S_Punch_1892

75

Martsvioler.

lange, ensformige Aftener. Men om Vinteren var Grøden aldrig rød. Benævnelsen »red« roaa altsaa opfattes alle­ gorisk. Staar dette os klart, rykker vi allerede Maalet nær­ mere. Den Person, hvem Digteren har lagt sine djærve Ord i Munden, glæder sig over »Fløden«, der serveres til Grøden; men Sukkeret ser han ikke. Han maa følgelig være enøjet. Endvidere ser han Grøden i rød Blodfarve; han maa altsaa være Kriger. Og endelig er Digtet affattet til Melodien »Heil dir imSiegesltranz«; der kan altsaa ikke være Tvivl om, at han. er en germanisk Kriger. Kaster vi nu op i Bohrs eller Blochs Saga, vil vi finde, at Bøhme­ ren Johan Ziska opfylder alle disse Betingelser. Den Grød, hvortil der sigtes, maa i saa Fald være en billedlig Hentydning til Grødomslaget, som Ziskas Profet, Joh. Husz, fik om sin blødende Haand, da han en Gang havde stukket denne i Kaminilden. »Fløden« er en ligesaa aand- fuld, som poetisk Antydning af den himmelske Mælkevej, hvor Ziska haaber at gjenforenes med sin salig afbrændte Læremester. Jeg drister mig til at sige, at denne Fortolkning ikke blot er genial, men ganske uigjendrivelig. Derfor er det mig en Glæde, at jeg i Videnskabens Navn absolut maa forkaste den. Ethvert Barn kan indse, at vi i en nordisk Digtning kun har med nordiske Emner at gjøre. Det er jo den rene Idiotisme at læse mellem Linierne i Bloch eller Bohr, naar man kun behøver at læse lige udafTexten i Snorre; og her støder vi strax paa den enøjede Odin, der spiste Blodgrød af Sæhrimner og drak Fløde af Gudinden Sagas Bryster, — en Gud, der til daglig kun nyder Vin, kan nemlig umulig lade sig nøje med Mælk. Digtet selv bekræfter denne Gisning. I sidste Linie, hvor der aaben- bart er for mange Fødder til Melodien, ser man jo tydelige Spor af Odins mangefcdede Ganger, Slejpner. Jeg tillader mig at være stolt af denne Hypothese, der i Skarpsindighed og Aandsoverlegenhed ikke har noget som helst Sidestykke, der duer i Norden. Skulde der i den Anledning paatænkes et Fakkeltog eller en større national Hædersgave, vil jeg dog strax bemærke, at jeg — rent ud sagt — med et stille Grin tager Afsked fra Odin. Det er mig overhovedet ufatteligt, at mine ærede Tilhørere kan lade sig en saa taabelig Fabel binde paa Ærmet, naar den eneste fornuftige Fortolkning dog ligger lige for Næsen. Grød er og bliver Grød, altsaa en Ret for Smaakaars- folk- At Grøden i det givne Tilfælde skal være »rød«, maa opfattes som en Partifarve, der antyder, at de Spisende er Socialister. Men Forfatteren forlanger Fløde til Grøden; han er altsaa til en vis Grad forfinet eller med andre Ord: en Salon-Radikal. Nu staar han lyslevende for os. Valget af den germaniske Melodi, — en klog og taktfuld Hyldest til vore sydlige Naboer, — i Forbindelse med de mang­ lende Fødder i næstsidste Verslinie og de altfor mange Fødder i sidste Verslinie, gjør det aldeles uomtvisteligt, at Digtningen maa skyldes Middelalderens navnkundige Truba­ dur Tristan, kaldet Eedvard. Det ensformige Refrain, hvori Kjedsommeligheden drives til Virtuositet — den samme Egenskab, som Forfatteren har udviklet til Fuld­ kommenhed i sine saakaldte »dramatiske Uhyrligheder« — gjør det endog sandsynligt, at det netop er dette Digt, der ved den verdenshistoriske Begivenhed i »det fri Theater« blev afsunget af en vanvittig Bedstemoder, da hun havde faaet »et Brud« paa Hjærnen. Efter denne klare og aandfulde Fremstilling skal jeg kun løselig berøre, at jeg endnu har 30 Hypotheser lig­ gende, en til hver Dag i Maaneden. Jeg tillader mig at mene, at i den Kunst at skændes med sig selv har ingen endnu drevet det højere, end Deres ærbødige og geniale Kunsthistoriker Ma d s K a r l s e n .

O m Martsviolerne tidt er der talt, Der dufted i Mark og paa Enge; Men, at der ved Tingen nu er noget galt, Det har man forstaaet saa længe. Naar Sneflokke flyver og Kulden er slem, Saa er det jo ganske naturligt, At ingen af Blomsterne vover sig frem — Nej, Tingen maa tages figurligt. Naar Vinteren stunder mod Enden, og naar At Kamevalstiden alt kommer, Saa veed vi, da er det den lifligste Vaar F or Roser og yndige Blommer. Da træder de frem udi Kjærternes Glans I Tylis og i Tarlatans Kjoler, De lokker og frister og byder til Dans — Der har vi Martsmaaneds Violer. Naar Aktieselskaber byder til Gjæst De ivrige Interessenter Op til Generalforsamlingers Fest Og store og smaa Dividender, Der klippes Kuponer med sindig F'ornuft, Og Renten ved Kassen man holer, Og der er en ganske vidunderlig Duft Ved disse Martsmaaneds Violer. Bazarer det har vi i Ny og i Næ, Men mest dog, maa Foraaret kommer; Højt raaber de baade til Folk og til Fæ: Værs’artig og tøm deres Lommer! Der trygles og tigges med uforsagt Mod, Og rask paa sin Næste man stoler; Men Damernes Smil i den smykkede Bod F r ogsaa et Slags Martsvioler. E11 egen Parfume vi truedes med For nylig omkring her i Staden: De natlige Vogne ej jolled' af Sted Med Rummel og Tummel paa Gaden. I Tide man heldigvis kom til Fornuft Og gav de forlangte Oboler Et cetera, hvorved vi slap for en Duft Fra de specielle Violer.