BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

Kort over København 1864 Sydlige del

Vesterbrogade er stadig den vigtigste indfaldsvej til København. Bebyggelsen er ble­ vet tæt og sidegader som Vester Fæ lledvej, Enghavevej, Valdemarsgade og Danne­ brogsgade anlagt, men endnu ikke udbygget. Den gamle banegård er nedlagt, og få år senere omdannedes den oprindelige, vestgående banelinie til gaden Sønder Bou­ levard. Københavns nye hovedbanegård fra 1864 lå nord for Frihedsstøtten, og bane­ linien blev ført over dæmningen mellem Set. Jørgens Sø og Peblingesøen. Ved Lade­ gården, som eksisterede op til 1900-tallet, delte sporene sig i en vestgående linie over Roskilde og en nordgående mod Fielsingør. På kortet ses sporenes vej gennem byen, og på et kort fra vore dage kan deres forløb endnu spores i byplanen, selv om de er nedlagt for et halvt århundrede siden. Nord for Hovedbanegården ses byens ældste vandværk, som blev taget i brug 1859. Bygningerne findes endnu ved Axeltorv. Gasværket fra 1857 ses på kortet helt ude ved Kallebo Strand, som man dengang kaldte det område, hvor senere Sydhavnen blev anlagt. Vestervold er forbundet med Christianshavns Vold ved en smal træbro, Langebro, helt forskellig fra nutidens vældige broforbindelse. Den smalle, ydre fæstningslinie uden for Christianshavns Vold er i vore dage blevet til Amager Boulevard. Amager var sparsomt bebygget. Syd for Amager Fælled og Christianshavns Fælled lå Sundbyvester og Sundbyøster som små, landsbyagtige bebyggelser.

Se side 2 4 -2 5

21