S_Punch_1892

83

den en sto r B ro ’er, d en v a r a ttsa a a f fornem Fam ilie. D er v a r ikke en H valp i h ele Integade, som ikke stra x kun de lugte p a a den, om et n y t Stykke skulde rakk es ned elle r o v ersav les, længe før nogen kjendte d e t; for Spring- g a a se n v a r D ram atu rg a f Geschäft. Nu v a r d et S pringet om a t gjøre. L oppen spran g sa a h øjt, a t ingen kun de se det, og sa a p aasto d de, a t d en slet ikke h av d e sprunget. Og det v a r nu lum pent, fo r den v a r sp ru n g en h elt ud i W hitechapel-K varteret, h v o r d en v a r lige ved a t blive klem t m ellem N eglene a f en sam a rita n sk K ontrolkom ité. E n fin ! — Fertnez la p o rte ! — d e r ligger den! G ræ shoppen sp ran g k un h alv t s a a højt. Den h op ­ p ed e h en p aa K ongens N ytorv og lige op i Næ sen p aa K a m m e r c h e f e n , d a h an sad og holdt G eneralprøve. C hefen sagde, a t det v a r æ kelt, — og det v a r m eget s tæ rk t sa g t, n a a r m an h a r en Ven i In te-T heaterk om m is- sion en. S prin gg aasen stod læ nge stille og b etæ n k te sig; for d et e r jo ikke en h v e r Dr. V e d e l, m an skal sv are paa. »Nu m a a Du s a a re og skræmm e!« sagde de sm aa Sorte, og s a a sta k de h am : R utsch! sp ran g h a n et lille, skæ vt S pring h en i S kjødet p aa en kongelig S kuespillerinde. H un b lev s a a forskræ kket, a t h u n gav sig til a t skrige i »B erlingske« og trim lede baglæ nds om i en Jo u rn a list­ forening, s a a a t en h el F orestillin g v a r lige ved a t væ lte. D a sag de Kong B entheim : »Det h øjeste Spring er a t sp rin g e op til en kongelig S kuespillerinde, for h u n h a r k u n stn e risk e F ornem m elser, det h a r h v erk en S am ari­ ta n e n e lle r K am m erchefen. Men d et h ø re r d er en fin N æ se til a t finde p aa, og lille E e d v a r d — for Spring - g a a se n h ed E ed vard til K jæ lenavn, — h a r altid vist, a t h a n h a r en Næ se til a t løbe sine K olleger om kuld m ed!« Og s a a fik E ed v ard P risen . »Jeg sp ra n g dog højest,« sagde L oppen. »Men jeg e r jo pisk et til a t la ’e S prin gg aasen h a ’e Æ ren . A voir, uyant, eu, — que voulez vous? . . . D er skal Næ se til i d en n e V erden, n a a r m an vil gjøre sig bem æ rket!« G ræ sho pp en sad u de i K oncertpalæ et og peb ad M usikforeningen. Den sagde o g saa : »Næse skal d er til! Næ se sk al d e r til!« Og sa a sang d en en a f sine egne, b ed rø velig e V iser: »Det e r ikke s a a d ’n, n a a r m an sidd er p a a d ’n,« san g den, in stru m e n te re t som B eethovensk Sym ­ foni. Men d et v a r d er Ingen, d er vilde h øre paa, ikke en G ang v ed en G eneralprøve. S p rin g g aasen blev b a a re n i T rium f op og n ed ad In tegade, fordi h an s Næ se v a r sa a vis. H an gjorde u h y r­ lig L ykke m ellem G eb rü d ern e; m en d et v a r b are sa a k jedeligt, a t alle pæ ne F olk ry n kede p aa d e r e s Næ se og sagde, a t d et k un v a r en — » stjaalen Lykke!«

Et brændende Spørgsmaal.

I disse kølige Dage, H vor T h erm om eteret s ta a r u n d er Nul, M ens F olk til G jengjæ ld beklage De høje P rise r p a a Kul, E r d er dog T rø st i det kolde N ord; T hi V arm en vil m uligvis blive stor, N aa r d et om sid er e r givet, At m an skal fo rlad e L ivet. B iir b a re ste n s ikke b an ge! D et g jæ lder ikke en vis M and a t n a a E ller hos P a te r L a n g e En S kjæ rsild a t g jen n em g aa; Nei, h v e r en frem skred en liv stræ t F y r — Hvis ikke d a F o rslag et g aa r o ver S ty h r — K an s n a rt i en sn e v e r Vending Sig m u n tre m ed L igenes B ræ nding. R eform en vil nok blive K ilden Til S vir for somm e, n a a r L ivet e r en d t; Selv B r a n d e s k ald er jo Ilden Det m u n treste E lem en t. Ved d et k an h v e r m u n ter elem entæ r, S aavelsom h v e r livsled E vropæ er F o rlade Jo rd liv ets Sorger Vil finde den sam m e T em p eratu r, H ver b lø d h jern et S am m ensm elter Og alt, h vad i N orden duer. S elv en u salig *Pirat< a f dem , H vis V andgang er, m ildest ta lt, sto re slem , Vil sag ten s i de fo rtæ ren d e B ræ ndinger k lare Skæ rene. Og U dsigten ligefrem le tte r Om H jertet en S tym per i A brah am s Skjød, At h an b liv er b ræ n d t som en K jæ tter, N a a r fø rst h an e r rigtig død. D et sm ag er dog altid lidt af M artyr, Saa, dersom det ikke g aa r o ver S ty r, Vil m ange til sidst bytte R oller Med H e r m a n B in g s P rotokoller. Som virkelig sveden Borger. H er L ivets forskjellige F elter