S_Punch_1892

27

ovre, sa a skulde jeg dog h a v t hende m ed h erin d i Aften. H a n s e n . Det v a r vist ikke rigtig noget for hende. J e s p e r s e n . Hvad, v a r det ikke? Her er jo saa m ange, d er h a r deres Koner med. N aar K jøbenhavnerne

B o u l e v a r d d e B r ø n d s t r æ d e .

r arv el, K jøbenhavn! — Du, som hæ vded’ dit Ry I svundne, forglem te A artier, Du P e t e r K a n i n s t o k s og L o r i a s By Med T ranlys og T allotterier, Hvor tout Copenliague paa Voldene ga’ P a rtie t ved Bededags-Tide, Hvor Punch 's æ rvæ rdige B edstepapa, »Corsaren*. v a r R e j e r s e n s Kvide! Steg B r æ s t r u p s B etjente af G raven op, Hvor vilde da Stokkene suse! — Nu sæ tter A lverden i haabløs Galop Og render med Gader og Huse! Saa sn a rt m an fornemm er et dybtfølt Savn P a a Luft i bebyggede Dele, S aa læ sser m an b are en Stum p K jøbenhavn P a a Vognen og k jø r’ med det Hele! Man komm er fra Volden og finder det klart, At m an kunde fæ rdes sa a ra rt i En Gade til H avnen, — og stra x b li’e r der sv a rt: En Gade? .. . Saa g jæ rn e ,. . . v æ rs1 artig! Saa ligger den der som en nem , lille Ting, Man Godtfolk til Julen foræ rer, Mens Borgerne v an d rer i Gaden omkring Og føler sig som M illionærer. Frisk Mod, K jøbenhavner! — I Nordens Athen Kan stolt som Lukullus Du traske, N aar lig en Fugl Fønix. forædlet og ren, Den stiger af M urbrokkers Aske. Kun D igterne — for R om antikens Skyld — Vil m indes i gribende Scener E t Ekko fra D id e r ik B a d s k æ r s Idyl Og V o g n m a g e r g a d e s Sirener. F arv el da, o B r ø n d s t r æ d e ! — S n art vil til P ris Man gi’e dine duftende Huler, Du Bøllernes sagnrige P aradis Med E der og Slagsm aal og Buler! I F re m tid s -C a rl B r u u n ’er, gransk nu og forsk: S n art B røndstræ des »Skaller* vil Yndere Se afløste af dandinerende Torsk Og m onokliserede F lyndere ! Vær hilset, Du herlige, ny B o u l e v a r d ! Ifald Du — og det kan jo hæ ndes — Bli’er realiseret, en Fordel Du har, Der ikke kan noksom erkjenaes: N aar I n t e g a d e skal udvides, m aa — For ej a t forrykke Scenen — Jo B e n th e i m & B r a n d e s -O rg a n e t faa Kontor . . . m idt i R endestenen!

kan, sa a kan jeg vel ogsaa. Uha, h vad e r dog det for en tyk Madam, der komm er? H a n s e n . Det er sgu P rin sessen. J e s p e r s e n . Ja, det kan m an ogsaa stra x se paa hende. Hun er sto rartet. Hvem er den H erre, der førte hende ind? H a n s e n . Det er D irektøren h e r i Kisten. J e s p e r s e n . S aa? E r det ik k e en Grev R antzau ? H a n s e n . H ar væ ret. Denne h er h a r nok væ ret B illedhugger. E llers veed jeg ikke, hvad det e r for en Bisse. J e s p e r s e n . E r det B illedhugger B issen? Saa er det vel ham , der h a r det Udsalg a f G ravm onum enter h er henne paa H jørnet? H a n s e n . Ja, h an d river naturligvis L igsteneforret­ ningen i F orbindelse m ed Kisten. Det er jo en Nemhed for de Afdøde. J e s p e r s e n . Ha, ha, ha. I K jøhenhavnere er dog ogsaa altid sa a nederdræ gtig vittige. Hør, hun synger sgu dejlig. Det er let a t høre, a t det ikke er nogen alm indelig Sangerinde. Hør, hvor tro r Du nu, a t hendes F ad er er Konge? H a n s e n . Aa, h a n er vel Konge af Pignatelli. J e s p e r s e n . Ja, naturligvis, det m aa han jo være. Det er nu sto ra rte t a t tæ nke sig, a t m an kan sidde h e r for 50 Øre og høre p aa en P rin sesse m ed 3 K roner p a a Kjolen. H a n s e n . Ja, hvad F a ’en — et P a r K roner m er eller m indre — — J e s p e r s e n . Nej; det siger jeg ogsaa. Nu vil jeg ogsaa give en B ajer til. Det kan væ re, a t jeg kan faa lidt R ab at paa det, n a a r jeg drikker sa a m ange (begej­ stret). Hør, veed Du hvad, H ansen — h e r er sto rartet! Jeg h a r m oret mig knusende. Hvad tro r Du, de vil sige ovre i Nykjøbing, n a a r de hører, a t jeg h a r set en rigtig P rinsesse synge h e r i Kisten. B are jeg boede h e r i Byen, sa a kom jeg h e r h ver Aften. Jeg er vis paa, al det er m eget m orsomm ere end a t gaa i det Kongelige, skjønt jeg ikke h a r væ ret der endnu. Nu skal Du have Tak, fordi Du tog m ig med herind. Vi komm er h e r da naturligvis i Morgen igjen. Skaal!