S_Punch_1892

4 3

Théåtre libre? —

selv n a a r lian ikke er sa a sch en ialsk f. E ks. som h an bu rd e væ re, sa a e r h a n dog a ltid saa n h y re m aarsom . D et kom m er sig n em lig af, at h a n er saa m aarsom ; for d e t er ikke noget, m an kan kjøbe i U rteb oden, d et I faas k u n i de finere B o g try k k erier, og saa beh o ld er i m an det, ligesaa læ nge m an h a r det. / . H a n h a r den Gave, a t h a n k a n gjøre sig sa a m a­ gesløs b em æ rk e t; m an k a n m æ rk e d e t p a a A tm osfæ ren. j stra x h a n n æ rm er sig. D a h a n end nu v a r den „lille A sselu spillede h a n S g a n a re l,— en fy rg terlig sløj B olle. In g e n i B y en anede, a t d e t v a r m aarsom t, h v a d m an h av d e taLt om i U g en ; m en da S g an arel fo rtalte det, j blegnede alle for denne vid u n d erlig e F rem to n in g , denne i h a lte n d e V ittig h ed s fab rik an t i en G aasepens lig n e ls e . S g an arel v a r for u tro lig m aarsom , en K ru k k e L atv æ rg e sto p p e t m ed L a tte r. Som en S neb olt ned ad R yggen, som e n K ak k e lo v n op ad B enene, fyldte h a n h ele „D assen“ m ed L a tte r. Og sa a v a r , D assen “ udødelig, lige til den døde. D e r er d e t sch en iale v e d A ssel, a t h a n først h itte r p a a sine M aarsom heder, in d en h a n sig er dem,. M en sa a m u ltip licerer h a n dem ogsaa m ed 10, og stra x b ry ­ de r en L a tte ro rk a n løs, sa a d an B læ st g jør h an. H a n s M a sk erin g sk u n st e r lig eg odt' den allerm aarsom ste. A lle an d re M ennesker k jen d e r alle an d re M en n esk er; m en h vem k jen d e r A ssel, n a a r h a n fork læ der sig som e t b e­ sk e d e n t M enneske og sk riv e r „et overflødigt M enneskes D ag b o g “ ? D e r e r rig tig n o k dem , d e r m ener, a t h a n u n d e rtid en sm ører for ty k t p a a ; m en de F o lk v eed ikke, h v a d B o g try k k ersv æ rte v il sige. N a ar A ssel n u en G ang e r d e t en este d anske M enneske, d e r k a n væ re m aarsom , skal h a n sa a ik ke væ re m aarsom ? N aa, og sa a er d er d e tte m ed T ratitio n en . A ssel h a r selv en G an g o v e rsat: „Som m an sa a er —“. V ilde nogen se d e t? Ik k e en eneste. A ltsa a e r d et m ed T rad i­ tio n e n n o g e t V røvl. I d e t kongelige h a r de en T rad itio n ; k a n de spille K om ed ie? — N eh! d et er den ren e Y nk, for d e t k a n A s s e l bedømm e. H v a d er H olb erg s K om e­ dier? — b a re T rad itio n . E r de m orsomm e? — N eh ! de e r re n e A b on n en t-F o rsk ræ k k ere. Væ k m ed T ra d i­ tio n e n ! Væ k m ed d e t kongelige! Væ k m ed H olberg! Væ k m ed d e t H ele! M en h old p a a A ssel! — h a n k an! E r d e t T rad i­ tio n a t skriv e R ev y -V iser til en F a k k e lfe st ? Ik k e Spor af T rad itio n , og derfor v a r A ssels V ise sa a u h y re m aa r­ som , a t B øgh m aa tte g a a lige hjem og læ gge sig. E r d e t T rad itio n , a t en schenial Jo u rn a lis t ta g e r sig selv u d af d e t og forsvinder i en S æ tterk a sse? O g ctog er d e t g a a e t m ed A ssel som m ed O l a f P o u l s e n : n an h a r a ld rig v æ re t sa a m aarsom som al den Tid, h a n spillede „den U sy n lig e“. M en h v ad ku nde d e t h jæ lp e? F a a r A ssel e n V inge, b liv e r h a n dobb elt sa a m a a rso m ; k lip p er m an h a n s P en, sk y d e r den op som en Zw iebel i M o rsk ab sth eatret. L ig e ­ som m an troede, a t m an v a r blev en ham kvit, sa a v a r h a n d e r ikke, og sa a v a r h a n d er dog alligevel. D e t v il sige p aa N ørregade. „F o rlan g a ltid — A ssel H en- risc h e s’ M aarsom heder,“ sagde h a n sa a m aarsom t. Men m aarsom t nok, v a r d er slets ingen, d e r syntes, a t d e t v a r m aarsom t. D e v il m aask e finde, a t D e f. E ks. ofte h a r h ø rt h a n s M aarsom heder før? N aa, — å la bonne heure! H a n sig e r m ed den sto re D ig ter, d er n æ ste n v a r lige sa a schenial som A ssel: „Man m aa ta ’, m an m aa ta ’, h v a d m an k a n faa!“ E t L and, h v or d e r ikke v a r an d re m orsomm e M en­ n e sk e r end Assel, vilde eje m eget. I D anm ark e r der m ange, — A ssel H en risch es er blot den en este m or­ somme. A s s e l o t t o .

bu Iic£»crI

Han ræ kkker Tunge, han gjør Styr Og er sa a spræ lsk, den søde Fyr; Men ak! hvad hjæ lper det, den Sm aa F orsikrer, han h a r Vid som Faa, At han er from og uskyldshvid, N aar »Vid« og »hvid« skal staves — W ie d ? En udsøgt Flok i L ørdags sad Omkring det kjæ re B arn i R ad; Der sad E nhver, som d u e r i Nord Og elsker et u artigt Ord. Men selv sa a gode V enner fandt Den »frie« Unge f o r pikant Og skreg med sjæ lden H arm o ni: »Nej, nu vil v i s ’gu væ re fri!» Hr. W ie d — De kjender ham m aaske? I »København« kan frit m an se Ham sta a i O v e s V andgangsvæld Som en u vartig »Akvarel«: — Hr. W ie d den frie Spas h a r b rat Spoleret i »en Bryllupsnat«! Med Hyl h a n blev paa Døren heldt, — So geht es in der w iede Welt. At han en sindssvag B edstemo’er Lod gjøre Grin med Biblens Ord Og kvæle Børn og drikke Gift, — Det fandt selv Logos' Folk for stift: P a a Stedet gav de ham Dada I hans . . . i det. som m an . .. naa, ja I det, som danner C entrum i Den hele W ie d ’ske Poesi! Som den Gang T h im — Sergenten — med Sin Pølse kom saa galt af Sted, Brød Salen ud i Brøl og Støj Og Fløjteklang og »fy!« og «føj!« P a a Scenen laa den Lille bleg Som hakket Pølsem ad og skreg, — — Da bad i Løndom S e v e r in : »Ak, gid dén Pølse dog v a r min!» Forgjæves talte O v e Bug For at faa Fred, og P e r i Smug Forgjæves græd ved B e h r e n s ’ Bryst, — D e n Frihed v a r »ej blot til Lyst«! Men da Gongongen gik itu, Blev de først rigtig mod i Hu: Da faldt det dem saa tungt paa Sind, Af. f r i e B ø rn f a a r r e v n e t S k in d !

i