S_Punch_1892

90

Fri Tænkning.

Og lige saa tidt som Amen i Kirken Fik, inden tredie Behandling var endt, Den arme H ø r u p paa sin Tallerken Sit frie Tanke-Experiment. Ja, havde T u t e in en Ch r i s t i a n s ø , Saa gik det vist H ø r u p som Doktor D a m p e : Nu gaar kun i Hundene stakkels H ø ­ r u p , hjulpen af »d i s s e Hu nd e t amp e « ! Under Hammeren. / -s ,

1 disse Forhandlingens travle Dage E r der, des værre, en gyldig Grund Til alle de Uheld dybt at beklage, Som H ø r u p skylder sin Pokkers Mund. Der undslap ham mangt et letsindigt Ord I Vælgermødernes hidsige Kampe; Men nu blev det rodløse Blomsterflor Beriget med »di sse Hu n d e t amp e « ! Finansloven længe i Udvalgets Kjælder Urørt af den travle Forhandling laa, Skjønt H ø r u p , efter hvad selv han fortæller, Forhandlings-Princippet har først hittet paa! Men, da man igjen fik en Arbejdsplan I Gang efter lang Tids Staaen i Stampe, Brød H ø r u p lø s som en ren Orkan Mod Moderationens »Hu n d e t amp e « . Han stempled’ som evig Spot og Skade, A t G e o r g B r a n d e s fik ingen Pension, Fordi han holdt Spænd i Spidsborgergade Med Sammensmelternes Legion. Dog blev S t . G e o r g , trods B e n t h e im s Ord, En næsten li’esaa ulykkelig Jambe, Som de, der findes i Vers af hans Bro’er, — Det har man af »d i s s e Hu n d e t a mp e « . Saa løfted’ T a u b e r sin klangfulde Stemme Og vilde med sin berømte Takt Just give sig til at blotte det slemme, Som var i Finansudvalget sagt, Da ringede H ø g s b r o , og ikke en Døjt Man fik af den lovede Dithyrambe; — Men H ø r u p kom til at tænke højt, Og Tanken lød: »Si kke Hu n d e t amp e ! « Den sammensmeltede Idiotisme Kunde han ikke berolige med, A t det var bare en Evfemisme, Hvormed han var kommen lidt galt af Sted. Og blot formedelst den Smule Blus, Her kom paa den højeste Oplysnings Lampe, T u t e in blev bister og B e r n t s e n studs; Det ligner saadanne »Hu n d e t amp e « !

Vær s’artig, mine ærede, —! ’Nu gaar det lækreste Stykke: [Kjøbenhavns Befæstning, — vær s’artig! ganske ubrugt, saa godt som ny. Absolut Bortsalg ved eneste Avktion, — vil De behage at byde! Lad det nu gaa lidt vil­ lig. Det er ligesom, vil jeg

sige, at en Mand har sat en Gadedør paa sit Hus. Hvad gjør han det for? — For at irritere Tyvene mine Herrer! Det ligger nu en Gang i Menneskenaturen at gaagjennem lukkede Døre. Har De maaske nogen­ sinde set Nogen gaa ind ad en Dør. der staar aaben? Naa, er det saa ikke en Velgjerning mod Manden at tage Døren af og hugge den til Svovlstikker? Det fremmer den indenlandske Industri og den højeste Op­ lysning, mine Herrer, og det er den, det kommer an paa. Vi maa da vise, at vi er dannede Mennesker, der har noget ordentligt at byde, hvis en Flok chauvini­ stiske Tyskere skulde være saa fordummede at sejle lige ind over Kongens Nytorv og snuppe Asfalten, med hvad der tilfældigvis ligger paa! — Maa jeg saa bede Dem byde paa Velgjerningen. Hvad sagde de Herrer der henne til Venstre? — Giver de ikke en Øre for hele Stadsen? — Meget vel! Ikke en Øre er budt, Ingen byder højere? — Første, anden, — hvad behager? — Om den skal sælges til Nedrakning ? — Det Ord er ikke parlamentarisk, mine Herrer; det hedder hiedrivning. — Lad os nu faa et Bud! De skal ikke genere Dem, for den bliver ikke reven ned alligevel. Men vi har da Lov til at more os. K il bare paa! Siger De, at det er der ingen Grund til? — Jo, der er netop mange Grunde, dejlige Grunde. Der kan blive Plads til et helt Missionshus for Ex-Pastorer, naar de skal læres op til at gaa paa Omvendelses- Toumée mod Overmenneskeædere og andre indremis- sionærige Hyklere! Der kan bygges et helt Dusin frie Theatre, hvor unge Studentersamfundere kan løbe om-