S_Punch_1892

179

Maa jeg saa bede om »Sportsmænd« , . , jeg mener om en sportsmandig Befordring, Undskyld, at jeg sagde »Sportsmænd« ; — det er »den Kjærlighed, den Kjærlig­ hed«, der gaar over Optugtelsen, men det sømmer sig jo ikke længere for en Professor. Hvor agter De Dem hen? spurgte Ptmch. Over Schillers store Vaterland og lige ind i det Kongelige. Tag Dem i Agt, at De ikke falder af paa den! sagde Punch og rakte ham en Cycle. Og saa kjørte han. Holdt! Holdt! —

Stop! raabte Punch. Han mærkede, at de løb surr i hverandre, saa at de hverken kunde finde ud af Repertoiret eller af Pengekassen, og derfor endte det Hele med »et Brud«. Men værre Skæbne kan ikke overgaa noget Men­ neske. Hurtigst mulig fik Punch sat dem paa Cycler og expederet ud paa Landet — et Sted i Jylland, helt ovre under Aarhus Birk. Hermed slutter Saisonen 1891— 92. Illu strere t K o n v e r sa tio n s -L e x ik o n . F. Faarehoved, almindeligt. Se Venstrevælger. » , ualmindeligt. Se Bergianer. Fabeldigter. Se Politikens Theateranmelder. Fabrikarbejde. Se Rigsdagsvirksomhed i Marts. Fa 9 <>n. Se Etikettespørgsmaal. Fad. Se Tillidspost. Fadæse. Se Fakkeltog. Faddersladder. Se Eedvards Theaterbetragtninger. Fajance. Se Postelinsjens. Fakkeltog. Se Fadæse. Fald. Se Valget i Kjøge. Falliterklæring. Se Norsk Statsraadsprotokol. Fallesen. Se Hjertets Ret. Familietvist. Se Hørup og Korsgaard. Fanatiker. Se Je. K. Lauridsen. Farce. Se Sportsmænd. Fata-Morgana. Se Projekt til en ny Gade fra Bulevarden til Havnegade. Faxekalk. Se Marmorkirke. Fejeskarn. Se det Kjøbenhavn, der forsvinder.

raabte den tredie, idet han komfarende ind som en Kapsejler i en Apo- theker-Spølkum. — Den Mand skylder mig fyrre­ tyve Tusinde i Erstatning t/b) f°r sin Professortitel!

iw tm É Det vil jeg dog gjøre hamopmærksompaa, naar jeg har været ovre i Sverig for at hente mig et Par nye Syngepiger. Maa jeg saa be’e om en populær Cycle til halv Pris! Den maa gjærne være brugt, for det er ikke Udstyrelsen, det kommer an paa; — og det er jo Repriserne man skal leve af! Af Sted fløj han; men det kneb. Han var aabenbart ikke rigtig paa det Rene med, om han skulde hælde til Højre eller til Venstre. I det Samme blev det en øredøvende Larm og et Mylr af Mennesker kom løbende, saa at de faldt over hver­ andre. Jeg er Direktør for Kasino! skreg de, og enhver af dem forsikrede ved alle de Fribilletter, der existerede mel­ lem Himmel og Jord, at han var den eneste rigtige. Den ene kunde selv spille Komedie, for han var Skuespiller. Det kunde den anden ogsaa, for han var svage­ lig; han var nok bleven det enGang, da han op- traadte i Glück stadt. Den tredie stod for »et Byggeforetagende« og kunde selv attestere, at det var dejligt; derfor væltede det. Den fjerde var mønsterværdig og vinsldbelig, men kunde ikke faa »Façon* paa Repertoiret. Den femte var Bue-Schytte, naar hans Datter førte Buen, og derfor vilde han være første Violin. Den sjette . . .

Fiasko. Se »en Bryllupsnat*. Fielfras. Se Rejsegodtgjørelse. Flab. Se evropæisk Reporter. Flad. Se dito. Flag, rent. Se norsk-arabisk Fane. » falskt. Se loyal Skinforhandling. Flygtning. Se Dønnergaard. Fløjten. Se Sammes betroede Gods. Fontæne. Se Kultorvet næste Aar. Foreløbig Finanslov. Se 1. April. Forfører. Se Fører. Forhandler. Se Hundetamp. Forlig. Se Snak. Frederiks Hospital. Se Lautrups Plads. Frihed. Se økonomisk Krig. Frikadelle Se Slag. Fuldskab. Se Kjendelse. Færdig. Se Henning Jensen. Fødder. Se Eedvard Brandes’ Poesier. Følehorn. Se Danmarks Prøvenumre. Fører. Se Forfører.

Om det saa var O ctaviu s, Tygged han sammen med F red e. B jø rn b a k med Retterne var a jour, Her var han inte til Suite-Kur. Jo, jeg har været til Aftensmad Hos Kongen i Dag. Oplyste Vælgere, tro mit Ord, Je g er en frisindet Taler, Men, hvor der vanker et udsøgt Fo’er, Immer jeg højst liberal er; Thi efter Førernes Skik, min Fa’er, Munden fuld jeg ved Lejlighed ta’er, Og jeg har været til Aftensmad Hos Kongen i Dag.

Mjødte, min Sandten, ogsaa til Kur. Jo, jeg har været til Aftensmad Hos Kongen i Dag. Hille den Slemme, hvor her blev ædt, B luhm e selv langed’ til Fadet. Bagefter om den moralske Ret Skrev han i „Folkebladet H øgsb ro brugte sin Visdomstand Flinkt paa en smækfed folkelig And. Jo, jeg har været til Aftensmad Hos Kongen i Dag. B em tsen var mødt i sit bedste Puds, Kors her var dejligt at bede!

E n M ad stræ v e r.

Ig jeg har været til Aftensmad Oppe hos Kongen paa Slottet: Sammensmelterne, Rad ved Rad. Høsted nu Frugt af „Komplottet“, Nogle af vos, som i Norden duer,