først er løbet ud, Saa skjær* Enden af, — og forsvind saa!

A d v a r s e l fo r Resande. Duo mélancolique.

I» ft 1K^\V' '

‘

Han: M o n D ieu ! — Sacrebleu! Ventrebleu! — 7 "udieui Nn vil jeg, ma f o i , explodere ! Hvor ’an, Monsieur Olaf, gan faa sin Feu Og Dorph-Petersen jubilere, Hvor Gammerchefen har Esmani For ingen Ting og for Penger, I Copenhague — er al Sanse forbi For Kunsten og for Coquelænger! Hun : Ja . . ha! Det er Jævlan saa ryslig, mon cher! Jag sjungar med honora paa Franska — For det er min ny Dialecte de mère (Min Modersmaal) — om de Danska. Vi sad som tvo ensama Foglar vid Strand I Severins lille Theater, — Og saa tog den Ene den A.ndra vid Haud Og græd over franska Plakater!

Hermed følger et illu str er e t Annonce-T illæg.