BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

”Ei blot til lyst”

komedier på Nationalscenen. Hol­ bergs komedier blev opført, og blandt datidens største fortolkere af Holberg må nævnes Ludvig Phister og Olaf Poulsen. Nyere værker fandt også vej til Det kgl. Teater. Da Henrik Ibsens skuespil »Et Dukkehjem« blev op­ ført i 1879, vakte det stærkt røre. Man forstod ikke helt, hvorfor den kvindelige hovedperson Nora så ubøjelig gik sin vej - man syntes ikke at stykket var »færdigt«, når tæppet gik ned. Man var så vant til, at handlingen i et skuespil endte »godt«. Stort bedre gik det ikke, da Ibsens drama »Vildanden« i 1885 blev opført for første gang. Københavnerne ville underholdes. De lette skuespil, herunder alle klas­ sikerne: Genboerne, Rescensenten og Dyret og Elverhøj, for blot at nævne nogle enkelte, spilledes ofte. Også operaen og balletten holdt

Københavnerne morer sig

Når arbejdsdagen var til ende, ville københavnerne more sig. V ille man ud og deltage i byens aftenliv, var der forskellige mulig­ heder. Mange havde deres faste tea- teraftener, og skulle man rigtigt i teatret, var det naturligvis Det kgl. Teater. Indtil 1874 havde man klaret sig med den gamle, alt for lille tea­ terbygning, men omsider fik man et teater, der var en storstad værdigt. Mange syntes, at det nye kgl. Teater var for stort. Kunne musikken nu klinge ordentligt i det store rum, og kunne tilskuerne på galleriet øverst oppe høre, hvad der blev sagt på scenen? Men alt var såre godt, og københavnerne var glade for teatret. Ordsproget over sceneåbningen Ei blot til Lyst fulgte med, og man spillede da også både tragedier og

117