S_Punch_1892

6 3

sin egen Kreds. Men jeg kan min Salighed heller ikke tro andet, end at den skinbarlige Lucifer i G e o rg B r a n d e s e s egen Person maa have besat dig, siden du ikke har kunnet regne ud for længe siden, hvad der vilde komme ud af din Sammensmeltning med salig Berg. Og hvad kan det nytte, at man snakker Fanden et Øre af som Visnepolitiker, naar man er bleven opdaget at have dyrket gode danske Smørblomster i sine egne Bede? Det hele Udbytte, 1 Evropæere har havt a f det Smør, er, Fanden forsyne mig, ene og alene, at din gode Ven D ø n n e r g a a r d smurte lovlig tykt paa deraf, hvad der jo nok kunde gjøres nødig til det Brød, han havde i sin Pose, og som Juristerne oppe hos jer kun vilde give ham Vand til; men det var lige godt en djævleblændt kjedelig Historie for dig og „Politiken“. Du maatte hellere være gaaet paa hundrede Vildmænd end paa en Smørmikkel a f den Kaliber! Ja, du havde, min Sæl, liavt- bedre af at interviewe 10 brasilianske Konsuler i deres Ligkister end een eneste D ø n n e r g a a r d i Kachotten. Du maa jo huske, at det ikke er saa mange Aar siden, at et Pat- andre a f „Politiken“s Evropæere. var det ikke H e r man B i n g? ogsaa morede sig med at skrive Sedler, da de, sad i Portemonixen formedelst Protokolbranden, du veed nok, og jeg vil paalage mig at indføre S a a b y e s Retskriv­ ning lier i In stitutionen, hvis jeg ikke faar Skyld for at være Ophavsmanden til alle jeres dumme Streger af den Slags. skjøvt du bedst veed, at jeg er lige saa uskyldig heri, som Folkethingsmand B ø n lø k k e i Krudtsammen­ sværgelsen. Jeg vil derfor bede dig, kjære Viggo B e n th e im , sørge for, at Evropæerne ikke stikker Hestefoden saa stærkt frem, at de helt spolerer mine Udsigter til at gjøre Forretninger i Landet. D in hengivne M efistof'eles. E. Skr. Hvis det bliver til noget med de nye. Folke- thingskredse, saa hold dig en Udsigt aaben paa U tters- l e v Mark; men tag dig blot i Agt for Overretsprolcurator S clijø tts. Han h a r allerede sine Garn derude. Pokker tro disse Prokuratorer' De er efter Valgkredse, som Fande.n efter tn Sjæl.

Mad. O lsen . Gud veed, hvad den Kjole har kostet Alen, som at hun har paa? Mad. M ø lle r. Ja, jæ ved inte, men De ka’ være rolig for, at den har inte væ’t billig. Og alt det faar man for ti Øre. Mad. O lsen. Ved De, hva’ jæ vilde ønke, lille Madam Møller? Jæ vilde ønske, at jæ ku’ sitte her hele Dagen og høre paa hende. Mad. M ø lle r. Ka’ De da høre Noget? Mad. O lsen . Næ, det ka’ jæ inte, men det er dov allirenvel saa sjantilt og behaveligt. Mad. M ø lle r. Ja, det har De ve’ Gud Ret i, lille Madam, det er ‘et. Det er ganske anderledes end naar som a’ En a’ Herrerne spiller paa Hamonika derhjemme paa Stiftelsen. Jæ vil sigeDem, lille Madam, jæ har hørt møjet Mosek i mine Dage, og møjet var jo u’mærket og møjet var jo inte saa u’mærket. Men Mave til desse her­ sens det har jæ ve’ den levende aldrig hørt. Mad. O lsen. Det har jæ heller aldrig. Ha’de jæ blot kunnet hørt novet mere a’ desse hersens, saa va’ jæ glad. Men det faastaar sig, det ka' jo hverken Mosekkerne eller hende — Frøkenen, der sang, gjøre for, for deres Mosek er jo lige god faa de’, og det liver jo dov altid paa et gammelt Menneskesaadan aa komme ud og lufte sig, og storartet Mosek var ’et nu li’egodt, og jæ ka’ da ha’ godt af det for lang Tid. Ve’ De hva', lille Madam Møller, jæ gi’er en Kop Kaffe, naar vi kommer hjem, saa ka’ vi to Gamle saa rart sitte og snakke om ’et. Kom saa! (De gaar.) Det var en varm En! Fokker staa i det. om jeg ikke blev ganske kold om Ørene , da jeg horte. at de moderate Sammensmeltere har hittet paa at gjøre dig Helvede hedt nede i K jo g e ved at stille A l b e r t i op imod dig. Fy! Føj for Satan! Nej saa skulde Fanden give sig af med Folitikken nu om Stunder, naar man ikke en Gang kan have Lov til at more sig i B r e v e f r a H e l v e d e . fMin egen Viggo B en th e i m\

Det gaar med Jern b an e fa rt F ra Holbæk langs med L am m efjorden! Hver finder eget Forslag ra rt Og vil den Andens slaa til Jorden. Til disse Pane-Eventyr M inisteren er ganske villig; Kun finder K o r s g a a r d han lidt dyr, Og F o g t m a n n er nu ikke billig. Det g aar med Jern b an e fa rt! Den Ene vil den Anden presse. Kystbanen faar en ringe P a rt Af al den fælles Interesse. F ra Hornbæk og til Helsingør, F ra Græsted og til Gilleleje, F ra Slagelse og til Skjelskør Man fløjter skjæ lm sk for Baneveje. Man gaar i Udvalg, det er klart. Hvor F r e d e B o j s e n L anghalm tæ rsker; Kun ringe Jern b an efart, Ifølge T a u b e r , d er nok hersker. Sæt, F r e d e , frejdig Dampen op! Hal ind, hvad mulig Du forsøm te, Og lad os faa en rask Galop I Smag med L u m b y e s den berøm te!

Det gaar med Jernb anefart! Man med de lykkeligste F raser Og det af allerfedest Art For sine Banelinier braser. Isæ r m an ser i Holbæk Amt, De byder der hverandre over, H r .K o r s g a a rd o g H r.F o g tm a n n sam t De andre Tre det bedste lover.

D e t g aar m ed Jernb anefar' I T hinget i de sidste Dage! Det sta a r for vore Vismænd klart, At de b a r næppe langt tilbage. Thi gjæ lder det for denne Gang At komme hjem til Væ lgerurnen Alt med en lille fix Present. Og derfor er m an paa Kothurnen.

H e rm e d fø lg er e t i ll u s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . "WS