BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

rester kom om torsdagen gennem kødmaskinen og blev til hachis. Var der noget til overs af kødret­ terne fra de foregående dage, blev de om fredagen rørt op med mel og serveret som afslutningen på søn­ dagsstegen. Lørdagsmiddagen bestod af øllebrød og spegesild. Det var sædvane at drøje på mid­ dagsmåltidet med en eller anden grødret, som også havde sine varia­ tioner. Man fik kogt mælk med tve­ bakker, vandgrød med kold mælk, eller risengrød med hvidtøl. Lavede man en rigelig stor portion risen­ grød, gik den igen som kolde »klum­ per« i varm mælk eller kogt hvidtøl, eller udskåret og ristet på panden! Umiddelbart skulle man tro, at så­ dan en spiseseddel kun forekom hos de økonomisk ringest stillede. Men det var ikke tilfældet Beskedne spi­ sevaner var gældende også blandt folk, der havde råd til dyrere mad. Man anså imidlertid hverdagskosten som et område, hvor alle burde spa­ re - og til gengæld glæde sig så me­ get mere til de lejligheder, ved sel­ skaber og på søn- og helligdage, hvor man gjorde mere ud af måltiderne.

Køkkenet i en herskabslejlighed. Det gamle bybud, som formentlig har afle­ veret en pakke, får en snaps. Maleri af J. F. Verm ehren. middagen bestod af oksekødsuppe med melboller og bagefter kød i ski­ ver med peberrodssovs og korender. Sådan et stykke kød kostede imid­ lertid mange penge og måtte udnyt­ tes de følgende dage. Mandag og tirsdag fik man derfor koldt, afskå­ ret kød med kartofler og brun sovs. Onsdag blev den bedste rest af kødet skåret i stykker og serveret som ra­ gout med laurbærblade, og de sidste

42