BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

dengang, til storvask, hovedrengø­ ring, trappevask, og hvad der ellers var af grovere arbejde. Enkelte kun­ ne tage hjemmearbejde, f. eks. sy­ ning, og tjene nogle ganske få øre i timen. Det var ofte nødvendigt, for der var jo mange andre ting at bruge penge til. Der var tøj, sko og støvler til hele familien. Selv om man stop­ pede og lappede, skulle der nyt til engang imellem. T il fornøjelser eller til nyanskaf­ felser til hjemmet, var der yderst sjældent penge. Sygdom kunne på kort tid ruinere en familie. Sygeløn fik man ikke, og opsparede penge til sådanne situationer havde man ikke. Udgifter til børnenes uddannelse turde man slet ikke tænke på. Det var derfor ikke sjældent, at en mand for at trøste sig, drak mere øl og brændevin, end godt var. Spiritus var billig; en flaske snaps kostede 50 øre, og beværtninger var der nok af. Mange koner måtte på lønnings­ dagen ud og finde deres mænd på værtshuset og få dem hjem, inden hele ugelønnen var brugt. V i kan nok regne med, at en ar­

bejder i vore dage tjener 30 gange mere om ugen, end hans kollega gjorde for 100 år siden. Men pen­ gene slår bedre til end for 100 år si­ den, for varepriserne er dog ikke steget til det 30-dobbelte. For 100 år siden kostede 1 kg smør 1,70 kr. og 20 æg 50-60 øre. 1 kg flæsk kunne man købe for 75 øre og schweizerost kostede 80 øre. Fisk var billig. Torsk kunne man få for 24 øre og nyrøget laks for 80 øre pr. kg, mens man måtte betale 33 øre for en friskkogt hummer. På de offentlige spisehuse, f. eks. dampkøkkenet i Borgergade, kunne man få en solid portion middagsmad for 20 øre. Mange varer solgtes i mål, som ikke bruges mere. Kartofler blev solgt i skæpper (1 skæppe = ca. 17,4 1), og sukker forhandledes i lispund ( l lispund = ca. 8 kg). Mælk og fløde blev målt ud i potter ( l pot = knap 1 1 ), og brændevin blev solgt i pægle ( l pægl = I /4 p o t). Brænde købte man i favne, tørv i læs og kul i tønder, for at nævne endnu nogle af de gamle rummål. Supermarkeder og stormagasiner