S_Punch_1892

14

Denne Gøteborger Fadder

Stod til »Skrønen« glad, Hvorpaa den som friskbagt Sladder Gik i H ø r u ps Blad. Her blandt Evropæerskaren Faar den Sandheds Rang. — Skidt, om ogsaa B jø r n s o n ta’er ’en I sig nok en Gang!

H o s F o t o g r a f e n . (P er Fyenbo er kommen til K jebenhavn og har faaet den Ide at lade sig fotografere — for første Gang i sit Liv — for at overraske sin bedre Halvdel med et Billede. H an banker med knyttet Næve paa Døren, Fotografen kommer og lukker op).

J a , vi elske denne store Norske laadne B jø r n - s t je r n e , som saa let kan more Integades Børn! Elsker højt hans Fraseflomme Om vor Politik Og den Mand, som i sin Lomme Rundt med Slesvig gik. Om, hvad denne Lomme rummed, Han med store Ord Som en bajersk Fredsven brummed Løs blandt os i Fjor. Men, da saa han for sin »Skrøne« Skulde holde Stand, Fjeren blev ej til en Høne, Men kun til en »And«. Nu først fandt han, det paa Tide Var at skrive ned Til »en Mand, som maatte vide Særlig god Besked!« Av! det skulde han ha’e sparet! Inden mange Døgn Han fra B ism a r c k selv erfared’, Det var bare Løgn. Dog, den store laadne Digter Syntes ikke, at Den „Geschichte“, lig hans R ic h t e r , Skulde dø saa brat; Han, som nys i Kantslermagtens Sure Æble bed, Nu til H ed lu n d skrev, som sa g te n s O g s a a v e e d B e sk e d .

P e r . Goddav — dette h e r er kanske A telleriet? F o t o g r a f e n . S aa gjerne — det er et fotografisk Atelier. P e r . Jæ vil gjerne tale mæ Fonæ grafen. F o t o g r a f e n . Med — n aa, De m en er Fotografen. Ja, d et er mig. P e r (med et bredt Grin): Ja — h e — jæ k a ’ s g u ’tte h usse alle dem Navne. Jov, jæ skal nem lig sige vos, jæ er fra A ssenskanten a ’ — jæ h e je r P e r og jæ er i Besøj hos m in D atter, som tje n n e r hos ham M ikkelsen u je p a a F rejsb erre, det er hende, d er h a r faaet mig herop, for jæ skal sige vos — M utter derhjemm e vilde da blive sa a ræ ssom glaj, hvis h u n fik m it Kontrefæ e ller hvad det nu hejer. F o t o g r a f e n . Meget gjerne, m in H erre. Vil De behage a t træ de indenfor? P e r . Jæ siger sa a m ange Tak. (De gaar ind i A telieret). F o t o g r a f e n . Skal det væ re et K abinet? P e r . Næ, de sk u ’ da væ re til og hænge i S tads­ stuen. F o t o g r a f e n . Vil De behage a t tage P lad s? P e r : Tak, jæ k a ’ godt staa- F o t o g r a f e n . Ja, m en jeg kan ikke tage den H erre i B rystbillede, uden a t De sidder ned. P e r . Det er en a ’en Sav. (sætter sig). F o t o g r a f e n , (retter paa Pers Hoved). Med Forlov — lidt m ere til V enstre — sa a d an — Tak, nu sidder De godt. P e r . Ja, det tro r jæ — i sa a ’en en fin Stol (rejser sig og ser paa den i det samme Fotografen stiller Apparatet). Den h a r sgu ’tte væ ’t billig — h v ad ? F o t o g r a f e n . Aa nej — m en jeg m aa endelig bede Dem sæ tte Dem. P e r . Jeg siger saa m ange Tak. (afs.). Det e r da en ræ ssom høflig Mand, den Fonegraf. (Fotografen retter igjen paa Pers Hoved og gaar igjen hen til A pparatet).