BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

udmærket fortsætte tankegangen. Mellemklassen var kort og godt den del af borgerskabet, der stod længere nede på den sociale rangstige, f.eks. laverelønnede tjenestemænd og funk­ tionærer - lad os kalde dem B 1? og butiksindehavere, ekspedienter og mindre håndværksmestre, B 2 -erne. Den egentlige underklasse - pro­ letariatet - som man sagde med et internationalt udtryk - var de lavest- lønnede i samfundet: håndværks­ svende og det stigende antal ufag­ lærte arbejdere. For en by som København blev det hurtigt mærkbart, at indbygger­ tilvæksten hovedsagelig skete ved til­ strømning af arbejdere, som den op­ voksende industri havde brug for. Der herskede fri konkurrence på arbejdsmarkedet. Tilstrømningen fra land til by bevirkede, at udbudet af arbejdskraft holdt trit med fabrik­ kernes efterspørgsel. Og da arbejder­ ne ikke var organiseret, måtte de, for overhovedet at eksistere, gå i arbejde for den løn, der blev tilbudt. Fabrikanter var heller ikke den­ gang idealister, som fastsatte ar­ bejdslønnen efter, hvor meget en fa-

Forskjel.

En Ba it (fra de indre Gemakker): Nielsen! Er der flere i Forgemakket? Niolseu: Ja — Deres Excellence I — Der or en Herre og en Person endnu.

Tegning fra »Punch« 1878.

milie kunne leve anstændigt for. Den hårde økonomiske lov gjaldt: Ar­ bejdskraft skal købes billigst muligt. Mente en arbejder, at den løn, der blev tilbudt, var for lav, kunne han bare gå - der var straks en anden, der mødte frem og tog arbejdet, hvad enten han var tilfreds med lønnen eller ej - han var nødt til det.

35

3 *