BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

elektriciteten blev taget i brug, først til drift af telegrafforbindelsen med Hamburg. Elektrisk lys var først kendt som buelys, og blev som sådan vist som en sensation på Christians­ borg Slots ridebane i 1857. Petroleumslampens tid varede læn­ ge. Men der kom så mange forbed­ ringer frem, at den til sidst blev en ypperlig lysgiver i husholdningen. Man konstruerede en brænder, hvor en meget bred væge blev bøjet i cy­ linderform, således at dens brænd- flade blev stor, og lufttilførslen rige­ lig. Man talte om en argantisk lampe efter opfinderen Argand. Hver morgen blev husets lamper stillet ud i køkkenet. Hver beholder blev fyldt op med petroleum, vægen rettet til og lampeglasset pudset ind­ vendigt for sod med en såkaldt lam­ pepudser. Så var de parate til den kommende aften. Glemte man en nytændt petro­ leumslampe, hvor vægen var skruet langt op for at give det bedste lys, kunne man risikere så kraftig sodud­ vikling, at alt i stuen efter kort tids forløb var dækket af fede sodpartik­ ler, der var vanskelige at fjerne.

Senere trængte gasbelysningen ind i hjemmene. Ved århundredets slut­ ning fandt man en metode til at for­ øge lysstyrken i gasflammen - den såkaldte auer-brænder - således at man kunne oplyse f. eks. en stor spi­ sestue fra en enkelt lysekrone. Fotografernes antal tog til, og de­ res teknik blev bedre. Også amatør­ fotografer kom til og tog mange bil­ leder, som i dag har stor interesse. Det gammeldags omstændelige fyrtøj med fyrstål og fyrsvamp af­ løstes af svovlstikker eller fyrstikker; forløberne for nutidens tændstikker. Gåsefjer som skriveredskab for­ svandt, da metalpenne kom i brug. Endog fyldepennen holdt sit indtog under betegnelsen: metalskrivepenne med blækbeholder - og kommunens kasse kunne spare de 32 rigsdaler, man årligt betalte en mand for at sidde og skære penne af gåsefjer. Det blev en dansker, der fik ene­ ret på den første sættemaskine. Det skete i 1852, men det varede mange år, før typograferne forlod de stø­ vede sættekasser og satte sig til ma­ skinen. I det hele taget var tiden præget

56