S_Punch_1892

2 2

Sæ lsom t i h a n s A and d e t lød: H ø re r du det, D ø n n e r ­ g a a r d , du sk a l p a a Y and og B rød

E n g r o v k o r n e t S p ø g e f u g l .

F o r den Spøg, du y n d e r! Og v o r b ra v e F o lk ev en I F o rb ru g sfo ren in g en Søgte T rø st a t b jerg e. Ak, m en før sig op a f J o rd B lom sten k u n d e træ n g e, Y a r i K assen in te Spor A f dens S p arep en g e! — L iv e t e r en Jam m e rd a l; T h i nu b lev fø rst rig tig gal D ø n n e r g a a r d s B alance. M ellem J u l og F a ste la v n H a r h a n s S eddelm asse E fte rla d t e t d y b t følt S avn I den tom m e K asse,

Motto : Nu flygter jeg bort til Amerika, Og, naar man saa er forlegen, Hvor atter man faar Moneter fra, Ja, saa er Mønten af Yejenl

K o m m e r hid, I so rte Sm aa, F ra J e r In te g a d e ! T a a re r sk a l i Ø jet sta a O ver m in B allade! Om en K n op b la n d t V enstrem æ nd, V i g g o B e n t h e i m s H jerten sv en , S ørgelig je g sjunger. H a n v a r k a a re n R igsdagsm and , M edens I v a r spæde. Ak, m en vig e m a a tte h a n L ig e g o d t s it Sæde. E n B alan ce b lev h a n s K val, D en v a r n em lig g ru lig gal, D om m en v a r dog væ rre.

Og ad sam m e Vej h a n drog Som en G ang A l b e r t i to g F r a sin Svovelsyre. — D ø n n e r g a a r d , du m a a tte gaa A n d e t H jem a t finde, D erfor b la n d t de so rte Sm aa S trid e T a a re r rind e. Og G ro sserern e i N ord V ed din B o rtg an g h a r la g t F lo r Om de høje H a tte !

{

sig, efter hvad der staar i »København*. Og hvis jeg maatte raade, saa skulde Sæt ti lade Publikummerne trække Lod om Grisene bagefter ligesom ved Høstfesterne i Tivoli, for det kunde jo altid være morsomt at faa saadan en lille lidteræ r Gris med hjem, og naar de nu faar P e t e r n a n s e n til D irektør i Stedet for Ø s te r g a a r d , saa kan de vel ogsaa nok undvære den, og saa kunde de jo lade Peternansen skrive de Stykker, der skal spilles, som der saamænd bliver Griseri nok i i Forvejen, og naar de saa faar Eedvard til at rose Kasinomaskeraderne i »Politiken* og Georg til at skrive Essenser eller hvad det nu hedder i »Børstidende«, saa gaar det saamænd nok, og saa kan de sætte Familien W ie h e paa Pangsjon og behøver ikke at angasjere J u li e - l u m b y la n g e h a n s e n med Mand, og Petrine er jo be­ gejstret, fordi hun nu igjen har svoret til Frem skridtets Fane, og hun siger, over det, at naar Peternansen faar K asino og vi faar hans K one i Nasjonals lidterære Variété og J o h a n K n u d s i n s Broder er i Dagmar og J a c o b J a c o b s e n paa F olketheatret og E e d v a r d faar sine Stykker forkastet paa det Kongelige og O v e R o d e s Broder bliver sat ud paa Christianshavn for at afsone en uartig Skidtse i »København«, saa har vi næsten erobret alle offentlige Ind- stitutioner for den moderne intelligente Ungdom , og saa gaar jo oven i K jøbet H e rm a n B a n g igjen i K ristiania, som jo nu kan blive brændt, naar Ligbrændingsloven gaar igjennem og D ø n n e r g a a r d er rejst til Am erika, saa Frem skridtets Sag har oven i K jøbet ogsaa fremragende R epræ sentanter i Udlandet, og det varer saamænd ikke længe, før vi faar en Filial af »København* oprettet i Honolulu eller Kongostaten eller der, hvor Peberet groer, og saa mener hun jo, at Realcsionen synger paa sit sidste Vers, hvad der jo vil være meget rart, naar den bare vil lade være at synge saa falsk som M a r ti n iu s i »Tusind og en Nat* paa Dagmar. Ja, nu vil jeg sige Dem Farvel, søde F ru Schrøder, det var yndigt at sidde et Øjeblik i R o og høre Dem snakke ovenpaa alle de Strabadser, som jeg har haft. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

F r u Ju lia n e P e te rse n : God Dag, søde Fru Schrøder, ja De maa undskylde mig. hvis jeg er noget tavs i Dag og lader Dem snakke, men jeg er ved Gud saa anstrengt af at løbe paa Skøjter paa den kunstige Is, som jeg jo troede var den bare T utti-Frutti, men som ikke er andet end almindelig Is, undtagen at man ikke kan falde igjennem og drukne, som man jo heller ikke kan paa den rigtige, naar man ikke vil risikere at komme i den Offentlige og betale Bfrde, men P etrine vilde jo absolut derud, fordi at hun havde hørt, at det skulde være en John, som driver den, og der er jo altid den Fordel, at man kan sidde i R o, naar man kommer til at sætte sig paa den, men det bliver jo alligevel en sørgelig Ende, naar man ikke har nogen Øvelse, og jeg forsikrer Dem for, at jeg er bleven saa udaset, at jeg knap kan hænge sammen, og det er, ligesom jeg havde Indfluendsa i Sædet, og jeg vil paa det Indstæn­ digste raade Dem fra at gaa derud, men hvis De vil have en sund og god Fornøjelse, saa skulde De gaa i Kasino og se »Gutter om Bord«, som De vel nok kan faa R aad til paa en F ribillet, og saa støtter De dog det lidterære, som jo »Gutterne* ogsaa er blevet, og Frits Grønbæk mener jo, at det hellere skulde hedde Gutter over B ord, fordi at K asino nok er slemt havareret og har faaet en Læk i Pengekassen og nu maa se at faa Underskuddet ind igjen ved at give F ribilletter, som nok ogsaa skal kunne betale