BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

Valdemar Koppel, i 1897 i en læn­ gere artikel berettede, at den kendte cirkus-sekretær Carl Scheel-Vandel var blevet ædt af nogle kannibaler, der optrådte i cirkus. I dramatiske vendinger blev det fortalt, hvordan en opsynsmand mor­ genen efter at Scheel-Vandel var for­ svundet, kom ind i kannibalernes af­ lukke, hvor der mødte ham et gru­ fuldt syn. Gulvet var dækket med afgnavede knogler, mens cirkus-se- kretærens tøj var lagt sammen i en sirlig bunke med den høje hat øverst. Kannibalerne havde øjensynligt kvalt cirkus-sekretæren og derefter siddet og frådset i ham hele natten. De vil­ de syntes ikke at have noget begreb om det frygtelige i deres handling. De to af dem sad fornøjet og stan­ gede tænder med den pind, de ellers bærer i næsen. Den tredje sad og mumlede. Opsynsmanden fik det ind­ tryk, at han bad bordbøn, hedder det videre i artiklen. Københavnerne kunne ånde lettet op, da offeret, Scheel-Vandel, dagen efter spadserede lyslevende rundt i byens gader! En avis-and skal være så tyk, at

kun de færreste, der læser den, lader sig narre. I 1904 havde et reklame­ bureau moret sig med at indrykke en artikel om, at der var skabt for­ bindelse mellem jordens og månens beboere, idet man havde modtaget et opsigtsvækkende telegram: NET- REKK IK I DOBEFFAK SDRAAG- SLAD GO NRAAT JALOK IN RAH IV . Hvis pastor Sophus Muller ved Set. Thomas Kirke havde givet sig tid ved morgenkaffen før gudstjene­ sten til at læse budskabet bagfra, havde han sikkert ikke ladet sig nar­ re. Nu kom han uheldigvis så langt, at han fra kirkens prædikestol til me­ nighedens forbløffelse i fuldt alvor gik ind på det vidunderlige i, at men­ neskeheden på jorden nu havde kon­ takt med vore medskabninger på en anden klode. Annoncøren, kaffegrosserer Dals- gaard, havde meget fornøjelse af sin annonce - og præsten hed for efter­ tiden simpelthen Maane-Miiller. Billeder i aviserne, som i vore dage, brugte man ikke dengang. En af grundene var, at reproduktions-tek­ nikken var meget langsommelig.

96