S_Punch_1892

10

— Des værre! Denne store Plan er strandet Og bliver næppe foreslaaet mer. Paa Valgets Dag blev J ensen overmandet, Og nu maa Byen tage, hvad der sker; Thi sort vil det se ud for Fædrelandet Ved J ensens Vandgang, og i C olding ser, L ig K o l d i n g , L y n g b y sin Ruin i Møde Trods Graad og Tænders Gnidsel blandt de Røde. H eloter! Lær mig Ord af dit duftende Sprog til af skildre hin Aften, da jeg sad med min Ven Berlineren i en Kafé »unter den Linden«. Solen sank over mange Hatte. Langs Trottoiret gik germaniske Komtesser under Restauranternes bleghvide Markiser, ludende Arbejdere med alvorlige A ar paa Skuldrene og Sult i Øjnene, og dandinerende Asphaltiers med Monoclen vuggende paa Kvindehofter. I Retningen af Sejrsmonumentet gik Strømmen, — que voules vous , — dette Sejrsmonument, hvor W ilhelm Barbarossa mistede sit Hoved efter sin navnkundige Duel med den brasilianske Konsul. Da, i det samme, besvarede min Ven Berlineren mit Spørgsmaal; 0 E n S p ø g e l s e h i s t o r i e . Ignotus! Du yndefulde Apolio blandt Inte-Pressens

E n U l y k k e .

fer svæver over Danmarks Vang og Vænge En Uvejrssky, som lejrer sig en D ag Imellem O r d r u p s Krat og L y n g b y Enge, Ledsaget af diverse Tordenbrag. D et skær’ de voxne R øm e r sg a d e -D r en g e I deres brave d a n s k e Hjertelag A t tænke paa, hvordan om Lyngby-Kredsen Man snart med Gru kan melde: Hat gewesen! Thi Egnen vil af Fjenden blive jevnet Med Jorden lige til Charlottenlund. A f K orsgaårds Villa bliver ikke levnet Saa meget som en Skorstenspibe kun. A lt bliver ødelagt i Bund og Grund, Og C oldings Valg vil blive blodig hævnet: Endogsaa 5 t e Kreds Beskydning venter A f uopfundne Morderinstrumenter. A t hvert et patriotisk Hjerte blødte I W iinblads Korps ved Tanken om en nær Belejring, ligger klart nok for Enhver; Derfor de gjæve Socialister mødte I L y n g b y som vort Forsvars bedste Støtte Og operered’ flinkt som Frelsens Hær, Der vilde holde Fjenderne fra Grænsen Ved Folkethingsdiæt til Maler J ensen . Hvis han var blevet valgt, man alle Vegne I Kredsen kunde trække Vejret frit. Han vilde nemlig male hvert Stakit Og Plankeværk, man, har i disse Egne, Saa, naar en Fjende gjorde blot et Skridt I Kredsen, vilde han af Rædsel blegne Ved Synet af hans Arbejd og forsvinde Og aldrig mer sig vise nogen Sinde.

»— — — Im Norden? . . . . Ja wohl, der har jeg gewatet. Jeg rejste ja in Humbugs für den reiche Ephraim i Friedrichsstrasze. Og De hører jeg sprækker Deres Mutters- maal wie en Indfødt. Naa, enfin . . . . Nix en lille For­ friskung? . . . . Kellner, zwei B ier!. . . . so altso jeg havde en Rekommandationsbrief til Ephraim sine Busenfreunder, die drei Gebrüder C o hn^. . . . Ja, De kender dem ? W enn De kommer fra B e rlin er Tageblatt , drejer De bare til Venster und gaar vorwärts efter Profilen lige til Intestrasze, — so har De dem. Og skulde de ikke wäre hjemme, saa gaa De mal bare efter Øret. Die drei Gebrüder skriger immer so højt, at man kan aldrig ikke vide, hvor de er. Naa, jeg træffer altso kuns een Gebrüder; men sosomhver sin en af dem siger immer det samme, som de siger alle tre auf dreimal, wenn man spørger einmal, so ferlanger jeg sletsikke mehr, men siger: — »Guten Tag!« — »Guten Tag!« — »Ach, — Prosit mein Logos!« skriger han ganske kokliko af Lyksalighed: »Endlich hører man da en frimodig, evropæisk Ord . . . . so midt i al denne Hyklerei und Fer- dummelse!« Kurz at fortælle. De drei Gebrüder er ganske unhyrlig mächtige Männer i sin By. So da jeg wie alle fernuftige Mennesker har altid været ganske gal efter at se en Gale­ hus, siger jeg blot en Ord, og strax fløjter der Gebrüder i sin venster Finger . . . . Vupti! . . . . eins, zwei, drei,. . kommer en Minister springende. — »Fem A rtikler af D efen sor fiatriæ , wenn De ikke