S_Punch_1892

154

| Men, inden man blev Tvistepunktet kvit,, j Om denne Samling nærmest skulde gjælde i A t fejre »Do gma t i k en s E n e v æ l d e « , ! Eller »Fo r l i g e t « skulde se sit Snit Til hver en Rest af skarp Protest at fælde, Krepered Samlingen, det lille Skidt, Og trøsted’ for saa vidt den integlade Kobbersmed med Madam i Integade.

M ad -R ø re lse eller Saadan gik det til!

Kjender De Fru Punch? — Det er en fin Dame, der holder kunstneriske Krav og Jubilæum og hvad der for- j øvrig udkræves til en lille, indbringende Forretning. Og j saa er hun giftmed H r. Punch. Det er ogsaa en fin Mand, for han har en Pengekasse, der ligeledes lider af kunstnerisk Kravesyge; men det er saadan mere kronisk. »Min Frue!» erklærede H r. Punch, »nu maa der gjøret. noget!« Og det gjorde de. For de gjorde Middag, — fin Middag med store Ord og fed Flæskesteg og løjerlige Fisk. Det var nemlig en Sammensmelter-Middag.

E t Tab vi led, som falder tungt at bære: — Den Rigsdagssamling, som har vel fortjent Sit smukke Navn »den e x t r a o r d i nær e « , Sin korte Løbebane brat har endt! Hjem blev det nye Folkekammer sendt, Skjønt i Kasernen der var godt at være, Og Haabets Grønt sig snoede op ad Vægge Og ned ad Stolper af sin Kjæledægge. Den tunge Skæbne, som har vidst at ramme Saa haabefuldt og livsglad et Gemyt, E r ikke noget ganske splinternyt, Men er i sine store Træk det samme, Som ramte Hostrups Kobbersmedmadamme, Den Gang hun for sin Søn blev skændig snydt, Da midt i Tvisten om hans Karriere Han tog sig blot den Frihed at krepere. Thi ogsaa her blev gjort gevaldig Blæst Om, hvad den lille Pode burde være. Spørgsmaalet, om han skulde være Præst Eller som livsglad Kobbersmed sig nære, Blev drøftet under Skændsmaal og Protest Imellem Integades Evropæere; Thi mellem dem var Førere og Menige I dette Punkt nok inte ganske enige. Mens Madam .,//— g“ holdt paa Præstestanden, Da »det var Theologerne, som vandt Ved sidste Valg« og hende slog for Panden, Hvorved vor »Aandsfrihed« totalt forsvandt, Antyded H ø r u p mere smukt end sandt, At, da Forligets Maal blev fuldt til Randen, Dets Mesterstykke modent til Oprejsning er Med sine Løvefødder og Gesvejsninger.

Alt, hvad der sammensmelter i Norden, var indbudt. De sad placerede mellem de nydeligste Pyntekager fra Tbeater- og Reklameverdenen; Hofmusiken akkompagnerede til Maden, for det er jo altid henningsmæssigt, naar man vil have sine Gjæster til at bide paa Et eller Andet; og en upolitisk Bureauchef fra Kjøbmagergade paatog sig at besørge de upartiske Telegrammer. Jo, Punch har rigtig nok Talang for at arrangere, naar en Madpose skal skæres! Kammerchefen førte Fruen til Bords Han holdt Festtalen med Tak for den Støtte, hun og Pttnch altid havde været ham. Det vilde være let at være Kammerchef, dersom alle Kunstnerinder var saa godt gifte som Fru Punch / Ordføreren forfinansudvalget udbragte enSkaal for Kammerchefen. Han vilde dog parere et hemmeligt 1 Fond paa, at den udmærkede Embedsmand med det Første vilde trække sig tilbage til »den kjære Families« Skjød. En Række Talere havde derefter Ordet for at anbefale sig til den ledige Chefspest, deriblandt Kmhr. Scavenius, Etatsraad Mel dahi, Højesteretssagf. Bagger, Dr. Eed. Brandes og tilsidst lille Per Brondum Scavenius, der rørt forsikrede, at han aldrig skulde svigte, hvor der var Spark og Spændrup! Punch- erklærede, at han kunde akceptere dem alle, naar de blot vilde respektere hans kunstneriske Krav. Ordføreren: Den ærede Vært kunde være ganske i rolig. Han, Taleren, havde bemærket, at Fruen bar sin Jubilæums-Rundrejsebillet om Halsen, og han lovede nu at ! supplere den med en ny... . til Fruens Mand. Det er saa yndigt at følges ad. (Hør! — Bravo! Fruen drikker et \ Glas med Ordføreren, Hr. Punch er bevæget og lover at