BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

stelsespark på fæstnings-området ud til Stadsgraven. Gennem Vesterports gab kom man ind bag de grønne volde til Halm­ torvet, der senere blev til Rådhus­ pladsen. Lige for lå husrækken, hvor­ fra Frederiksberggade og Vestergade førte ind mod byens midte. Hvor Københavns rådhus nu lig­ ger, lå endnu i 1860 ’erne Gylden­ løves Bastion, kronet af en af de mange voldmøller, Lucie Mølle. Husrækken ud til Halmtorvet rum­ mede gæstgiverier, hvor de tilrejsen­ de straks kunne tage ind; også i Ve­ stergade, som førte ned til byens æld­ ste plads, Gammel Torv, var der mange gæstgiverier. Midt på Gammel Torv stod også dengang springvandet med den smukke figur-gruppe fra Christian IV ’s tid, men dengang lagde man mere mærke til figurerne, fordi de endnu ikke var blevet løftet op på toppen af en ny opbygning. På de to ugentlige torvedage, ons­ dag og lørdag, var der et mylder af mennesker omkring de mange boder, der var opstillet både på Gammel Torv og på Nytorv.

voldene, som man i øvrigt først fik fjernet på strækningen mellem Nør­ report og Vesterport en snes år senere. Hvor portene havde ligget, opstod »voldgab«, som var væsentlig bre­ dere end portrummene; til stor let­ telse for trafikken ud og ind, der nu ikke længere skulle standse op for at betale afgifter. Den første jernbane i Danmark blev åbnet i 1847 og kørte mellem København og Roskilde. Banegården i København blev opført omtrent, hvor Hovedbanegården ligger i vore dage. En rejsende, der i 1860 ankom til København, fik et helt andet indtryk af landets hovedstad end nutidens rejsende. Fra den beskedne bane­ gårdsbygning førte en vej op til Ve­ sterbroes Allé, netop ud for Friheds­ støtten, hvorfra man kunne se byens tage og spir. Alleen førte hen mod Vesterports gab, men forinden passerede man på højre hånd - nøjagtigt som i vore dage - Tivoli. T il forbavselse for københavnerne var det lykkedes an­ læggets skaber, Georg Carstensen, at få tilladelse til at indrette sin forly­

10