BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

Magistraten og politiet

ning, d.v.s. vand-, brand- og vejvæ­ sen, hørte under særlige kommissio­ ner, som byens styre ikke havde no­ gen indflydelse på. Den utilfredshed, der var med dette bystyre, resulterede først 17 år senere i en ny lov om » Bestyrelsen a f Kjøbenhavns communale Anlig­ gender«. Herefter blev kun over­ præsidenten valgt af kongen, me­ dens 4 borgmestre og 4 rådmænd blev valgt af borgerrepræsentatio­ nen. Endvidere fik byen selvbestem­ melsesret i økonomiske forhold og overtog styret af den sociale forsorg og den tekniske forvaltning, således at kun skole- og brandvæsenet blev holdt udenfor. Valgretten var stadig begrænset til de mere velstillede borgere - i alt 10.000 - og de udgjorde kun 6 % af stadens indbyggere. Interessen for byens styre var der­ for meget lille hos størstedelen af

Københavns bystyre Så længe København har eksisteret, har dens borgere haft et ganske na­ turligt ønske om selv at bestemme over byens anliggender. Helt op til 1840 var det imidlertid meget lidt, byens egne borgere havde at sige. Deres repræsentanter, De 32 Mænd, blev nok hørt, men de havde ingen besluttende myndighed. Ved reformen i 1840 oprettedes borgerrepræsentationen, der bestod af 36 medlemmer, valgt af byens mest velhavende borgere; der var altså langtfra lige valgret. Denne forsamling skulle vælge 6 rådmænd, der sammen med magistraten skulle styre byens forhold. Magistraten, der bestod af en overpræsident og 3 borgmestre, blev derimod valgt af kongen. Så vigtige områder som skolevæ­ sen, socialforsorg og teknisk forvalt­

64