S_Punch_1892

19

2Jten faa fagbe SDfcenb, at fta nw m -8*§en?en lja»be paa fin Sovg e« faare »æti 2>fp, CSi febet^ , © o n s ’ø ©atter, ot] »itbe fjau tabe ^eubc afbifbe og opljcenge Ijenbeø © fitb e ri paa ©ijeatrutn, forbi at bct albrig ^a»be » a u t ubi P u iic li, Ijoor efleré

E n P l i m s o H ’e r*

WÊ fc ï i i i l i l l p m IPli l i Ii M l ........ ¡ 1 .... 'i !;

gobe banfie SDiænb og $oinber paa Ijiu ©ib afbiibebe^. Og fagbe ©entfjeimr tillige, at ^ati ntgebc o»er eu © fa t paa 10,000 banfie Siroiter ligeroi« font gafner, fun »ar bcr ben go rfije l, at © fatten unber gafner bieo ftørre, men unber Sammec8=i)evrcu minbre. SSilbe ba nu be fmaa © oartalfer uitblioc (Sbuarb, gallea © øit, bortføre ffliøett og Ijce»e © fatten. ^ t t c , 33 or dj f eti i i @øn, Ijeb en fWanb, og Iførte patt til Sfimturferne« S©t, leb gierne ©fjalbe l i og Ijaobe og fel» fovføgt fig i © fjalbffab. © er nu fr^ t^ y o ^rigé^aren brog frem for plat at lægge dammer«* w v a 3 v ) tøerrcu« Sorg øbe, ba pønfebe Ijan paa Strgeliji og (agbe fig i Sag^otb © Iji Ijan Ijaobe felo »æret i Sebtog meb bem og fjenbte bcrfor faare »el bere« 9fcenfer.

miiiiiiii"

.........

D e t knager i den gam le Skude, Som B e rg dog tøm rede saa fast. I m ange Storm e v ar den ude Med m angen gamm el Svabergast. Man »Det Forenede« den kaldte Og iblandt Orlogsmænd den talte. Vel v a r dens Kurs for sælsom Gjætning En Gaade for et re n t Bestik, Og tidt en løierlig Besætning Om Bord den gode Skipper fik — Som n a ar en W e d e r k in c h v o n M a d s e n Var med en D ø n n e r g a a r d paa Pladsen. Hvad eller K o r s g a a r d stod i Merset Som Udkigsmand og brugte Mund, Hvad eller H ø r u p stod og h ersed ’ Med Loddet, til m an kom paa Grund — Til Trods for Alt, i Sorg og Gammen, Den gam le Skude holdt dog samm en. Vel v a r der stundom Splid paa Færde Og inden Bords lidt Mytteri, Dog tog i Reglen m an Affære Med sam let K raft som et P arti, N aar m an i Horisonten pejler En ond og ildesindet Sejler. Men ak! K aptainen v an d red ’ heden, Og nu først blev der Liv om Bord; F orsvunden sn a rt v a r Enigheden, Der aldrig havde væ ret stor, Og lige flux paa Øjeblikket Hver vilde raad e for Bestikket. Nu a n er m an i disse Dage, Den gam le Skude næppe nok H ar overm aade langt tilbage: I P jalter baade Stag og Fok, Og Storm en h a r dens P lanker fejet; Den m aalløs ligger underdrejet. Og imod »O rganisationen« Den ene H alvpart buldrer løs, Imens den anden hæ ver Tonen Og raser baade barsk og bøs. Men P i n g e l gaar som gamm el Rotte F ra Skuden, som han sent betraadte. Det Hele vidner om et Kaos, En uundgaaelig Ruin. Hvad om vi Andre derfor ta ’e os Et — perm ission! — lidt billigt Grin Med blot en lille underfundig R eplik: Sic transit gloria mundi!

Sbuavb, gatteô © 0n, rpftebe ubi ftne Super, ber Ijan faa be ©»artalferô £ a r fonime. ©bi bialp bet l)am nu ej, at tjait ftob i $agt meb Unber« jorbiffe ubi „© itterljpi", tfji bet bico re»et bam ubi ÿiafeu, at Ijan lja»be freget be fmaa ©orteS Sunft for at le»e fom en S ifp ubi en ©ooferebe. Salbte ijan ba til fig fin Sorg-.SafteÎlan og © frifte* faber, ^a te r SMa n i c u « , og be falbt begge paa Suce og bab en Sftenbpn, at (Sbuarb, galles ©pu, maatte ej opofreS. 93îeu gjenberne fore frem og truebe meb at gi»e ^arn ÎWiis »eb ^anS @nbe., Sle» ber ba et »celbigt © lag, og Dîibber Sent» Ijeimr« SWceub fïjpb meb ^ile fln b og Sammers* $erren meb Unberjïub. ©og ble» Ijan Ijarbt flemt mellem ©fjolbe og »ar »eb at fare til Sal&al. SDÏen ba »ifte ftg Ijin liben O tto, og Ijan »ibfle, at

w

Dîibber Sentljeim r fel» lja»be ftaaet SamnterS»i)crreu bi meb at fjæle ©fatten. Og »el er bct troligt, tlji Scntljeim r »ar en faare glemfom SDÎanb, ber ofte ffiftebe £ u og &am. Og nu falbt Ijan berfor og IjanS galb »ar ftort. SMen Ijin liben (Seboarb fang ©lagets ©rapa faalnnbe: Slcef bleges, Srø»l »i( bitffeS, greenber bør, jg æ bør — !,g\@eitt @eb»arb og ©eorg ©aar ogfaa i ©ta». S t »eb jeg, fom albrig bør: SentljeimrS og SranbeS’ © r in a g lig b e b ^ ^ S ^