S_Punch_1892

167

»Kan De ikke se det er et Landskab, Menneske?« »Landskab? Nej nu er jeg nær ved at le!« »Rigtig. De kan dog se, hvad det er!« »Næ.« »Sagde de ikke: nær ved Allée? Det er Sukkenes Allée i Fredensborg. Jeg blev lcjed af de 12 Apostle og saa lavede jeg dem om til 12 Træer; jeg smurte bare 12 Kroner paa.« »Undskyld: Men blev vi ikke enige om en fast Pris?« »Jovist. Jeg taler om Træernes Kroner. Ser De, jeg mente i Anledning af Guldbrylluppet, saa var det noksaa passende.« »De har Ret. Send mig det hjem, naar De er færdig. Jeg boer paa Missionshotellet.« Det lovede han, og Billedet har jeg faaet hjem. Men det er ikke blevet til Sukkenes Allée. Det gjorde nu ikke saa meget, naar jeg bare vidste, hvad det forestillede;men det er det ikkelykkedes mig at opklare. Jeg har haft forskjellige oppe og set paa det, og de har givet følgende Besvarelser: i) »Johannes Hus paa Baalet.« 2) »Appelsiner, en Sardin og en Barnetromme paa et Skrivebord.« 3) »Negere, der spiller Pantomime i elektrisk Lys.« 4) »Sahara i Regnvejr.« 5) »Det indre af Hvalfisken, da den havde spyttet Jonas ud.« Jeg vilde have spurgt Kunstneren og henvendte mig paa hans Bopæl, men der sagde man, at han var rejst ud for at tage denprojekterede Udvidelse af Bistrup i Øjesyn. Men hjem til min Komite kan jeg da ikke tage med Billedet, selv om en af Udlægningerne nu er rigtig. Er jeg nu pligtig at betale det? Eller hvorledes har jeg at forholde mig? Med Ærbødighed Jokum Mommesen, Kunstelsker.

glædede mig, og Vinduet sad netop saadan, at Majestæ­ terne godt kunde komme til at se derop, men saa for­ leden Morgen saa kom Petersen triumferende ind med Avisen, hvori der stod, at de slet ikke skulde den Vej, saa at jeg slet ingen Glæde havde af, at jeg havde vundet ved Lodtrækningen, men kunde række Tungen ud ad Vinduet, og De kan da forstaa, at jeg blev som lamslaaet, for nu var det allerede for sent til at faa lejet et andet Vindue ved den rigtige Kirke, og jeg har saamænd ærgret mig saadan, at jeg ikke har været udenfor en Dør siden, før nu i Dag, og jeg tør nok sige, at det vilde have gjort Majestæterne ondt, om de havde faaet den Tort at vide, der er overgaaet mig, for selv om jeg ikke kan huske, den Gang Kongen og Dronningen selv blev gift, saa glemmer jeg aldrig den Gang, da Thyra blev gilt med Kumberland og ogsaa da Valdemar blev gift med Marie, og jeg tør nok sige, at hver Gang de Kongelige har holdt enten Bryllup eller Barnedaab eller Konfirmation, saa har jeg været paa Pletten, og jeg har saamænd heller aldrig svigtet Kejseren af Rusland, naar han har været her, men altid baade taget imod ham nede ved Toldboden og fulgt ham til Skibet igjen, og saa synes jeg, at det kunde have været saa morsomt, om jeg ogsaa kunde have været en af de første Gjen- stande, som de Kongelige havde bemærket, saa snart de kom fra Kirken, men nu skulde det jo ikke saadan være, og jeg har saamænd ikke en Gang kumiet faa Billet til det Kongelige i Aften, skjønt jeg har skrevet til Kammerherren personlig, at det var nødvendigt, at jeg kom med, og at jeg ikke vilde støtte ham for Fremtiden, hvis han ikke sørgede for en Billet til mig, men jeg har ikke faaet saa meget som et Svar fra ham, og jeg kan ikke sige Dem, søde Fru Schrøder, hvor meget det har taget paa mig, men jeg maa sige, at jeg bærer alligevel ikke Nag til de Kongelige selv, som jo i Grunden ikke kan gjøre for det, og som jeg sandelig holder saa meget af, og de skal derfor heller ikke savne mig i Dag, for det skal dog ikke gaa ud over dem, at jeg har været saa uheldig, og jeg har ogsaa sagt til Manden med Vinduet i Dyrkjøb, at jeg vil benytte det paa Lørdag i Stedet for, naar de Kongelige skal paa Universitetet, men har De saa kjendt Mage til Uforskammethed, at saa sagde han ligefrem, at den Dag vilde han selv sidde i det og se paa Stadsen, og naar han havde gaaet ind paa at leje det ud, saa var det, fordi han selv skulde ud med Kone og Børn hele Dagen og se paa Guldbryllup, og desuden havde han tænkt sig, at vi kunde sidde og passe paa Lysene om Aftenen, naar der skulde illumineres, saa han ikke selv behøvede at blive hjemme, men paa Lør­ dag vil jeg nu have mit Vindue, om jeg saa skal lade mig sætte ind i Lejligheden ved Kongens egen Foged. — Men Gud bevares, søde Fru Schrøder, Deres Ur maa jo gaa en hel halv Times Tid for stærkt, for den er jo over halv Tolv. v Hvad for noget? Gaar det rigtig? Men Vorherre bevares! Saa maa jo de Kongelige for længe siden være kjørt fra Kirken! Gud, hvad skal der dog nu blive af mig! Ja, saa maa jeg sandelig skynde mig. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

F ru J u li a n e P e te r s e n : God Dag, søde Fru Schrø­ der — ja, maa jeg bare sidde et lille Øjeblik, men De maa endelig sige mig, naar Klokken er saa mange, at jeg maa af Sted for at staa i Kø for at komme tidsnok til at se noget af Stadsen, som man vist alligevel ikke kan se noget af, for De kan tænke Dem til, vi troede jo, at Majestæterne skulde i Frue Kirke, ligesom da de holdt Jubilæum, i Stedet for at de jo skal i Slotses. som jeg ved Gud ikke anede var til mere, men som jeg troede var brændt for længe siden sammen med Slottet, for der er jo aldrig noget dannet Menneske, der kommer j der nede i Omegnen af Tordenskjolds Musæum, hvor den jo Jigger, og saa havde vi for over en Maaned siden lejet et Vindue i dyre Domme gaa Hjørnet ef Frue Plads og Dyrkjøb, hvorfra vi saamænd saa udmærket godt kunde se de Kongelige, naar de kom fra Kirken, og vi var bare ikke rigtig enige om, hvem der skulde staa forrest, for Petrine og jeg paastod, at vi maatte staa forrest, fordi vi var de mindste, men Petersen og Frits Grønbæk sagde, at naar de skulde staa bagerst, saa kunde de ikke se for vore Hatte, som vi da ved Gud ikke godt kunde tage af, fordi vi jo havde faaet nye netop til den Lejlighed, og saa var vi da blevet enige om at trække Lod, og jeg havde vundet, og De kan da tænke, at jeg

Kon trast. Mens rundt omkring i Kjøbenhavn man ser Det glade Publikum fornøjet flage, Og over Guldkrans, Guldkareth med mer Det fryder sig i lutter gyldne Dage, Er Politilcens Guldkur for i Aar Kun sløj formedelst Vælgerfolkets Skændighed;

Forgyldningen af dets St. Gjertrud gaar Selv i Organet for forgyldt Elendighed. Med dette Numer, som enkeltvis koster 25 øre, følger et illustreret Annonce-Tillæg.