S_Punch_1892

91

kring i fuld Frihed og kvæle deres Børnebørn mens Publikummerne skærer aem en Fløjte af de gamle Fæstnings-Flagstænger! Og der kan indrettes Lege­ pladser for Journalister, saa at de ikke længere be­ høver at løbe op i Folkethinget for at lege Hundetam­ pen-brænder. Og saa er der Jord, Masser af Jord. Der er nok til at forsyne hele Kvindeforeningen, saa at Hvad-vi- vil-Frøknerne kan opnaa deres Ideal og blive gifte med lutter Jordmoder-Mænd. Og saa Kassematterne, — hvad giver De mig for dem? Der er ravende mørkt, den rene Obskurantisme. Sikke Lokaler til at holde Fakkelfest i! Saa kommer der L iv i den gamle Festung; Der kommer En med Statsunderstøttelse og En uden En. Lucifer brygger Ilddrik, og Faklerne stikkes lige op i Næsen paa Fordummelsen. Kan De se Tableauet: Der drikker de, der stikker de, og der ligger de; og alle er de glade og fornøjede; thi G eo rg har forvun­ det sin Sejr. Naa. mine Herrer kan det ikke friste Dem? — Lige meget! Saa lader vi Emballagen følge med: hele Festungen pakket i det fedeste Yalg-Flæsk! Forlang altid —, mine Herrer! — Vær s’artig! Væk. væk! — Nix pille ved Festungen, De stri­ mede Herre med den røde Kaskjet! — Hvad behager? — Vil De byde? Det er en anden Sag. — Hvor meget sagde De? — 50,000 for Grins Skyld? — Meget vel! — 50,000 er budt for Grins Skyld, Ingen byder højere? — 80,000! — 90,000! — 100,000! — Hunderederede tusind! har man kjendt Mage? — En Million! — .10 Millioner! — bedre og bedre! — 30 Millioner! — 50 Millioner! — Halvtreds., ih, du M ilde... Millioner! — Halvtredsindstyve Millioner er budt, — første, anden — — bums! Du alstyrende Folkething! hvor vi nu bliver rige allesammen! — D rachm ann behøver ikke længere at slaa Farveklatter paa de rige Hamborgere; han kan faa en literær Variété i hver eneste Gade! „Køben- havnu kan holde ud et helt Kvartal endnu, og Dr. journal. H e ib e rg kan faa Statsunderstøttelse. Faar Tysken Lyst til at tage os, kan han ganske rolig lade Kanonerne blive hjemme; han behøver kun at tage et Par Ildtange med for at fiske os op af Guldstrøm­ mene! — De Herrer skal nu alligevel ikke krybe ud af deres gode Skind, før de har væltet Fæstningen. Valgflæsket staar til Tjeneste, vær s’artig; men det kunde godt ligne den Gavstrik Fæstningen at blive staaende. Herren kunde saamænd gierne have lagt et Nul til. Lige meget! Som alvorlige Mænd erklærer vi her­ ved for Grins Skyld, at Fæstningen er nedlagt. Og skal Samme omdannes til en K o rs g a a r d med den gyldne Indskrift: „Stat stille Vandringsmand! hier liegt die Hundetampe begraben!“

Fra Gas- og Vandkunsten.

jæser de Bladene, har De vel studset Ved al den Theater-Misére, vi har! Tænk, Overlampepudseren pudset Er bleven, — og det af Hr, 011 g a a r d saagar! Fra Gasvæks-Rørene rørende tager Han Afsked, formedelst med dristig Haand Han Gassen lod slukke i Lamper og Stager, Mens F a lle s e n selv spilled’Lampens Aand. Hvorledes Theatrets Belysningsmester Fik Afsked paa graat Magistrats-Papir, Om Gas-Fedteriet og Chefens Protester En Høj’steretsdom os jo Oplysning gi’er. Men, den Gang da Mesteren endte såa ilde, At han med et Knald futted af'fra sin Plads, Ak, saa blev nok Kammerchefen den lille, Den Ting er jo ligesaa klar som Gas. Hr. Fallesen altid i sit Theater Har værnet mandhaftig om Kunstens Skin, Ja, han har for Midas-Guld-Dukater Endog lagt den højeste Oplysning ind. Bestandig affabel og aldrig betuttet Han virked og lirked i Daad som i O rd; Om end han som G a s-Mestermanglede Futtet, Saa var han som Vand-Mester dobbelt stor. Og, vilde man ikke beundre hans rare Og sceniske Lys; han med Smil om Mund Fik Lysene strax til at straale, naar bare Han skruede op for et hemm eligt Fond. Det hjalp! Over hele Theatret man gassed’ Sig, hver Gang geskæftig han vimsed afSted, Og derfor bestandig han skrued og passed Saa støt sine Haner — — og Høner med. Men Glæden des værre var hurtig til Ende! Thi pludselig kom der en Folkethingsmand; Han blæser ad Chefen og lukker behænde For Opskrueriet det bedste, han kan! Han paastod endogsaa, hvad Mange vil finde Forskrækkelig galt, at den gassvangre Duft Fra Fondet var Skyld i, at en Sangerinde Hver Sommer maa ned til Paris efter Luft. Men Chefen gi’er ikke fortabt. Thi om osse Hans titusend Blus nu til sex bli’er sat ned, Vil tappert han Rigsdags-/Y/L>zerne trodse Og frit skrue løs paa sin Hemmelighed. Men, kommer saa-bums!-Explosionen ¡Kassen, Tiltrodsfor hans Vand-og Gasmester-Protest, Maa Gassen og Mesteren strax vige Pladsen, Og fra hans Regime bli’er Vand kun til Rest.