S_Punch_1892

6 1

nok kun paa en Udenlandsrejse, og da J o h a n betalte. R i is tager det ikke saa nøje; men han har ogsaa »formaaende Venner«. En meget stor Mand, der hedder W u n d e r R e c k e , har jo anskaffet hamen tysk Dame, ved Navn »Sapfo«. — Mener Du »Sappho«? — Alle dannede Kaptejner siger »Sapfo«. Hun kan ogsaa tale norsk, for­ tæller Dagbladet; men det ligger ganske udenfor hendes Recke-Evne, siger hendes Impresario. Der er ogsaa nogle, der paa- staar, at hun er fra Lesbos; men det er naturligvis bare en Vittighed, fordi hun læsper tyske Vers. — Hvordan er ’et, spiller Kasino ikke ogsaa Tragedie? — Nej, det er kun Direktionen, der er tragisk, ved det at den har faaet »et Brud« paa sine literære Begreber. — Jeg troede, at den vilde ringe Tolv for alt det literære, siden den har anskaffet sig »Cornevilles Klokker« ? — Det er ikke d en Slags Klokker; det er saadan nogle, som Theatrets Damer kan løfte paa, naar de danser Kankan. Nu er de literære Variétéer jo gaaet ad B an g s- bjergtil; saa er det da rimeligt, at Kasino forsøger paa at hæve Theatrene til literære Variétéer! — Ja, men paa det Kongelige veed jeg da, at de spiller Tragedie. Nede i Arkivet har de jo fundet en gammel Digter,

der hedder O e h le n s c h la e g e r . Han skal have et net, lille Talent? — Hagbarth signe deres Bestræbelser! Jeg siger ligesom E e d v a rd . — Hvordan siger Du da? — Jeg siger, at jeg giver ikke en W ie d for hele Oehlenschlaeger! Alle hans Komedier bliver jo spillet færdige, skal d e t være Frihed? Ne:, »eu Bryllups­ nat«, hvor Publikum slet ikke bryder sig om at se nogen Morgenstund, ser Du, d e t er fornemt. — A propos . . . . — Sagde Du a propos? . . Naa ja, det kan man ogsaa sige. For ser Du, at Forfatteren tager sig Friheder, det er Fri­ hed ; men at Publikum tager sig den Frihed at bede sig fri for det, — maa vi bare være fri for den Frihed! *— Chefen har da ogsaa været slemt spydig, for lige et Par Dage efter at Wied var gaaet »fløjten«, gav han »En Gøge­ unge« med »Ser Jer i Spejl« efter. — »Ser Jer i Spegl«? — Ja, det vil sige, han havde faaet det dejlige, lille Stykke oversat paa Italiensk, og saa hed det »la Ventana«. Nu kan det da Gud ske Lov nok gaa en Snes Aar paa den Façon! — — Naa ja, Adjøs, Madsen. Jeg skal ud i »Kisten«, det smager dog altid lidt af Prinsesse. — Du maa ikke sige: Adjøs, Lassen. Det hedder F a rg v e l................ med g.

All right!

:

1 ■ : I

M e l : Sozudont.

D e t ta ’er m an inte Fejl i, At Stem ingen v a r sløj, Da D ø n n e r g a a r d fandt L ejlig­ hed til at la'e sit Tøj. Man raah te inte H urra For Nordam erika. Skjønt det v a r ju stem en t derhen, Sig D ø n n e r g a a r d b eg å’.

A tlan terhavet ejer Saa farefuldt et Skjød, Hvori en Hoben H ajer H ar deres L evebrød.

I l l u s t r a t i o n t i l d a n s k e K l a s s i k e r e .

Tænk, om vor glade Gut Gav N eptun hans T ribut Og tabte h er »Balancen«! — Den blev, sgu, gal til Slut. Men, skønt med lange Fingre Han gjorde kort Bestik, Og Skuden saas a t slingre L i’esom B e n th e i m s Politik, Saa naaede han endda Til Nordam erika, Thi det v a r netop dertil, At han v a r stukken a \ Til T røst for h v er bedrøvet Forbrugsforeningslem Han sendte ufortøvet Det glade Budskab hjem , At bleven v ar nu han Sin egen Redningsm and, Og alt. hvad h an havde reddet, Var lykkelig bragt i Land.

Nu er det en evig Sjæ lesvir At væ re Evropæ er, For, n a a r han her opdaget b li’er, Didhen han Kursen skæ r’ j Og synger h ø jt: H urra i For N ordam erika! | N aar »Spøgen« for »grovkornet« blev, j Men h an slap vel derfra.

M ads: Erindrer du en Tid — — — — — — — — —- — — — — — — — — — — da to latinske M’er Du syede paa mit Tøj? i’ Kjarlighed uden Stramper. 5 . Optog, 6 . Optrin).

K 0 0 E N H A V N 8 - K O tø rø E E iS L lO T E K É H