S_Punch_1892

183

Af Operanyheder kan foruden » H e x e n « — nævnes '‘D e n hvide D am e«, »C avelleria rusticana «, »Figaros B ry llu p «, »C avalleria ru s tic a n a «, »Kongen h a r sagt det«, »C a v a lle ria ru stican a «, » Vilhelm Te Ih , »C avalleria ru s tic a n a < o. m. il. Af Balletter har man af Hensyn til det fremrykkede Tidspunk ingen givet, men Kammerherren deltog personlig i Festballet i Anledning af Guldbrylluppet. N y M in ister. Det var en af Guldbryllupsdagene. De dejlige Guldbryllupsdage. Punch kan ikke tænke paa dem uden at blive vemodig over, at de er omme. Alle sine gode Bekjendte fra Provinserne saa han i Besøg; alle de dejlige Taler han hørte af Klein, og al den dejlige Mad, han spiste hos Fru Nimb! Og saa festligt, som al Ting var. Nu Fru Nimb s kolde Bord for Exempel. Der var ikke en almindelig lille, varm S e t og saa de almindelige kolde Lavsammen’er, der ser ud af en hel Del og saa egentlig ingen Ting er. Nej, det bød paa Delikatesser som Hummer med Udsigt, à la Højbroplads Beouf à la Cohn med Guirlander og Vimpler Dekoreret Lammebagfjerding a la Klein A al à la Kejser Wilhelm Arme Riddere à la Claus Berntsen. Og saa om Aftenen at kunne sidde udenfor „Guld- kuren“ og nyde en Gjenstand og se paa det elektriske Lys — se ved det kan man jo ikke — uden at jages hjem af en Betjent, for de var altfor optagne. Jo det var rigtig nok noget for Punch. Men trods alt glemte Punch ikke at tænke paa Fædrelandets Velfærd. Han glemte ikke, at der var en vigtig Sag, der laa for og skulde afgjøres. Ikke Grønttorvesagen. Den ligger nok for, men den skal ikke afgjøres, for, blev den det, hvad skulde saa Borgerrepræsentanterne snakke om, hver Gang de kom sammen. Heller ikke Statstrykkerisagen. Den er nemlig af­ gjort. Det skal F e r s le v have. Hvorfor? Veed Punch det? Nej ; hvorfor har Aftenposten ikke Abonnenter nok? Udenrigsministerens Post skulde besættes; det var Sagen. Men hvem skulde man tage? Der var baade nok og ingen til det. Det var baade Punch og Fru Punch enige om, da de en Aften — den Aften i Guldbryllupsdagene — sad og drøftede de mulige Kandidater. „Jeg holder paa P e te r H an sen ,“ sagde Fru Punch , „han kan saa godt med de fremmede Ord.“ „Jamen han kan ikke dansk, og det forlanges dog. Nej hvad siger Du om R an tzau . Han har dog et adeligt Navn, og han staar sig saa godt med Tyskerne, for dem har han laant alle sine Viser fra.“ „Nej, vi skal have en rigtig Kavaller, en, der er inde i alle Etikettespørgsmaal, — en, der kan lede det hele!“ _ „Konsul A r en tzen. Aa ja. Han har ikke saa lidt Façon. Men Ledelsen — husk, hvordan det gik „Ca­ sino“ sidste Saison. „Casino! Du siger noget. Tror du, naar vi beder So fu s B ir c k . . .“ „Men faar vi mon Th eod o r A n d e rsen til at staa bagved? Næppe. M e n hvorfor just et Theatermenneske, hvorfor ikke et Musikmenneske. Udenrigsministeren skal dog repræsentere os i den evropæiske Koncert.“ „B e n d ix skal være en dygtig Dirigent.“ „Hvem siger det?“ „B en d ix selv!“ Ôgsaa han forkastedes, da lian ikke var repræsen­ tativ nok. Og lige saadan gik det med de andre, der kom paa Tale1; Brygger Ja c o b s e n var ikke diplomatisk

nok, A b rah am s ikke dekoreret nok, T ie tg e n fo rsto r og S c h e ib e le in forfalden. Kun en fandt Naade for Fru Punch’s Blik, og Punch var naturligvis saa meget af en R e ed tz — nej af en P e r Tot, at han gav Fruen Ret. Hun holdt paa, at Punch selv burde være Uden­ rigsminister; hun skulde nok hjælpe ham med det. Han var populær, han kunde repræsentere, han havde højtstaaende Velyndere, han havde, kort sagt, hvad der skulde til. Men se, om det blev P unch! A k , h v o r fo rand re t!

Tratera! Tratera! — Trommelom, bum, bum! 0, lyt til de magiske Toner, Som kalder det lyrisk Publikum Til Fest under Løvsalens Kroner! — I Pintsen, da Punch gjennem Skoven drog Med Cycle-Tricots under Jakken, Han yndefuldt vælted’, mens dybt han tog Sin Hat af for Dyrehavshakken , Men let han sprang op og fik Hatten paa, Og Taarerne pipler i Øjet; Tbi Mindernes Gjenfærd, dødningeblaa, Hel sælsomt blandt Teltene spøged’. Som Skrigeballon og »Kohorn« det klang, Da vildt, medens Skyerne gløde, Med skingrende Hvin og Deliriums-Sang De hylede »Bakken« til Døde. Der var jo en Tid — den er længst forbi! — Da alle de hylende Sjæle Som »Alt, hvad der duer i Norden«, hangi For Sangfugle-Koret at kvæle, Da Folk strømmed’ til, og da Sjov og Grin Blev anset for »frigjort« Lebendighed! Men ak! — nu er alle de hvæsende Hvin Kun midasforgyldt Elendighed! De Blaar vil nu slet ikke mer gaa i Folk, Som H—g J. trækker af Munden, Og fra Mester Jakel som Kunstens Tolk Er hele Prestigen forsvunden: Hans Arving: det frie Theater gik »En Bryllupsnat« ganske rabundus, Mens Eedv a rd dets Stumper i Halsen fik, — Sie transit gloria mundlis. |Hvor er nu den Tid, da saa tidt ved en Smavs Sit Frisind paa »Bakken« man luffede? Kanonjøden tog sig fra Bælum Reisaus, Og Gaml ehø rup forduftede: De vandrende Lirekasser ej mer Hans »Væk fra die Festung« faar smurte! — Ja, selv ej de hvide Rot t e r man ser, For nu er de bievne smaa sorte! Der skriges og hyles, det bedste man kan; Man fnyser, — men hva' kg,' det nytte ? Man raaber saa længe i Skoven, til man Faar Svar og saa skyndsomst maa flytte. Men, naar saa de Staklers Geschäft er forbi Og »Bakken« er jævnet med Gruset, Saa smager det altid af Bakke, naar de Bli’er henvist til Bakkehuset.

J )

Med dette Nurner følger et illustreret Annonce-Tillæg.