BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

ste dans, marcherede ind i stuen til takterne af Riberhus-marchen eller en festpolonaise. Midt under dansen var der en pause, hvor der blev budt forfrisk­ ninger, og de dansende kunne dam­ pe af. For svede, det gjorde man. Herrerne havde ekstra flipper med, således at de med mellemrum kun­ ne skifte, når stivelsen gik af flip­ pen, og den sank sammen som en våd klud om halsen. Lanciers var en meget yndet dans, som alle skulle deltage i. Det var et flot syn, når den blev danset, for alle kendte naturligvis de enkelte »ture« til fuldkommenhed. T il sidst beordrede ballets leder, at man dan­ nede en kæde. Så tog alle hinanden i hænderne, og i en lang kæde løb man for fuld fart gennem hele huset, helt ned til køkkenet med en tur rundt om de forbløffede tjeneste­ piger, og tilbage til stuen, hvor man forpustet standsede. Så var det tid at holde op. De un­ ge damer blev afhentet af stuepi­ gerne fra deres eget hjem; det var ikke passende at blive fulgt hjem af en af herrerne, endsige gå alene.

Balkortets inderside, hvor de inklinerende herrer har skrevet deres navn ud for de ønskede danse. Man må håbe, at den unge dame også fandt en kavaler, da 1. ekstra-vals begyndte!

Ballet var forbi, men endnu en ceremoni måtte overholdes. Sønda­ gen efter festen skulle alle de delta­ gende herrer personligt møde op hos værtsfolkene for at takke for den dejlige aften.

9 B O R G E R I D E T GAM LE KØ BEN H A V N

129