S_Punch_1892

174

F o r a a r e t k om m e r K ro h n is k -p ric e lig -m im is k -p o litis k S am m e n sm e lte r-P 'e stb allet. Musiken endelig af Hr. T o ft (NB, ikke Lars). For-Handling.

D e t so rte H jø rn e .

Scenen forestiller en vinterlig Egn paa Asfalten. Inte- Kontoret ses henne paa Hjørnet, hvor det ser uhyrlig sort ud for »Politiken«., En Snemand, der skal forestille den gamle Hr. Vinter (NB. ikke G eert), sidder paa en Dynge Inte-Organer med en Hassellcjæp gjennem Livet. Rundt om kommer Folk paa Glatis, saarer og skræm­ mer hverandre og morer sig paa mangehaande Maader. Drengebørn fra Badstuestræde tumler sig om den store Snemand og hyler op ad de Forbigaaende, der vil gjøre kort Proces mod de begavede Børn. Det begynder at se noget sort ud for de smaa . . . . Pro­ filer, da en Vindmager kommer susende fra Rømersgade. Han sætter et W ii nb lad for Munden og tuder, saa at Folk løber forskrækkede bort. Det kan Snemanden lide. Han bliver ganske lebendig, og det viser sig da, at han er selve G am leh ø ru p . Han har før drukket Alliance med franske Socialister og veed af fordums Erfaring, hvad en Ven fra Blæsenborg kan bruges til. Nu rejser han sig i hele sin overmenneskelige Skikkelse og strækker en klam Haand ud i de smaa Hjem. Store Bunker af moderne, literære Forlagsartikler (NB. antikvarisk) kommer trillende ind; dé revner allesammen, og alt, hvad der dør i Norden, hopper frem omkring Sne­ manden, til det løber rundt for dem. Dans af Sne flo k k e, som i Dagens Anledning frembyder den Naturmærkværdig­ hed, at de er smaa sorte. Vognmænd kommer fortvivlede ind; deres Vogne har faaet en Skrue løs og mangler Møtriken. Grundgravere graver Grunden ud under Fagforeningerne. Det Hele gynger. Almindelig Arbejdsstandsning. Sjov i Integade, — Det er en kold En. En intefattig Højesteretssagfører nærmer sig smilende med en Kurv fuld af københavnske Processer. Han lover alle Ulykkelige bedre Dage paa de gamle Betingelser, og Arbejdet gjenoptages. Vindfabrikanten fra Rømersgade bliver endnu mere rød i Huen af Forbitrelse og gjør en farlig Blæst. Men hvad kan det nytte? Højesteretssag­ føreren kaster en Haandfuld Kjøge-Valgblade i Hovedet paa Snemanden, der sprutter rødt og snakker sort af Raseri. Paa een Gang brydes Mørket, alle Lucifer-Lys over Landet slukkes, og stakkels G amm elhørup maa gaa Vintervejen (NB. Geert.) »A lb e rti har sejret,« telegraferer Ritzau. U n g ehø rup udstøder Elskovskluk af Fortvivlelse. Og saa er det Foraar i vore Hjærter. Slumrende Reformer spirer frem i nøjsomme Udvalg. Overalt loves Guld og grønne Skove. Siddende paa sit Valgbrev, trukken af Kjøge-Høns og andre løse Fugle, kjører den sejrende Højesteretssagfører i moderat Galop ud ad Bredgade, medens Vaarens to Genier danser en Pas de deux paa deres Morgenblad.

Med Hjerter og Blus, med Blomster og Flag, Med Vimpler og flyvende Banner Vi fejret!’ den herlige Guldbryllupsdag; Men H ø ru p sidder og bander. Med Sang og Musik og klingende Spil, Med Orgelklang og Koraler Det liøje Brudepar jubled’ vi til.; Men H ø ru p fnyser og galer. Et Lyshav bølger i By og paa Land Og viser, vor Kjærligheds Styrke Er levende lys og flammende sand; Men H ø ru p sidder i Mørke. Han sidder paa Hjørnet, dyster i Sind, Bag skumle Integad’s Mure Og veed nok hverken ud eller ind, Men monne fælt kukkelure. M o re sc o s klare, elektriske Lys, Det skjærer ham hæslig i Øjet Og fylder ham med et unævneligt Gys — Nej, H ø ru p er ikke fornøjet. Og mørkest ser han i Festens Blus De fordums Fæller sig slutte Om Thronen — endogsaa Octavius! E t tu , mi f ili B ru te ! De gaar til Souper paa Amalienborg, Mens han maa suge paa Labben — Han mindes med Harme, Had og med Sorg, Da sidst han var der paa Trappen. Han kjørte derud med Brask og Bram Med B erg som sin Vaabenfælle Og var baade grimmig, grum og gram — E s tr u p s Liv det mon gjælde. End sidder E s tr u p i Sadlen stram Hel støt ved sin Konges Side, Og H ø ru p s Fæller bukker for ham — O, hvad dog en Sjæl monne lide! Men »Hjørnet« er mørkt baade ud og ind, Thi lukket er alle Porte, Det føler nu H ø ru p , sort i Sind, Samt alle de andre smaa Sorte!