S_Punch_1892

203

beg rib elig v is S ag en gaa til H øjesteret. — L a d m ig for S ik k e rh ed s S kyld tilføje, a t n a a r je g ta lte om lange Ø rer i F o rb in d else m ed H r. H o l e n b e r g s Navn, skal d eri p a a in g en M aade ligge nogen In sin u a tio n i R e t­ n in g af, a t h a n skulde høre til de sm aa Æ sle r p a a K lam p en b o rg B ad ean stalt. D og nok h erom ; H r. H e e n e komm er og b y d er os „A uf W ie d erseh e n “. Y i m aa videre. A d en Vej, d e r sly n g er sig gjennem e t sto ra rte t dan sk B jerg lan d sk ab , d er i F a re for T u risten s L iv ikke r 'v e r M ontblanc n o g e t efter, n a a r v i v o rt a n d et M a a l: P o r t a . N æ sten til h v e rt S te d u n d erv e js k n y tte r der sig Sagn. S agn om en T en orsanger, d er for nogle A ar siden sty rte d e n e d i en af A fgrundene og slog sig B ru n og blaa. S a g n e t om B agerjom fruen, d er tiltro d s for, a t h e n ­ des L a g e r v a r sa a ring e, forstod a t lokke alle til sig, for sa a ; n a a r de v a r kom ne i h en des Magt., a t lade dem ta g e B illetten . V i er n aaed e til å P o r t a . — 1 steK lasse s Afforing!! F r a d e t Sted, h v o r d e r spises, h a r m an lige for sig U d sig te n til D anm ark s stø rste R uin, M indesm æ rket om T id en s T aalm o d ig h ed og U dholdenhed, d e t Sted, h v o r B o rnho lm s K om m an d an t h a r k u n n e t m o d staa alle A n­ g reb u d e n a t overgive sig. D e r lig g e r ogsaa R u in ern e af K ap ellet, d e t saa- k a ld te „ Jo n s K a p e l“. T il S tede v a r R e p ræ se n ta n te r for dansk og ty sk K a p ita l — for n a tu rlig v is h a r y i b e g aa et den K ap italist- dum h ed a t lad e T y sk ern e tag e denne F o rre tn in g m ed — for P re ssen , H øjre, V enstre, T yskere, Svenskere. 1ste K lasses A fforing!!! E n tilfæ ld ig tilsted ekom m en D ig te r ta lte for K v in ­ den. M ed B jø rnsons F re d sta n k e som U d g an g sp u n k t kom h a n p a a en n a tu rlig M aade in d p a a K oloradobillens Ø d elæ g g elser m ed sæ rlig t H e n sy n til T ørvesm uldets d e so d o n se ren d e V irk nin ger, og endte m ed e t H a an d ­ sla g og SkaaJ, for v o r blonde f y lg je ; H u rra ! E n T y sk e r ta lte b e g ejstret p a a engelsk for D an ­ m a rk ; en D a n sk tak k e d e og u d b ra g te p a a ty sk e t L eve for de S v e n sk e ; en S v en sk er ta lte p a a ty sk for de danske K a p ita lis te r og tak k e d e dem. — In g e n A a rsa g ! Og d e r drik k es igjen, og spises, og tales, og drikkes. In d til m an ig jen er kjørende. F le re S teder, m er M a d .... 1ste K lasses A flo rin g !!!! Punch v ild e sa a in d erlig g jem e give h v e rt a f de følgende S te d er sit. M en d et skulde jo h e lst væ re forn u ftig R eklam e, og F o rn u fte n ve ed h a n i d e tte Ø je­ blik ik k e rig tig , h v o r h a n h a r g jo rt af. H a n h a r b e se t K u rh u se t ved B eth elsk ibet. D e t h a r dels h isto risk In te re sse — d e r v a r d et jo, a t en T y sk e r ikke begik Selvmord. M an v ise r e n d n u den A abning, h a n efterlod, frem ­ b ra g t v e d S kuddet. D els fa ar m an et in te re ssa n t In d b lik i N utidens K losetforh old. — 1ste K lasses Afføring! M aask e v a r v i flere S ted er: hv is sa a er, v a r de b rillian te, udm æ rkede, fortrinlige, kom fortable, ganske udm æ rk ed e. — M ed Sant-H ansflB lus p a a H am pen k ører m an h jem ; m an k e n d er sle t ik ke de E gne, m an kører igjennem . M en m an er beg ejstret. Ik k e for d en Sm ule T u rs Skyld, eller M adens, m en a llig e v e l: F o rn u ftig R ek lam e er godt! Op m ed den! Skaal! D e t er det, vi sk al hav e frem x 92. - L i AjT'i/'SLi 1 d/l

F r a „F je rk ræ u d s tillin g en .“

(N. B. Udenfor Bedøm m else.)

"er var en Tid, da H ø rup var den store, Hans »Leder« tidt var mindst en Alen lang, Han spanked’ om med Hanekam og Spore Blandt Kjøgehønsene saa mangen Gang. Han spøged’ i sin H enning Je n se n s Arme \Og sad til Hest paa salig C h resten s Knæ, Han kjendte ikke til A lb e rtis Harme, Saa lidt, som Muser kjender til »Æh Bæh«. ,Dog siden er han bleven meget mindre, Og Skæbnen mod ham meget mere slem, Godsejerne han saa som Stjerner tindre Og gik i Smørkrig for at tækkes dem. Han saa hin L edre ind hos Es tr u p glide Og tænkte: Gid jeg var hos E stru p der, Saa kunde Venstre rigtig faa at vide, At til Forhandling duer en Evropæer! Men, da den revned’, tænkte han: Gud Fader Bevare mig for Grevens Munkestol Og alle disse mange Assensplader, Der kransed’ hans Mandat som et Symbol 1 — Han saa med Undren D ø n n erg aa rd at dale J Fra »Slyngelstregen« ned i Brummens Skjød Og dog i „Politiken“ atter gale Som H ø ru p s »Spøgefugl« i Kammen rød. Snart galed H ørup efter W iin b la d s Noder Og stak med ham sit røde Næb mod Sky, vSelv da hin U n g ehø rup kom med Oder kjj^Og ej for Elskovs-Kluk sig kunde dy. — Men, ak, hvad kan det nytte, man har flæbet Og truet og fortalt, at man var ren? I K jø g e fik han voldsomt over Næbbet, Da sidste Gang han gjorde Haneben. Og det var her, han fik som Folkegave En Hejmdals-Hane sendt fra Fællerne! Vejrhaner kan man ogsaa stundom lave Af Sølv til dem, som gjør i Nælderne. Til Spalteføde nu med B jø rn so n s »Skrøne« Hans kloge Høns beskedent nøjes maa. 1 Pressen staar han som en plukket Høne, Og dog vil Ingen lade Hønen gaa. De svandt, de svandt de glade Velmagtsdagel Hans Statsrevisorat med dem svandt bort! Kun » Politikens* Ænder er tilbage, Men de er dog endnu af første Sort.

M