S_Punch_1892

2 1 1

S a n k t H ansemænd . {Prit efter Politiken.

O: d e t er fo r u n d e r lig t — n a a r m a n fø r st h a r g jo r t o-dig v e d a t s ta g e ai Prim e s ig m ism ocug' a n i s a a m a n g e d a a r lig e Æ n d e r — h v ilk e n F i o d ig h e d o g L iv s g læ d e , m a n føler, v e d a t stik k e e n T r o m p e t i M u n d en o g tu d e d e to , tr e fa lsk e T o n e r, I n te -O r g a n e t ejer. .In teg a d e h iiv e r u n d e r d e tte ig je n d e n g a m le I n te ­ g a d e . E e d v a r d s K r itik e r s m a g e r o s, lia n s M u ser d r a g e r o s, m ed en s' d e sa a re r o g sk ræ m m er a lle T h e a te r - d irek terer, m e g e to m fa v n e d e i In te g a d e , m e d A tla s k e s - B a rm e n e h æ ftig b e y æ g e d e . O g v i s la a r T a k t t il C h a r ­ l e s K j e r u l f s flittig e S p il, tu d e r i H o r n e n e , n a a r h a n o p træ d e r v e d ta k k e d e G en era lp rø v er, o g v i s y n g e r m e d ju b le n d e S tem m e r V is e n o m d en d e jlig e M a l l e S k ram . V i e r læ g g e r h øj E n tr é fo r a t s e P u b lik u m slu m r e i „ d e t fri T h e a te r “ o g tu d e r so m b e sa tte , n a a r e n lille W i e d ir r ite r e r os. O g v i s e r p a a D a n se n , h v o r d e n k r a ftig e P e r A n d e n s v in g e r d r istig e F a n ø -V æ rter . O g v i h ø re r p a a D r a c h m a n n s S y n g e p ig e r o g s y n e s, a t d e t er V id u n d e r k la n g , n æ s te n lig e s a a d e jlig so in J o h s . J ø r ­ g e n s e n s . D e y n g ste S a n k t H an slem m er e r de allerbedste, de um yndige, certo sak læ d te Søde, d e r m ed u n g S to lt­ h ed v a n d re r en som t B a d stu estræ d e op og n e d og stik ­ k e r d eres T u d eh o rn lige op i H ø je stere t. E n af dem, lille O v e , lø fter s it lan g e T ru th o rn og tu d er, sa a a t e n R e g n a f K ro n e sty k k e r kom m er trille n d e h e lt ovre fra J o h a n B a n g s b o af F o rsk ræ k k e se. „Men d e t e r u h y rlig t !“ siger je g m ed D ialek t fra In teg ad e. „ Ja , — e r ’e t in te u h y rlig d ram a tisk !“ sig e r O v e i samm e D ialekt, og b læ ser a d K o ngens F o g ed , sa a a t h a n sk y n d er sig a t løbe m ed K ro n e sty k k ern e . Øj eb lik sfo to g rafi: L ille Ove h a r i H a an d e n en Gongong, n a a r d en ikke g a a r itu. H a a r: frim odigt. Ø jnene: frim odige, m ed in d eg em t Skæ lm eri, n a a r N ogen o p fa tter ham al­ vorlig. T u n g e: løbskløbende. J e g h a r h ø rt h am op- f ive B a d stu estræ d e -K o n to rets in tim ere F o rh o ld i en n ap V ending: „M in F a ’er er en P e r B r ø n d u m m e r , Købmharn er ik k e København.1, D et °g dram atiske, je g h a r h ø rt h am sige. er d e t m est a x — Men, n a a r S a n k t H a n stid er inde, sa a m ødes d et u d k a arn e F o lk fra In te g a d e m ed d eres A f­ læ g g ere fra B ad stu estræ d e, og de h y le r B egge, n a a r den ene b liv e r ram t. D a kom m er lille Ove og L ig e ­ sin dede a f d e t e rsta tn in g sm u n tre K ø b enhav n, d er for­ svin der, u d og tu d e r fry g telig i deres H orn , og de ra a h e r m ed d eres lig eg lad este S temm e: „D et er u h y r­ lig d ram atisk , — n u h a r J o h a n h o ld t os sa a læ nge, a t v i k a n holde D y re h av stid e n m ed !“ Frofil-au-vent.

D e t g a a r til B akke, H akon! . S a a d an sa n g v i i T ider, da v i endnu v a r ly stig e sm aa S orte, d e r g ik i B ø r n e - S k o le og sle t ikke" vilde tro paa, a t d e t k u n d e g a a tilb ag e, — T ider, da et sam m e n p resse t P u b lik um rned begæ rlige Øjne fulgte S trim e rn e i G - a m l e h ø r u p s sm udsige Ble, og da dette L a n d s F rø k e n G r u n d t v i g e r v a r glade ved a t se G e o r g g a a i V an det, alen e for a t b a v e den G læde a t se G eorg g a a i V and et. . . . . N u er d er næ ppe re t m ange Samm enpressede m er, d e r g a a r M aan esk in stu r i In teg a d e for a t h v ile v e d In te -O rg a n e ts R ødder. M en H errn. B r a n d e s e s u d k a a rn e F o lk k a n end nu om D ag e te sig som S an k t H an sg ale. S aa d rik k e r de 01 u d en franske Socialister, m en s G e o r g tu d e r i H o rn for a t k a ld e Mænd. D e t ly d e r som B røl a f M astod unter, og d et gør lijæm eblød for m an g e D age. D er kom m er lid t af d e t gam le In te- f ad e-H um ø r o ver den sølle D y reh av sb ak k e h enn e p a a e sm a a S o rtes H jørne. Og m an k a n som b eteg nend e B illed e for d e tte T udeh o rn s-V an v id se en forhenvæ rende D ram a tu rg sidd e tv æ r og give den „bløde E ed v a rd “ v e d S iden a f en b lo d tø rstig E x -P asto r, d er u dblæ ser sine S o rg er i e t n o rsk H o rn fra 50-Ø rebazaren p a a H im m elb jæ rg et. H a n blæ ser, bare blæ ser, som et u v a rtig t B arn, d er trø ste r sig m ed et L egetøj. M en velk lin g en d e e r d e t ikke. Og m an kunde ønske, a t alle de T u d en d e vilde stan d se e t Ø jeblik og h æ ld e S p y tte t a f T rom p etern e — — V ed S a n k t H a n stid e i A a r dryppe af G raad. M en vo reses u d k a a rn e F o lk er foretagsomm e. æ d e In te-O rg an et I e t tæ tp a k k e t T o g p a a n æ ste n en halv Snes M ennesker gled de i den b la a V ogn u d ad S a n k t H an s til. De væ b n ed e sig m ed piftende F in g re og T rom p eter for a t overfalde alle V ejfaren d e som en S væ rm sking ren de S p yflu er og skræm m e alle H u ndetam p e. V i L iv e t v e d V an dgange m odig forsøde, Vi so rt g ø r til h v id t og de sorte til røde.

Dog, h v a d n y tte d ’ h an s P ro te ste r? | R e su lta te t b lev ku n ty n d t; i T h i som Ove R o d em ester P re sse d ’ F o g d en h am for Mønt, ; I en u ly k salig S tu n d i N aaede m an til K assen s B und. i ! R ed ak tio n en s T a a re r salte Stomm evis i B lad e t flød, Og den næ ste Dag en S p alte K la rt b esk rev O rg an ets Nød Og e t sa a re dybtfølt Savn, Som m an led i „K ø b en h av n “. M o r a l S kjø nt m an ik k e m eg et g i v e r F o r, h v a d i O rg an et sta ar, D e t dog kj endeli g opliver, A t m an m eg e t for cfet fa a r. D en Slags In d læ g af V æ rdi B rin g er u d læ g , F o lk k a n li’e.

A ltid sv in d er V erdens G læde L i’esom V an d et i e t Sold. P lu d selig kom h e r til S tede F o g d en m ed sin P roto k o l Og en R eg n in g til ham bød P a a , h v a d P e t e r s e n forbrød. M an m ed S kæ bnen kn ap forsoner Sig, n a a r saadan hele fem T u sin d og sy v H u n d re d K ro n e r Skal g a a neden om og hjem Og i S lutn in gen halv fjerd s Ø re kom m er h e lt p a a tvers. L ille O v e p ro teste red ’, Saasom h a n i B rum m en sad D en Gang, P e t e r s e n re g er ed’ I h an s eg et B ørneblad, S aa d e t dyre Spaltefyld V ar slets in te h an ses Skyld.

Udpresset.

)tak k els lille O v e R o d e S ad p a a Københavns“ K o n to r Og v a r li’esaa g lad til Mode Som en n y b a g t P rofessor, F o r h a n aned in te, a t F o g d e n v ild e h a ’e ham fat.