S_Punch_1892

\

182

I og Julie“ og i „ Cnallevalleria “, og naar man saa paa Programmet satte ham sammen med „Foraaret kommer“, saa vilde han nok trække, fordi Folk vilde opfatte det som en Reklame ligesom „Balcam kommer“, og naar Nord­ manden Svendsens Ballet gaar sammen med Svenskeren Ødmanns Tenor, og Publikum mest bestod af Fynboer og Jyder, der var her til Guldbryllup, saa kunde jo de skandinaviske Nationer siges at være fyldig repræsenterede, navnlig da Temperaturen i Salen jo mindede stærkt om de vestindiske Kolonier. Desuden plejede man jo altid i Slut­ ningen af Sæsonen at give et Par Forestillinger uden I Abonnement til Fordel for Abonnementindernes Alderdoms­ forsørgelse. Saadan sagde Kammerherren. Saa sagde jeg: »Ja ja«, sagde jeg, »De vil ikke lytte til en erfaren Theaterkats Raad, Saa toer jeg mine Poter ligesom Pilatus. Men veed De, hvad dette herre ender med? Det ender saagu med, at vi faar Professor Dagmar-Riis herover som Kammer­ herre med begge hans Fru Riiser, baade hans egen med Knudsen bagi og den anden, som vi forærede ham nu til den Iste. Saa kan Martinius spille Abekat i Emils Fag og Frøken Hornemann spille Fru Hennings og Mantz ius ’ Kone kan overtage det mere rørende og saadan, og Wan­ da hl fortrænger Olaf, og Rosenberg læser opi Mellem­ akterne, mens Folk spiser til Aften i Restaurationen, og Fru Gjørling kommer igjen til at staa paa Plakaterne som upasselig. Og saa gjenføder Rudolf Schmidt den klassiske Tragedie herovre, og selv Sjoverne bliver literære og gaar fallit og sværmer for tysk Tragedie. Med jeg vil ikke have det mindste med det hele at gjøre for Fremtiden. Naar De ikke vil høre efter, hvad en erfaren gammel Kat siger, saa lader jeg Theater være Theater og Kammerherre være Kammerherre, trækker mig tilbage til Privatlivet ligesom Frøken B. Nielsen, og saa kan De for Resten give mig Afskedsforestilling eller lade være, ligesom De vil. For Fremtiden laber jeg ikke mere Deres Mælk.« Saa gik det naturligvis, som jeg havde spaaet. Men, da Kammerherren saa bagefter kom og mjavede sin Nød ganske ynkelig for mig, saa kunde jeg dog ikke nænne helt at slaa Poten af ham. »Kammerherre«, sagde jeg, »De har ikke fortjent det, men jeg vil dog hjælpe Dem. Vi maa lave en Oversigt.« »En Oversigt?« sagde han. »Ja, enOversigt over, hvad vi har bestilt i denne Sæson. Det ser altid saa rart frejdigt ud, naar man sætter saadan noget i Bladene.« Det syntes Kammerherren godt om, og saa satte vi os til at lave Oversigten. Her er den: Det ligi. Theater har haft en udmærket Sæson. Det synes efterhaanden bedre og bedre at lykkes for Theatret altid at have Billetter disponible til dem, der vil overvære Theatrets Forestillinger, saa at man ikke behøver at jage Folk bort med en rød Lygte, naar de kommer og vil have Billet. Af klasiske Dramaer og Tragedier har man spillet af Nyheder „H jæ rteis R et“ samt » E lv e rh ø j « der dog var opført enkelte Gange før og stadig i de samme Dekorationer som nu. Til Gjengæld har man ladet male nye Dekorationer til » E t Vinteræ ventyr «, der hverken er eller bliver opført. Desuden har man paatænkt at opføre 7 Tragedier af Shake speare, 8 af Oehlenschlåger, 9 af S ch iller og 10 af Goethe foruden samtlige E ed vards uopførte Skuespil. Af Lystspil har man givet »/ Provinsen« , der nu er omarbejdet af Forfatteren og hedder »D en kjæ re F am ilie « . Foruden » E lv e rh ø j « i ny Indstudering har man paatænkt at ville spille Hr. E d g a r H ø yers næste Stykke. Af H olberg har man kun faaet Tid til at indstudere «Elverhøj« , der ganske vist er af H e ib e rg , men som ikke desto mindre er bleven spillet. Desuden har man paatænkt at spille Holbergs andre Komedier.

Lad mig strax gaa hjem og lægge mig! Græd dog inte, det maa du mig love, For vi skal dog alle denne Vej. Der er mørkt i „Politikens“ Stuer, Men at dø i Skjønhed er saa smukt, Og det søde Vælgerfolk jeg skuer, Som var med paa den ved K jø ge-Bu g t. Hører du den dejlige Musik? Det er Folke-Toget, maa du vide; Ak, den Stads forbi vor Næse gik. Grønt og rødt og hvidt for Øjet svæver, Det er Blomster, Damerne udstrøer. — H ø r u p , faar du »Vinger«, mens jeg lever? Eller, faar du S trim er, naar jeg dør? Hvorfor trykker giat du mine »Ænder«? Hvorfor klinkes intet Postelin? Selv fo r B in g , naar Protokollen brænder, Vanker inte mer et billigt Grin. Men nu maa du inte længer sukke Over Hr. A l b e r t is slemme Streg. — O, nu maa vi snart Butikken lukke! Se! Nu kaster H —g Jord paa mig. en spinder. Jeg sagde nok til Kammer­ herren forleden Dag, da vi sad og snakkede gammelt inde i Foyeren, at han skulde lade være med Ødmand. »Vi er jo nok her ved Theatret, der kan mjave en lille Tenor«, sagde jeg, »har vi ikke Frede­ rik til det heltemæssige og Nordal til det mere lyriske og Agerholm, som baade kan være Frederik og Nordal, og kan vi ikke lade ligesaa mange debutere, som vi har Lyst til?Og skulde det ikke slaa til, har vi saa ikke a Porta ligepaa denanden Side Torvet? Naar vi kan faa ligesaa mange Toreadorer derfra, som vi vil have, bare vi bestiller en halv Gang Baryton belagt hos Opvarteren, hvor­ for skal vi saa forskrive en svensk Turridu til »Turriduadoren«, som oven i Købet optræder med bart som Romeo og skal liave Drikkepenge foruden Feu af Underskuddet?« — Men Kammerherren blev ved sit. Nu var Ødmand kommen herned for at blive Ridder i Anledning af Guldbrylluppet, og saa kunde man dog virkelig ikke saadan lade ham rejse hjem igjen. Desuden klædte han Frøken Dons saa ud­ mærket. Han stod saa nydelig til hende baade i „Romeo H ø r u p ! Ser Du to Herolder ride?