S_Punch_1892

3 4

Men, naar ved Venstres Fane man Har Brug blot for en Banemand, Som kan lidt mer end Fadervor, Som ingen Assens-Plader slaar Og ikke disker op med lutter Snak, Men for Ordførervirksomhed Kan fordre mer Opmærksomhed Pind Hr. T u t e in , er Førerne Dog hede strax om Ørerne, — Saa maa de laane En hos »Højres Rak«!

I m a g i n æ r e S t o r h e d e r .

E v r o p æ i s k R u n d s j o v .

J a n u a r 1892. S tra x v ed A a rets B eg y n d else h jem sø g tes d e t u salig e E v ro p a m ed en M æ ngde ry ste n d e O p trin ; saa- led es m eld tes b a ad e fra J a p a n og lio m om stæ rk e Jo rd - ry ste lse r, og i T y sk lan d følte K e j s e r e n sig sittlic h e n trü s te t o v er B erlin erm o ralen . Selv h e r i L a n d e t sporedes R y ste lse rn e i den G rad, a t den n oksom be- k jen d te D ø n n e r g a a r d d y b t ry s te t forlod sit u ta k ­ nem m elige F æ d re la n d for ligesom T y c h o B r a h e a t opsøge en a n d en H im m elegn, h v o r d e r v a r n o g e t a t k ig e efter. A fskeden fra de m an g e d y b t b ed rø vede In te re sse n te r skal h a v e v æ re t i høj G rad g ribende, id e t den en este, som ik k e b lev g reb en, v a r m æ rk elig nok D ø n n e r g a a r d selv. O ven p a a d isseR y ste lse r fulgte im id lertid en lig esaafo r- uroligend e S tilstan d s-P erio d e. A lle v elren om ered e F o r­ re tn in g sh u se k lag ed e over S tilsta n d i F o rre tn in g sliv e t, og i F o lk e th in g e ts F o rh a n d lin g e r v a r d e r S tilsta n d o v er h e le L inien , sa a a t endog M a g istraten for a t fore- I by g g e y d e rlig ere S tan d sn in g er m a a tte gjennem føre e t ! F o rb u d m od at sta a stille p a a G aden. S tilh ed en afbrødes im id lertid sn a rt a f en voldsom E x p losion i O d e n s e elek trisk e L y san læ g , h v o rv e d B y en s D am p væ v eri n ø d tes til a t stan d se sin V irksom ­ hed. H eld ig vis to g V æ v eriet i F re d e ric ia g a d e in g en Skade v e d denne L ejlighed, m en fo rsæ tter, som sæ d ­ van lig, sin V irk som h ed u n d e r H r. T u t e in s k y n dig e L ed else, sa a d et endog b lev fa stsla a e t i D ag en s N y ­ h e d er, a t denne H e rre og h a n s salig F o rg æ n g e r p a a K a ld e t v a r to A len a f e t Stykke. D en n e b lom strende In d u stri foru roligedes d esvæ rre s tæ rk t af forskjellige S lagtilfæ lde. E fte r a t S lagene i S ø- o f f i c e r s s k o l e n h avde p a a d ra g e t sig en u p a ak lag e lig O pm æ rksom hed, b ortlededes denn e v e d e t stø rre S lag- numm er. som opførtes i D ep u t e r e t k am m .er e t i P a ris, h v o r In d e n rig sm in istere n tild e lte en D e p u te re t en stø rre P o rtio n B ankekjød, m en selv b e h o ld t L a u r b æ r ­ bladene, og i V ognm agergade tild e lte en A rb ejd sm an d en K o lleg a en lig n en d e L ussin g, m en h a n u n d g ik dog til H eld for R etfæ rd ig h ed en ik k e a t komm e i den offentlige P o litire t. U n d e r alle disse tru e n d e k rig erisk e F o rv ik lin g e r re d d ed e F r e d e r i k B a j e r dog h eldigvis S itu atio n en , id e t h a n lov ede til F in an slo v en s Bdie B eh an d lin g a t stille F o rsla g om S ta tstilsk u d til n æ ste F r e d s k o n g r e s , og d a tillig e den lille P i e t r o sa tte K ro h n e n p a a V æ rk e t v e d a t oplyse, a t Politikern “ h u rtig e A nm eldelse af „ if exenu v a r g a a e t til u d en H e x eri og ene v e d den „B eh en d ig k eit“, d e r sæ tte r „ E v ro p æ ém e “ i S ta n d til I a t klem m e sig ind alle V egne, endog i M aven p a a en H valfisk, — saa k lared es F o rh o ld en e h u rtig sa a m eget, a t Puncli , ligesom det gik p a a G ubben N oahs T id, da 1 S y n dflo den v a r ly k k elig o v e rstaa et, k u n d e m øde m ed en R eg n b u e som et berolig end e F re d e n s T eg n o ver de ; o p rø rte V ande.

Spurv imellem Tranerne, En B u sk blandt Taalepanerne, E n S aul iblandt Profeterne, En T a u b er blandt Asketerne Ser ud som Smaafolk i en stor Natur. Men P in g e l som Forhandlingsmand, Og H ø r u p som Forvandlingsmand, Selv G o l ia t h paa Knæerne Imellem Evropæerne Gjør strax en imponerende Figur. A f denne Grund blandt andet kan T u t ein godt kaldes dannet Mand, Fordi han mellem Ejerne A f Folkefrihedskajerne Endnu dog føler sig en Del genert; Men siden B e r g s Begravelse, Blev K o r sg a a r d en Begavelse, B ø n l ø k k e en »Politiker«, Der næsten lflesaa vittig er Som han, der blev a f E ed v a r d portrætert. Hvor der har været Overflod Paa storpolitisk Overmod Og brandrod Overilelse, Afløst af sort Fortvilelse, Kan F r e d e s »Visdom« glimre meget mer,

Og der, hvor Assurancen er Hjemsøgt a f I. A . H a n se n e r ,

Mens hyppig nok en Synder gaar Sin skjæve Gang som D ø n n e r g a a r d ,

E r B jø r n b a k selv en nobel Karakter.