S_Punch_1892

82

Onde Dage.

Men sligt et billigt Hensyn tages næppe A f Vælgerne til ham paa Farens Dag, Saa det kan let gaa ham som salig J e p p e , Da han paa Magten havde faaet Smag. Hvad kan det nytte saa, han op vil skræppe Om »sejsten« A ar i Slid for Folkets Sag? — Til dybtfølt Savn hans Fald vil blive os Kilde Og til Bedrøvelse hans Ros fra R o s k i l d e . Springfyrene. De k je n d e r jo n ok E v e n ty re t om »S p ring fy rene«? H. G. A n d e r s e n h a r fo rta lt d e t; m en h a n v a r en a f N o rd en s u b ety d elig ste A an d er, d et h a r G e b r iid e r B r a n d e s selv sagt, s a a d et er jo in te t U nder, a t h a n ikke v id ste rigtig B esked. Vi opfylder d erfo r en k jæ r P lig t v e d a t k o rrig ere d en fo rd um m ed e D igters E v e n ty r m ed de n y e ste h ø jeste O plysn ing er som G rundlag.

M e n s Tallets folkekaarne Majestæter Har det paa Thinge hyggelig i Aar, Maa H ørup , som sin Rejsepels iklædt er, I Snestorm farte rundt fra Gaard til Gaard, Hvor han maa surt fortjene de Diæter, Som han maaske til sidst slet ikke faar; Thi, dersom Kjøgebønderne ham svigte, Da bliver det for ham en dyr »Gechichte«. A k ja, hvor Skæbnen tidt kan være trist! — Han troede nu saa fast, at B e r g blev Væ rt i Den Regning, Hørups Gruppe gjorde sidst, Og saa skal det dog hændes, at A l b e r t i Kommer som en forbistret Streg paa tvæ rt i De smukke Planer baade her og hist, Ja smører hver Dag tyk t ved Vælgermødet »Det gode danske Smør« paa Levebrødet! Se, det var Noget, hvorom ingen drømte Den Gang, — da „ Politiken u først fik fat I sine, ak, saa sørgelig berømte »Thronprætendenter« og sit dito Pjat F ik i den højeste Oplysning sat, — A t en Kollega til de Herrer dømte Rostokhus-Kandidater fik et Stade Som » A n s v a r h a v e n d e « i Integade. A l b e r t i gjorde vistnok inte Ret Mod H ø r u p ved at rive ham Fadæsen Med denne „ Redacteur en chef k‘ i Næsen; Thi vel stod M a d s e n paa det sorte Bræ t, Men Politiken “ tør ej være kræsen! Hvor gaar man hen og finder en honnet Person, hvis Æ re er saa lidet prikken, A t han vil lægge Navn til „ Politikenu?

L oppen, G ræ sho pp en og S p rin g g aasen vild e en G ang se, h v em a f dem d er k un de sp rin g e h ø jest, og s a a in ­ v ite re d e de d a h ele In tegade og A lt, h v ad d er elle rs er k a u sc h e rt i N orden, til a t se p a a S tadsen . Kong B e n t ­ h e im sad p a a sin T hron e, for h a n sku ld e v æ re D omm er. F ø rst kom L oppen frem . D en h av d e sa a d a n n e n ette M an erer, for d en v a r v a n t til k u n a t om gaas O ver­ m en n esk e r. N a a r d en sku ld e h ilse, n ø jed es d en ikke m ed a t tag e sin H at af, som vi A ndre, m en d en trilled e et h e lt H ovede h en ad G ulvet og fo rsik rede, a t d et v a r salig C h ristia n d en A ndens. Høfligere k a n m an d a ikke væ re. S aa kom G ræ shoppen. D en v a r bety d elig sv æ rere, m en den v a r g an sk e grø n e n d n u ; for det v a r d en født m ed. Kong B en th eim h av d e la g e t d en lige fra T ivolis T h e a te r og sat d en til a t a t sk riv e H alloj-K ritiker om de fm este K on certer. »Jeg k an pifte,« sagde den, »saa a t alle F aa rek y llin g ern e i E ad slu e stræ d e h a r æ rg re t sig en d n u ty n d e re, end de var.« S p rin g g aasen sagde ikke noget, m en m an sag de om den , a t den tæ n kte desf o m ere. H vad den tæ n k te, v a r lu tte r n atu rlig e O rd om n atu rlig e T ing; og s a a h av d e