S_Punch_1892

30

Da B e n t h e im hørte disse Ord, En Skræk ham strax i Kroppen foer; Thi hvem vil ikke gjerne spare Sit Levebrød for mulig Fare. Og B e n th e im vil for sin Person Helst være fri for Revision. Derfor han loved højst adræt Ved Revision af hvert Budget A t passe paa, trods nogen Smed, Hvad der kom Kammerherren ved,

D e t i T u s i n d e .

B lot det nu ikke næste A ar Revisoren i Glemme gaar,

Hvis E e d e v a r d og Kammerherren Igjen kan spænds ved Thespis-Kærren.

D e t e r g a n s k e v i s t . E fter F orlydende skal K am m erh erre F a l l e s e n h av e teleg raferet efter forhenv. Folkethingsm and D ø n n e r - g a a r d for a t sikre sig h an s B istand til a t skaffe B a­ lance ved det kgl. T heater. *. E fter et and et ligesaa paalideligt Forlydende skal d et derim od væ re p aatæ n kt at sam m ensm elte N ational- th e a tre t og Søofficersskolen, saaled es a t U nderbalan cen ved den førstnæ vnte S tatsinstitution hæ ves ved en til­ sv aren d e O verbalance hos E leverne ved sid stnæ vn te A n stalt efter en af Skolens bedre M iddage. * Det skal nu væ re aldeles afgjort, at R edak tøren a f V enstres A lm anak h a r erklæ ret sig villig til a t m odtage de sa a m eget om talte 10,000 Kr. som S tatstilsku d til A lm anakken, imod a t F olkethingsm and T u t e i n fa a r Lov til a t redigere de totale Form ørkelser. * F or a t forebygge G jentagelser a f U lykkestilfæ ldet i A a r h u s ag ter F inansudvalgets O rdfører i broderlig Sam m ensm eltning med J e n s B u s k til F inan slo v en s tredie B ehandling at stille et Æ ndringsforslag, der g a ar u d p aa a t forbyde Hæ rens B efalingsmæ nd a t gaa m ed en P isk for derm ed a t frem bringe et Knald, m en a t det paaby des dem a t følge den m ere n aturlige F rem gangs- m aade først a t fo ran stalte et rigtigt K nald og d e refter stille m ed den uundgaaelige Pisk. =t= Den fra Søofficersskolen afskedigede Kadet B le c h in g - b e r g a g te r a t tage T jeneste i Frankrig, h vor h a n paa G rund a f sine fortrinlige F o rkun dskab er h a r Udsig til i kort Tid at slaa sig op til Medlem af D eputeretkam m eret, j a endog til In d enrigsm inister, saafrem t da C o n s t a n s e fter det sidste store Slag i D ep uteretkam m eret skulde falde p aa a t træ kke sig tilbage for a t hvile p aa sine v undne L a u rb æ r. gk, H y p n o t i s m e . ^

*n Chef, som hedte F a lle s e n , Der havde været E e d v a r d s Ven Og opført sammes *K jæ rlig h e d * I Personalets Ansigts Sved, Men siden vraget højst forvoven Hans næste Daarskab » under Loven*, Nød derfor godt af E e d v a r d s Had Og Angreb i hans Inte-Blad. Men skjønt en Del i dem var sandt, Var der dog Lamperøg iblandt. Thi man forstaar i Integade Den Kurist at slaa en proper P la d e ; Eu Maaneds Tid omtrentlig gik, Og Redaktøren, B e n t h e im fik I en Finanslov-Polem ik Paa vort Theatertilskud K ig I Thinget i en løftet Stund. Blandt andet saa man her et Fond, Hvis Brug var kort og godt begrundet: T il Chefens Skjøn betror man Fondet! Strax alle de, som duer i Nord, Med B jæ f mod den Bevilling foer; Især var H ø ru p gram og vred Og sagde F a lle sen Besked: Hans R egnskab burde aldrig prale Med sligt Gehejmegratiale. Men av! Kritikken, han bedrev, Man B e n t h e im strax i Næsen rev, Fordi bemeldte runde Sum Hvert A ar har havt et fredlyst Rum , Hvor det har upaatalt »passeret«, Skjønt B e n t h e im selv det revidered’ , Men da var E e d v a r d endnu Ven Med Kammerherre F a lle s e n ; For sligt et Venskabs Skyld man lukker Selv sine Statsrevisor-Glugger, Heri saa drevent hint Organ er Som nogen afdød Brasilianer.

N u h a r je g a ld rig k je n d t M age, C hristoffersen! V eed D u ikke, h v a d H y p n o tism e e r for n o ’e t? — L ig e