BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

ligheder, forbeholdt de mere velha­ vende, udviklede sig i sidste halvdel af 1800-tallet det, man kalder klun­ ke stilen, ja, man går så vidt, at peri­ oden ofte kaldes klunketiden. Det typiske for denne boligstil var en udbredt anvendelse af uld. Uld­ garn flettet til snore, kvaster og de små frynser, man kaldte klunker. Store uldtæpper på bordene, blødt plysbetræk på møblerne, tunge por­ tierer i døråbningerne og tykke lag af forskellige gardiner, ophængt i kunstfærdige draperier, som skulle virke dekorativt, men som også dæmpede dagslyset. Oprindelsen til denne særprægede stil kan føres tilbage til Europas nære kontakt med Orienten. Orien­ tens mangel på træ medførte, at møbleringen hovedsagelig bestod af puder, divaner og ottomaner - be­ tegnelserne er endda arabiske - der var beklædt med bløde, vævede stof­ fer. Det skabte mode i Paris, hvorfra den strålede videre ud, også til Dan­ mark. Her gik man imidlertid den mellemvej at bevare træmøblerne, som man overtrak med klæde og

kantede med dekorative dippedutter af enhver slags. Husmødrene frem­ stillede selv disse klunker som hånd­ arbejde, og mangt et tarveligt lille fyrretræsbord blev gjort ukendeligt i sin klunkedragt. Hjemmelivet blomstrede op; man hyggede sig. Belysning og opvarm­ ning var teknisk lettere nu med gas og koks; men brændsel var dyrt, og det meget uldtøj i de store, højlofte- de stuer hjalp til at holde på varmen. Man beskyttede sig mod mørket og kulden udenfor bag det tætte lag gardiner. I nogle af disse hjem vidste man udmærket, at der var stor social ulig­ hed i samfundet. Man vidste, at der var mørke, triste sidegader, hvor folk var stuvet sammen i store kaserner. Man skuttede sig - og trak gardiner­ ne lidt tættere for. En herskabslejlighed i »klunke­ tiden« var efter nutidens målestok vældig stor og upraktisk. Fra den brede trappe med lyd­ dæmpende løber, matterede ruder, som hindrede udsyn til en prosaisk gårdsplads, og taburetter af støbe­ jern på afsatserne, nåede man den

29