S_Punch_1892

187

PclmagtSbage, ^entif; nu er ben £ib forbi. Om jeg ijaøbe etOnffe, øeebff bit, b»ab bet ffulbe Pære? 3eg Pilbe ønffe, at ber bar ingen ©ulbbrpffnp' til. i»enrif. £øi faa? ©følbenborg. 3o, Par ber ingen ©nfbbrpffitp, faa babbe jeg ilfe forløben mig faa ilbe, og baøbe jeg ilfe forløben mig, faa gab jeg nu alle Oberløbere og ■frnnbetampe ganben; tbi jeg babbe ba ille faa ganfle forfpilbt min iirebit. ifru blioer faft alle mine prioriteter opfagte, og jeg beeb albrig, bøorlebes jeg flal reebe’ mig ub fra terminen, uben bit lan lægge bit forflagite ©briftian ben Sinbeits fjoøeb ubi g e n til. 3eg mener, 4?evre, at naar bi lægger Pores ^øjefte Opløsning fammen, faa fan ber blipe noget af. 3eg tcenfer paa tit ïing, §erre:’ P i bar en $oben Pife gcebreubi benne gœfhiingS» og Sirfebøe. © følbenborg. 3a, men b&ab pil bet fige? λcn rtî. P i Ptl forflcebe os fom ben til Porgerbelb figtenbe Presfe og præsentere pore Scefere be Ptfc gæbr’eS uhørlig e Fculaiser. 2)1an bil ba glemme bore gorlpbelfer og labe oS i fRoe til ncefle £ermin„ jfffeu ber feer jeg en af bem lomme meget à propos. 3ht fan ber fpiffes en fulblommen Somoebte, i^oortii forbreS en rejiceret PoliticuS, en babil Plœfforbrnger, en Scefev, ber laber fig ftiîfe Plaar ubt Ojitene, og en faabau belmeritereb PîagiptratSperfon. ©c. 2. © følbenborg. |>enrif. 3acob. $ eu rif. ©ee b^r, 3acob, — effet 3acobi, b°ab bu nu Çebber ! bu babbe ncer ffrœmmet Sibet af mig. 3 acob. £oi faa? •f>enrtf. 3eg beeb ilïe, om bet er bin ©jeitfærb effet ej, tbi man fagbe i ©aar, at ©ocialifîerne ba»be taget big og bine Sige i ObergaarS. ÜReitjeg fan troe, at be ilte iier faameget, tbi be èr altib bis

paa jer, om 3 farer fort fom bibtil. 3eg bar effers et ^orftag at gjpre big. 3 bar jo fjufet fulbt af en £obenfmuffe Fadaiser; fan bn if'fe operlabc min £>erre en nf bem . . . . for ctt Sevmins ©følb. 3acob. Om bn pil tie bertneb, faa bar bi en Sabcgaarb og en Semmeftiftelfe, ber [taaer 08 ubi tre 2 ftiflioner å'toner, efterbi be er ganfle ubrugelige. ^ e n rif. 2 )em fan bi perfect bruge. Sab os luns faa Sæferne paa Sabegaarben førjl, faa flal Pi fiben oberlægge 9feften. @ fpibenborg. £eurif, bet begøit* ber alt at lette for mit fjerte. -funrtf. Sab os ftcap gaa bient at tage be aløorlige golber paa, efterfont Pi nu flat agere ben til Porgerbelb figtenbe Presfe. ©c. 3. Det rette JtømiminaIr førcftincS, øg føre? t>a iiie øøa SEOentvuin faa mange, fømgammel ©liiitrian fait affteMømme. Oiøgle tiitfe met> .f>øs øcDet, anfre fiuiurc t'lireiig og autre uge intet. ‘Pcrfønerne fan tale, t>ønt> t>c øif, tf;i man tiører fmi? Suten øg fer ingen ©jerniitger, ltfeu pøal) iønt ffutCc (jcl’i iffe fe?, itøifer faibøte? mcDSins ftag tit Sicførmer, men finee ingen iljøl'ere øggaar en efter ont>cu rørt. ©c. 4. @ følhenborg (til Speciatores). i>bab fpnes ©ber, bar jeg ej £erubt inblagt 2 ©re? 3eg lommen pår paa gale $ej, 4mor ci jeg burbe Pcere. 2 }?en jeg Sterniiuen rebbet fer: ib i taler ingen Sæfcr 2 iu om bet „forte bjørne" mer Og ligttenbe gabatfer! gor 93peu mon bet er gorliis ©in fflfagiftrat at mifte? 9iej, flripes fan bet mig til PriiS Paa „politifenS" $ifte: ©e ©it, til bPié 33erpntmelfe Sffiatt ej lan ftge anbet ©nb bet, at ban ubrpbbebe ©tt Sabegaarb af Saubet!

¡ p e u cIT euíe § n n l Ørit efter £•oIb er g.

© fpíbenborg. |>enrií. © ïplbenborg . #eitriï! £enrilf. £crre! © fptbcnborg. P ií 2)u gjørt ©om= •freurif. 3a noí; ^»or ffaí »i ^en? © fpíbenborg. @aa fanbí man falber mig ©fpíbenborg, enbbog tnit $>øbe= 9?aøn er ©antlebørup, !?ar jeg i, ©tnbe at beenge mine 2lbonncmení®43rotofoííer. îb i be ere faft gattfle tomme. 4?enrif. ÿfej, eperre! 2)cbcengeS ej, fom broenbeS ffaí. Seg boíber for, at be bar fnareve beengt for længe. ffJíeit Herren ïan bebe fin 2lflægger nbi Pabftueftrœbe, bbíífen er i ben famme -Jorfatning. $an gjør ¿perren gjeerne ©elffab. © fpíbenborg. ®et bal* beeret en ©anaiffe, ber førft bar opfunben terminen. 3 eg feer ingen Piffigbeb bevi, nben faa er, at 'man fan foare for fig. ■fjenrif. herren ølejer bog at funne føare braøt paa tiltale! © fplbenborg. 2icb, bet Par i mine paguie meb, $enrif?

Hans »Hasselkjæp«, den glemmer man ej Saalidt som »de blodige Strimer«, Nej, de skal følge ham paa hans Vej I mange, fortrydende Timer. Og sletter end Svampen Henning ogBing Og deres Veltalenheds Bavlen, Det siger i Grunden slet ingen Ting, At de blev slettet af Tavlen. Og sletted’ den ogsaa Hørups Navn — Men det var jo netop Knuden! — Saa lever hans »fattige Kjøbenhavn* Til Nød vel Fyren foruden. Det er i det hele løjerligt nok At tænke sig saadanne Svampe, Hvor de dog kan gjøre et frygteligt Choc Blandt de herupske »Hundetampe«! Ja, Rumleriets Tid er forbi, Og, stævner vi atter i Kampen Til Efteraaret, saa stemmer vi i Et rungende Hurra for Svampen!

Svam pen .

\ r

;

Blandt Hørups mange bevingede Ord, Som røg ham af Munden i Kampen, Tiljublet af et beundrende Kor, Der var det bekjendte om »Svampen« Han den Gang spaaede som Storprofet, At den skulde visselig gavne, Idet den sletted’ med Avtoritet En hel Del daarlige Navne. Hvad selv han skrev med udødelig Skrift, Pet skulde aldrig forgjættes — Me Hercule! ingen Hørupsk Bedrift A f Tidens Svampe skal slettes.