S_Punch_1892

170

Og der blev Glæde rundt i Danevang, Da han og B l u h m e ikke mer forsmaaede Ved Kuren Hoffeis gode Levemaade, Men sad ved Taflet mellem Folk af Rang. Ja, selv O c t a v iu s H a n s e n saa i Naade Til Retten, som ved Hove fik sin Gang, Hvor han har ganske sikkert tænkt blandt andet: »De t e r d o g v æ r d at l eve h e r i La nd e t ! « Medens 1ste Maj saavel i Frankrig som i Belgien fejredes med Dynamitsprængninger,og sidstnævnte Sted, ligesom i H. C. Andersens „Elverhøj“ , Kirkerudeglas hørte til Knaset, fornøjede de herværende røde Køer sig som sædvanlig med et fredeligt Fælledtog, hvor de tyggede Drøv paa Normalarbejdsdagen og oplyste, at de strikende Kuske var under Pisken hos Arhejds- giverne. Des værre ophørte Striken allerede’ et Par Dage efter, og de stakkels firbenede Bæster, der havde glædet sig over en længere Abnorm-Ferie, maatte nu atter gaa i Normal-Seletøjet og trække Læsset uden at have synderlig Fornøjelse af at slaa til Skaglerne. Imidlertid indløb Efterretningen fra Kom om en længere Ministerkrise, og da samtidighermed den d an sk e Kigsdag indkaldtes til en extraordinær Samling, indsaa man let, at der maatte være noget ualmindeligt paa Færde, og, da man tillige fik at vide, at den t y s k e Kejser havde drukket et Glas med en Gefreiter, der havde skudt en Mand paa Gaden, følte man tydelig i hele Integade, at det trak op til et større Forlig. Til alt Held viste dette sig kun at være blind Allarm, i det Folkethinget allerede efter fem Dages Arbejde gik fra Samlingen i F r e d e r ic ia g a d e for senere at deltage i en ny, aldeles extraordinær Samling paa A m a lie n b o rg ved Guldbryllupsfesten, og hele Folket gav sig nu i Arbejde med at udsmykke sine Huse o. s. v. i Anledning af Højtidelighederne. End- ogsaa Morgenbladet fik travlt med at udsmykke det Faktum, at Folkethingets Formand, Hr. H øg sb ro , der i sin Tid havde opfordret Fyenboerne til at lytte efter, naar S to rm k lo k k e n ringede i Kjøbenhavn, nu havde spidset sine Øren for at høre efter, naar M ad k lok k en ringede paa Amalienborg. Og, medens Illuminationen trods vor forsigtige Magistrats Paabud om at omgaas varsomt og sparsomt med L ys og Ud, var saa almindelig, at S tu d e n te r­ sam fu n d e t i Badstuedetræde endelig saa sit Ideal „ L y s o v e r L a n d e t“ realiseret og endogsaa nogle af de sorte Smaa havde velvilligst besluttet at fungere som Guldbryllopper, var der kun et Sted i Evropa, hvor der var et sort Punkt i Horisonten. Det var paa „ Folitikens “ Kontor! hvor Personalet sad i det yderste Mørke, og der var der Graad og Tænders Gnidsel. E v r o p æ is k H und sjo v . M aj 1892.

B e sø g e is e n s T id e r

Jet var i F em- o g - f i r s en Foraarsdag, A t saadan noget som sex, syv Karether, Fyldt med højsalig C h r e s t e n s Foredrag Om »Broderkrig« og andre Rariteter Samt med en Tyl vt af Folkethings*Athleter, For hvem det var en saare simpel Sag A t vælte Thronen, naar de Kraft udfoldede, I Luntetrav ind paa Am a l i e n b o r g jollede. De brave Mænd var ikke mødt til Kur, Nej, de var bare komne for at sige Fra hver og en, som udi Norden duer, Til » S k r i ve r en« i Danmarks Land og Rige, At, h v is h a n ikke strax gav E s t r u p Fur Og lod de Herrer fluks hans Plads bestige, Saa vilde uden længere Forsinkelse Man tage fat paa Postelinets Klinkelse. I alt Fald var omhyggelig det spredt Ud mellem Publikum af Venstres Presse, A t det var Meningen med den Adresse, For hvis Skyld den Gang H ø g sb r o selv blev set Sin majestætiske Person at læsse Hos V ig g o B e n t h e im op i en Kareth, Hvor begge fryded’ sig ved »Sammenho l de t « , Imens til Avdiens af Sted de jolled’. Ja, det var den Gang! Men en syv Aars Tid — Saa længe akkurat, som J a k o b tjente Hos L a b a n , inden Lykken blev saa blid, A t den en L e a ham paa Halsen sendte, — E r gaaet hen, forinden H ø g sb r o vendte Paany sin P'od mod Kongeborgen hid; Men denne Gang han foran Kongens Throne Istemte dog en noget anden Tone.