BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

Vandværk og gaslys

vand fra de 4 -5 0 0 indenbys brønde. At vandet fra de ofte halvrådne og utætte trærender nåede frem i næ­ sten udrikkelig tilstand, var en kendt sag. Myndighederne måtte også til­ kaste mange af byens brønde, når det blev opdaget, at vandet fra dem var urent - kun ca. 5 % af dem gav vand, der ikke direkte kunne beteg­ nes som sundhedsfarligt. Man overvejede derfor i fuldt al­ vor at indføre vand blandt andet fra Roskilde, hvor der var flere kilder med rent vand. Den nye jernbane­ forbindelse mellem denne by og ho­ vedstaden gjorde ideen praktisk gen­ nemførlig, og man ville oprette ud­ salg blandt andet ved siden af Run­ detårn. Vandvæsenet gik dog andre veje. Man havde allerede i mange år prø­ vet at finde underjordiske vandårer. Omsider kronedes anstrengelserne med held, og man kunne sende store

De tekniske fremskridt

Det siger sig selv, at en by med om­ kring 150.000 mennesker tæt sam- menstuvet stiller store krav til for­ skellige praktiske indretninger. Bor­ gerne skal have adgang til vand, og de skal af med en del af det igen. Der skal også være mulighed for lys efter mørkets frembrud, både i hjem­ mene og på gaderne. Det var Københavns skæbne altid at være bagefter med den tekniske udvikling. Tingene skete først, når forholdene uomgængeligt krævede det. Indtil da måtte alt gå, som det bedst kunne. Først var der vand]orsyningen. I første halvdel af 1800-tallet klarede man sig hovedsageligt med byens pumper, som blev forsynet med over­ fladevand, der gennem trærender blev ledet ind fra søerne, og med

52