S_Punch_1892

38

For R esten, Læser, er det o s Saa ganske ligegyldig, N aar de sm aa sorte T rolde slaas, Hvem der sa a m est er skyldig;

H e x e r i e l l e r b l i n d A l l a r m .

Om Ipsen-Fitgers Poesi, Om K jærulfs L uskepeteri

Er væ rst, — hvad pyt! Vi siger blot: N aar E n n a er god, er Alting godt.

T h e a t e r k a t t e n s p i n d e r

Jeg sagde nok til F a l l e s e n : »De skal se K amm erherre.« sagde jeg, »at vi faar Glæde af »Hexen«, som er vores egen Dons, der ikke er nogen »lille Hex«, og hvad det a n g aar med I p s e n , sa a træ kker h a n sik ­ k ert bedre m ed p end m ed b, for det er jo dog ham , der h a r lav et det hele med U nd­ tagelse a f Musikken, som E n n a h a r gjort, og saa Texten, der

nok egentlig stam m er fra en Tysker dernede fra Blochs- bjerg, hvor Hexene jo plejer a t komme fra h er til T hea- tret, og som jo ogsaa derfor er opkaldt efter vores egen Sceneinstruktør.« Og se, om jeg ikke fik Ret! Der v a r en hel Hexe- sab ath af Begejstring, og det kan nok væ re. T h eatret har m elet sin Kage med Hexemel, og E nnas H exam etre kan træ kke Folk til Huse i lange Tider. Jeg er nu en gamm el Kat og h a r set sa a m ange Successer, som ikke h a r gjort Lykke, m en det h a r jeg ligegodt aldrig op­ daget, a t K am m erherren h a r m aattet lade Tæppet gaa ned, for a t vi ikke skulde blive frem kaldte. Den E nna er nu ligegodt et Sjeni. Gifte sig og faa Børn og leve af Ingenting og væ re nødt til a t spille K laver p aa en Beværding — det er noget, vi alle­ samm en kan. Men sa a sn a rt vi sa a skal til at skrive Opera og gjøre Lykke og blive frem kaldt og komme ud hos H e n n in g s — saa er det, a t det kniber. Og der er det, a t de fleste siger Pas. Jeg synes nu ærlig talt ikke, vi behøver a t skamm e os over, at Manden er dansk. Jeg veed nok, det v ar et n atio n alt Sæ rkjende, at ingen d ansk Opera havde gjort Lykke. Det v a r ligesom T horvaldsens Mu- sæum og Tivoli — noget, de ikke kunde gjøre os efter a nd re Steder, og det er jo kjedeligt nok. at vi nu ogsaa p aa det Om raade m aa trask e i Flok med de and re N a­ tioner. Men H erre Gud! n a a r det nu ikke kan blive anderledes, saa m aa vi dog finde os i det, og jeg synes jo nok, det er lidt rigeligt, at K ritikerne ligesom gjør Undskyldning for det og skriver, a t det hele er noget, han h a r læ rt af Verdi og W agner og hvad de hedder. — K am m erherren havde nu for R esten en lille T rum f i Baghaanden, som han vilde have spillet ud, hvis den ikke v a r bleven opdaget for tidlig. Det v a r Den Ubudne af Schm etterling eller hvad han nu hedder, som det. frie T h eater jo skal spille. Vi vilde have kommet det frie i Forkjøbet og givet Stykket med Charles K j æ r u l f f i Titelrollen, og vi holdt jo P røver p aa det i al Hemmelighed, og jeg ryddede et M usehul og spiste L ejeren, for a t Kjærulff kunde have det at krybe i, hvis K r o h n skulde opdage, a t h an v a r der. Men Ulykken v a r jo, a t Kjærulff troede, a t han v ar p aa det frie T heater, hvor m an naturligvis kan gaa frit ud og ind, ligesom m an selv vil, og sa a v a r det a t han blev hugget og sat i A ftenberlineren.

H r. E n n a er en farlig Mand. Thi højst oplyste Ho’eder Forsikrer, a t han om gaas kan Med Troldtøj efter Noder.

Det kan dog næppe undre Dem, At M anden hexer »Hexe« frem : I B randesfestens Fakkelskæ r Han sluttede P agt m ed Lucifer. I m ange Aar — en h alv Gang sex — H ans »Hex« i Læ nker spræ lled’, Thi det er ej for slig en Hex At komme i Kapellet! Ja, sa a forsam t og sa a fordøm t Hun v a r — a t hun blev helt berøm t; Men knap v a r T ræ ngselstiden endt, F ø rH ex e n blev ganske djæ vleblæ ndt! Hun ren t forhexed1 h v er en Trold Med sine Trylleblikke Og fik ham saad an i sin Vold, At han fik Storheds-H ikke. Ja, M a g n u s s e n og I p s e n rev Og hev og peb og sled og skrev, Saa ingen h itter Rede i Det hele Fedte- og F i t g e r i . Men ikke nok m ed d e t! — Man si’er, At en G eschåftsm and listed Sig ind og til en E xtra-Svir Sin fine Ven han fristed: En H exe-Sabbathsdag, som sagt, Stod He-xen skjult og prøved D ragt; Kun Chefen sad og saa derpaa, — Men i S o -fitg e rn e K jæ r u l f f laa! Det C h a r l e s volded Tort og Men, At h a n var strax saa essig, Saa sa a re blot en anden En F andt Sviren henningsmæssig. N aa, — nervos rerum pellas e x , Hun kommer dog igjen, den Hex; Men re n t er ikke — den er k la r! — Del Hexemel, han i Posen har.