S_Punch_1892

26

K i s t e - G l æ d e . (H a n s e n , Kjøbenhavner, kommer ind i »Kisten« med sin Ven, Bankbogholder J e s p e r s e n fra Nykjøbing.) J e s p e r s e n . Næ, det hav de jeg dog aldrig tro et, a t jeg skulde faa en rigtig levende P rin sesse a t se her. Det h a r de sgu ikke en Gang i det Kongelige, h vor m an dog skulde tro, at de v a r næ rm est til det. Jeg h a r aldrig tæ nkt mig. at d er v a r sa a fint her. Men m an k a n da ogsaa stra x se, a t det er la crem e de la crem en. Det er la h au te v o l-au -v en t, som m an siger. Sikke T oiletter, D am erne h a r paa. De h a r nok ikke v æ ret billige — h v a d ? H a n s e n . Nej, m en de er jo ogsaa allesam m en i K isteklæ derne J e s p e r s e n . Ja, det kan m an da se. Hør, h v ad er det nu, h un hedder, P rin se ssen ? Pig — P ig n a -------- H a n s e n . Telli. J e s p e r s e n . R igtig — Telli — P rin sesse Telli. Hun stam m er form odentlig ned fra V ilhelm Tell. Hør, H ansen, jeg gi’er en B ajer. Aa, O pv arter! O p v a r t e r e n . S aa gjerne. J e s p e r s e n . Vil De give m ig en h alv Flaske b a je rsk 01 til os hver, m en a f det bedste. O p v a r t e r e n . Meget gjerne. J e s p e r s e n . Hvor m eget tag e r De for Øllet h e r ind e? O p v a r t e r e n . Det bliv er 44 Øre. J e s p e r s e n . Det v a r m eget (flot). Men det er det samm e — kan vi faa det i en F art, sa a sk al De faa 50, sa a k an De selv beholde R esten. Jeg skal sige Dem , det er 10 A ar siden, jeg sidst v a r h e r i Byen — jeg bo er ellers i Nykjøbing — sa a jeg k an jo nok h av e R aad til at flotte m ig lidt. (Opvarteren gaar. En Dame kommer ind paa Scenen.) Saa, der er h un . B ravo! (klapper begejstret). Det er alligevel mæ rkeligt. Man k a n stra x se p aa hende, a t h un er en P rin sesse. Det er ikke til a t tage fejl af. H a n s e n . Sludder, Dit Fæ ! Det er jo en alm inde­ lig d an sk Syngepige. J e s p e r s e n . E r det det? Ja, jeg synes jo nok stra x , a t der v a r noget, d er m anglede. Det e r vist en rigtig lille Lux. Men h u n sy nger dejlig, det ved Gud, h u n gjør. — N aa, d er er h a n nok m ed Øllet. — Nu gik h a n u den a t faa Penge. H a n s e n . H an komm er nok igjen. J e s p e r s e n . Ja, m en bare h a n sa a k an huske, a t h a n h a r lovet mig det for 44 Øre, sa a h a n ikke sæ tter P rise n op. Det e r sa a kjedeligt, n a a r m an skal pru tte om sa a d an noget. Men den Tid, d en Sorg. Skaal, H a n se n ! H a n s e n . S kaal, Jesp ersen , N aa, fo rtry d er Du sa a ikke, at vi kom h erin d ? J e s p e r s e n . Nej, det gjør jeg rigtignok ikke. Alle Folk se r sa a venlige ud herind e. Man kan stra x se, a t det er rigtige K jøbenhavnere. B are m in Kone v a r h e r

F o r h a n d l i n g s - V i l l i g h e d e n .

aar Sundet er med Drivis pakket tæt, Er det just ingen livlig Sport at sejle, Og for hver fredegod Forhandlingskegle Til Lands gaar Farten langtfra mere let: Omtrent som gamle, skikkelige Snegle ,i(;\ Eller som Graaben paa et tjæret Bræt \\ v .3 / ^ e ^ar i denne Samling Godtfolk glædet \W|__ s Med deres veludførte Marsch paa Stedet. Finans-Behandlingen just ikke glider Saa hurtig som en Pil fra Buens Streng, Endskjønt det hele folkekaarne Slæng For den. Sags Skyld som sande Bæster slider; Især maa man i disse travle Tider Berømme den ihærdige T u t e in , Der gav i sine alenlange Taler Kompensation for salig G e e r t W e s t f a l e r . For Administrationens Fejl at blotte Lod ingen Lejlighed han gaa forbi, Men disked 1 op med mangen Toldbodrotte Om Misbrug og Kaserne-Despoti; Kort sagt, man finder næppe nogen Potte, Som Hr. T u t e in ej har haft Næsen i, Og, mens han sit betrængte Indre letted’, Gik det i Staa med Arbejd paa Budgettet. — For Resten, kan fra Venstre man erfare, A t denne Standsning vor Forhandling fik, Fordi Forhandlerne i Aar vil spare Helst deres eget Arbejd for Kritik. Ved V alget mangen En rabundus gik, Naar for sin Gjerning her han skulde svare; Mens Mange har Kritiken overlevet, Naar ingen Verdens Ting de har bedrevet. Om et Par Maaneder Sessionen ender. Saa rykker ud man fra Kasernens Port, Og vore flittige Forhandlings-Venner For deres Værk faar ikke R yggen smurt, Naar de ved Hjælp af deres tomme Hænder Beviser, at de ingen Ting har gjort; Thi det er netop, hvad det kommer an paa! D et kan De være selv Forhandlingsmand paa.