S_Punch_1892

58

— Med F i n a n s - U d v a l g e t s Tønde, Hvor den »ordinære« Kat E r i Fængsel bleven sat, Burde man dog mer sig skynde. Bliver stadig gjemt til Natten, P'ordi Tønden, Venstre laver, Ellers falder strax i Staver. — Ak, men hvem kan finde Katten? Onde Tunger jo forkynde, A t Finalen paa Debatten

F a s t e l a v n s - O u v e r t u r e .

L e D a n s k . V ed Alfred Sjuskelin

J e » k om m er fra a t h a v e v æ re t i D an em ark . — d e tte D a n em a rk , som e r F ra n k rig s F re lse . Og je g v il sk riv e d erom p a a danske, som je g sp re c h e r w ie en in d g e b a a re n C o p e n h ag n e r; — alle m in e L an d sm æ n n e r i P a ris v il for F rem tid n in g é n spreche fran sk e p a a d an sk e! e n F olk, e et H jæ rte, een S prog! I C op en hagu e — k a ld e t „K o p p en h a g n “ — e r alle g an sk e b in d eg al i F ra n sk e n . D en d an sk e L itte r a tu r h a r k u n en e n este sto r N atio n ald ig t, som h e d d e r: „ Je a n de F ra n c e “, alle d an n ed e D a n sk e r sp ise r k u n fran sk B rød, og so g a r de g an sk e b itte B e rn e r ra a b e r: „ P a !“? n a a r de læ n g es e fte r a t g jere sine første pas elle r I S k rid te i W e rd e n . S tad en s Comm une h a r fo rb u d t alle e le k trisk L y s i G ad ern e og g jo rt K o p p e n h ag n s D u n k e l - h e it til en Proverbie, — b lo t fordi „G as“ e r en fran sk O rd. Og m an a ld rig se r en D anske, som ik k e b lo tte r sin H oved, n a a r h a n g a a r forbi en B outiq ue, h v o r m a n sæ lge fran sk e H an sk er. Og sa a e r alle D a n sk e r sa a tap fer, — ah, m en sa a tap fe r! Ik k e en fa ttig ste M and g a a r u denfor sin h o te l u d e n a t b æ re en fry g telig V aaben, som k a ld e s „le S k alle“. M an b y g g e r F o rte r m id t ud e i en sto r V and, h v o r R e g erin g en s A rm ée, d en so k ald te , le P ro v iso riu m “, kæ m p fer de b lo d ig ste B a ta ille r m ed O p p o sitio n en ; og den h ø jeste C om plim ent, m an k a n g jøre en D am e, er a t titu le re hende: »Madame de canon « (K anonkvinde). D e m øder en P ræ s t p a a G aden, . . . . ta g i A g t: h a n h a r en K n iv i Æ rm e ! D e m ød er en R e d a c te u r, . . . . i h a n h a r S trim e r p a a sin R y g g e! J a , D e ik k e v il tro j m ig, m en h o s denne ta p fe r S o ldaterfo lk la d e r so g ar de gam le Ju n g fru e r sine Iv an ariefu g ler spise — — K æ m p e r ! S proget — n a a r d e r ik k e ta le s fran sk e — e r ta p fe r og energisk, som N atio n en selv. To B u sen v en n er, som h a r i m an g e A a r v æ re t i h in an d e n s A rm er, sig e r b lo t to B o g sta v e r: M, M ! . . . . og stra x b liv e r d e r en F je n d ­ skab, sa a h ele K o p p e n h ag n ry ste r. V il m an sa a vise de K æm p fen de sin S ym p ath i, — a tte r b ru g e r m an k u n een B o gstab og sig e r: „M . . . n a a r r e !“ A ltid k u n een B o g s ta b : M an e r i fri T h e a te r og vil ik k e se en Styk, h v o r en ty sk B e d stem u tte r k v æ ler en fran sk B am e -

Med sit vante, indenlandske Præg, til Sjælesvir for »Danske« Og for hver eri »Evropæer«, Der til Trods for alle Skær Dog gik trolig paa Akkord Med vor nationale Sport, Og som gavner og fornøjer Folket med diverse Løjer A f den gode, gamle Sort. N ys O c t a v iu s H a n sen glad Stak til S t r a a m a n d s - P r o v i s o r i e t ; Men i Landsthings-Avditoriet Spot og Skade fulgtes ad; Her han intet Lavrbærblad Redded’ trods sin gode Villie, Tvert imod her var adskillige Ved hans drabelige Stik, Som des A a rsag Grin sig fik A f den Slags, man kalder billige. Medens hist i M i d d e l f a r t Vælgerne for Dagen lægger, A t af H e n n in g J en sen trækker Halsen de med Glæde snart, Savner T a u b e r aabenbart D yb t den Revision af Tolden, Hvori han faar Hovedrollen: Visneriets Fastemad Gjør ham ikke rigtig glad, Mens han bider her til Bolleri.