S_Punch_1892

15

P e r . (afs.). Det er da sæ rt, sa a h a n m ink elerer ved m it Hode. Jæ sk u ’ da aldrig tro, det sidder skjæ vt (h^jt). Hør, Fonegraf, lad mig se, det bliver s a a ’en, a t m an k a ’ se, det er mig. for jæ skal sige vos, at m in Nabo, Mads H julben, e r osse bleven fonegraferet, m en jæ k u ’ sg u’tte hitte ud af, hvem a t det sk u ’ være. F o t o g r a f e n . Det skal nok blive godt, n a a r den H erre vil sidde rolig. (P er tier endelig og sidder rolig, mens Fotografen tager ham, med Undtagelse af, at han vender sin Skraa. F oto ­ grafen gaar ind i et Sideværelse og kommer strax efter til­ bage med Pladen). F o t o g r a f e n . Der er komm et Noget i Udtrykket, som ikke er s a a heldigt. Det e r vist bedst, a t vi tag er en P lade til. P e r . Aa H erregu ’, det v a r da fælt. Skal je nu tel ’ed igjen? (afs.). Han m aa ligegodt itte væ re re iti’ stiv i ’ed, den Fonegraf, a t h a n itte en Gang k a ’ fone- grafere en ligefrem Mand som mig. (Fotografen har endelig faaet P er i den rette Stilling

G o d e U d s i g t e r .

fry d dig, gam le B orger, D u k a n a ld rig klage m er!

D it evigglade G adeliv

B li’e r n u til h a r P laser.

N u v il d it ra re P o liti

M an n y In stru x e r skjæ nke, --

O g sa a er al din Nød forbi,

K a n D u da sag ten s tæ nke.

Y æ r rolig, gam le B orger,

D u ska] a ld rig v aag n e m er M ed Influenza, H old og G igt P a a gam m eldags M aner; T hi, n a a r som tan k elø s P erso n D u sta n d se r m id t i S taden, F a a r p a a K omm ando D u M otion Og m aa „passere G aden.“ Y æ r m odig, gam le B orger, D u sk al a ld rig fry g te nler, N a ar „Æ sk e rn es“ A rab ere I vildsom F lu g t D u se r; J a , selv n a a r D u om H jø rn er nu G a ar re n t u d sa g t og sover, — S aa er d et dog en T røst, a t D u B li’er k u n k jø rt „lang som t“ over. Y æ r try g , D u gam le B orger, D u sk al a ld rig plages m er A f Folk, som dig v ed Næ sen ta ’er, U n d ta g en dm B a rb er; T h i A lle — S tore eller Sm aa — Som op a t kjøre komm er, Skal stra x d er m ales N um m er paa Med m ange, lan g e Tomm er. V æ r m u n ter, gam le B orger, D u skal ald rig g ræ d e m er, N a a r din H r. Søn g a a r h e n og gi’er D en flotte K a v aller; T h i P o litie t b a re ta ’er Og tu g te r m ed G efæ rlighed D e søde B ørn, D u h ar, af bar U h y re næ nsom K j æ rlighed. K u n B e n t h e i m , h a n h a r S o rg er Og v il ald rig g rin e m er, S aa in d erlig h a n om P a rd o n F o r de sm aa P o d e r b e ’er. H ans egne le t k a n h y tte sig, F o r de er m indre spæde, Men L o g o s ! — tæ uk , h v a d v e n te r ej D e Sm aa i B a d stu ’s tr æ d e !

P e r (udbryder): Men nu skal jeg da ikke betale l ’isaa m eget for den, der ikke v a r skrap nok, som for denne h e rre ? F o t o g r a f e n (med stille Arrigskab). Jeg vil gjøre den H erre opmæ rksom paa, a t det er et bedre E tablissem ent. De skal naturligvis kun betale for dem , d er duer. Men nu m aa De virkelig sidde stille. (Endelig lykkes d et at tage Per, og denne siger Farvel. E n halv Time efter træder han atter ind i A telieret.) P e r Undskyld, Hr. Fonegraf, det er bare mig. Jeg skal sige vos, jeg glem te og spøre, hvor m ejet at nu Kontrefæ et vilde komme til og koste, for sa a m ejet h a r jæ jo itte L yst til — — F o t o g r a f e n . Det er 5 K roner, m in Herre. P e r . Næ Jø sses da, det v a r da forskrækkeligt. Jam en n a a r vi nu tog det andet Kontrefæ, det som ikke blev sa a godt, ku De sa a itte sla Novet av paa P rise n ? F or det, a t det itte ligner, det gjør jo itte sa a m ejet, n a a r b are a t m an kan se, at det skal væ re mig. F o t o g r a f e n . Det bliver lige d yrt, hvilket af B illederne De sa a vil have. P e r . Ja m en saa skal De dov itte gjøre Dem noven Ulejlighed. S aa kjøver jæ hellere en Spyttebakke og giver vor Mo’er til og pynte op i Stadsstuen med. Det er m ejet billigere, og det bliver Sidse saamæ nd li’sa a glad ved. Det er sgu lige m ejet, hvad det er, n a a r bare jeg h a r Novet m ed til hende fra K jøbenhavn. Naa, F arvel, Fonegraf, og tak for den Gang, og skulde De novensinde komme over ad A ssenskanten til, saa er De velkomm en hjemm e hos vores. F a rv e l, farvel. (Skynder sig ned ad Trapperne.)

illustreret Annonce-Tillæg. "38®

H e rm e d fø lg e r e t