KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

591954776

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

954776

m

KØBENHAVNSKE SVÆRDFEGERE I TRE AARHUNDREDER

AF H. D. SCHEPELERN

UDGIVET AF VAABENHISTORISK SELSKAB KØBENHAVN 1 9 5 7

K ø b e n h a v n s RÅDHUSBIBLIOTEK

KØBENHAVNSKE SVÆRDFEGERE I T RE A A R H U N D R E D E R

s C .

KØBENHAVNSKE SVÆRDFEGERE I TRE AARHUNDREDER

AF H . D . S C H E P E L E R N A

U D G I V E T AF V A A B E N H I S T O R I S K S E L S K A B

1 9 5 7

K Ø B E N H A V N

Udsnit af Vaabenhistoriske Aarbøger Bind IX udsendt i 25 - Aaret for Stiftelsen af Vaabenhistorisk Selskab med Støtte fra Tøjhusmuseet, Tøjhusmuseets Venner og Klejnsmedemester- og Mekanikerforeningen for København og Omegn

Guldkaarde, formentlig udført paa Guldsmed Didrik Fyrings Værksted i Odense til Christian lV.s Kroning 1 5 9 6 . De danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg.

Forskellige Stage- og Blankvaaben fra Midten af 16 . Aarhundrede. Efter Olaus Magnus. i. Indledning V e d de g am le Je rn væ rk e r i Passau og Solingen skelnede m a n siden M id d e la ld e re n og e n d n u h e lt op m o d v o r T id m e llem tre K ate­ g o rie r a f B la n k v a a b e n h a a n d væ rk e re : Svæ rdsmede, Hæ rd ere og Svæ rd - fegere, h v o r a f de fø rste sm edede K lingerne, Hæ rd e rn e tillige sleb og S væ rd fegerne po le red e og fæ rd ig g jo rd e Sværdene. I Solingen v a r disse tre H a a n d væ rk e rg ru p p e r skarp t adskilte ,1 h v e r m e d sit B rod e rsk ab , og den , d e r v a r op læ rt i een a f de tre »Kunstner«, læ rte ikke de to and re. E n tilsvarend e streng O p d e lin g a f V aabenhaandvæ rkerne k a n ik k e paavises h e r i N o rd e n , og selv om d e t tø r anses fo r givet, at d e r allerede i M id d e la ld e re n h a r fu n d e t K lingefrem stilling Sted i no rsk e og svenske G ru b e eg n e , h a r A rbejd sfo rdeling en ikke sat sig Spor i differen tierede P ro fessionsbetegnelser. P ro d u k tio n e n h a r muligvis væ ret a f saa fo rh o ld s­ vis b e sk ed en t O m fa n g og de frem stillede V aaben saa g rov e, at den enk elte V aab en sm ed selv h a r u d fø rt hele A rb e jd et m ed Sm edning , S libning og M o n te rin g . I d en y n g re M idd elald er betegn e r O rd e t »Sværdsliber« ov er hele N o rd e n , altsaa ogsaa paa Steder, h v o r K ling esm edn ing ik k e h a r væ­ re t d y rk e t, d en Sm ed, H aa ndvæ rk er eller K ræm m e r - u n d e rtid e n m aaske

4 K Ø B E N H A V N S K E SVÆRDFEGERE alle tre T in g pa a een G an g - d e r beskæ ftigede sig m e d Sværd. H a n h a r u tv iv ls om t væ re t i S tand til saavel at slibe og istand sæ tte K lin g e r som til at m o n te re d em m e d D atid en s r e t enk le Fæster, altsaa til at ud fø re , h v a d m a n i T y sk la n d og senere ogsaa i N o rd e n o p fa tte d e som Svæ rd fegerens specielle O p g a v e . D e t b e h ø v e r d e rfo r ik k e a t b e ty d e s to rt a n d e t e n d en sp ro g lig Æ n ­ d rin g , n a a r B etegne lsen »Sværdfeger« om k rin g 1400 la n g som t b e g y n d e r a t fo rtræ n g e B etegne lsen »Svæ rdsliber «.2 O p tag e lsen a f e t ty sk L a an eo rd som H a a n d væ rk e rb e teg n e lse er ik k e usand syn lig i S am m en hæ ng m e d d en U d sk iln in g a f fagb e stem te L aug fra de m id d e la ld e rlig e G ild er og B ro d e r­ skaber, der fik o fficielt S tem pel i E rik a f P o m m e r n s F o ro rd n in g om H a n ­ del og H a a n d væ rk i D a n m a rk a f 1 5 . F eb ru a r 1422 . D o g k a n ogsaa en faktisk Æ n d rin g i A rb e jd so p g a v e rn e e fte rh a an d en væ re in d tra a d t. D a d en ov e rv e jen d e D e l a f S væ rd k ling ern e n u v a r im ­ p o rte re d e , er de tid lig e re Svæ rdsliberes V irk som h e d b le v e t m e re k o n c e n ­ tre re t om k rin g de egen tlig e S væ rd fege rop gav er, saa at A n tag elsen a f den ty ske B etegnelse h a r b r a g t d an sk -no rd isk S p ro g b ru g i O v eren sstem m else m e d d en m ellem eu ropæ isk e. D e fø lg end e A a rh u n d re d e rs U d v ik lin g al stedse m e re kun stfæ rd ig e Fæster g jo rd e disses F rem stilling til d en Speci­ alitet, h v o r i Svæ rd fegerens D y g tig h e d stod sin P rø v e . M e n m a n b ø r ik k e d e rfo r h e lt g lem m e , a t P ro fession sbetegnelsen afspejler d e t op rin d e lig e næ re F o rh o ld til K lin g en , id e t at »feje« et Svæ rd b e ty d e r at bø rste , pudse, po lere, ev e n tu e lt ogsaa slibe det, altsaa ta g e r S ig te paa K lingen s R ø g t. N a a r de fø lg end e T id e rs S væ rd feg e rregn ing e r b e n y tte r U d tr y k k e t »O p - fejning«, lig g e r d e r d o g deri oftest tillige et E fte rsy n a f Fæstet. D e samm e R e g n in g e r rø b e r desuden , at m a n g e n d y g tig Svæ rd feger, hv is M e ster­ sty kk e k u n d e væ re Luk su svaaben m ed kom p lic e re d e og ko stb a re Fæster, tje n te sit d ag lig e B rø d v e d Sm a a rep a ra tion e r paa Skeder og B ev ik lin g , sam t - ik k e m in d st - v e d P u d sn in g , R en sn ing og S libn ing a f K lin g ern e, saa at h a n tildels a tte r v a r b le v e t Svæ rdsliber i bo g stav e lig ste Fo rstand . M ed en s S væ rdk linge r næ pp e k an h av e h ø r t in d u n d e r de gam le Sm ede- laugs P ro d u k te r, fa n d t d o g en K lin g e frem stillin g i m in d re F o rm a t fo rtsat S ted, n em lig hos K n iv sm ed ene. D e n k o rte S ked ekn iv v a r Søm andens, H aandvæ rkeren s o g i d e t hele ta g e t H v e rm a n d s E je, n av n lig saalænge

I N DL E DN I NG

5 Sp isevanerne ik k e k ræ v ede særlige In strum e n te r. B eh o v e t fo r K n iv e h a r d e rfo r væ re t um a ad e lig t, m e n da d e r ik k e a f d em krævedes d en E lasticitet S ty rk e som a f de lange K linger, h a r d et h jem lig e Sm edeha andvæ rk i v id U d s træ k n in g k u n n e t tilfredsstille E fterspø rg selen . T il K n iv sm eden s A rb e jd som ra a d e h a r do g ogsaa h ø r t længere K n iv e ,3 og G rænsen m ellem de V aaben , som K n iv sm ed en e, henho ldsv is Svæ rdfegerne, frem stilled e og fo rh and led e , m aa hav e væ ret n o g e t flydende. E t særlig k om p lic e re t Fæste m aa, uan set K ling en s Længde, altid væ re b lev e t b e tra g te t som Svæ rd feger-, ik k e K n iv sm ed e a rb e jd e , og de æ ldste Laugsskraaer, h v o ri de to H a a n d - væ rk e rg ru p p e rs M estersty kk er find er sæ rlig Om ta le , b ek ræ fter ogsaa, at K n iv sm ed en v irk e lig er Sm ed og skal aflægge P rø v e i at sm ede K linger, m eden s Sm ed n in g ik k e er uom gæ n g e lig t n ø d v e n d ig t fo r en Svæ rdfeger. V ig tig e O p ly sn in g e r g iv e r h e r F len sbo rg Sm edelaugs A rtik le r fra 1 5 1 4 , h v o ri Svæ rd fegerens M e ste rsty k k e skal væ re forskelligt, alt efter om han fo rstaar a t sm ede eller ej .4 I fø rste T ilfæ lde skal h an præ stere K ryd s og K n ap til en D e g e n og e t Sværd, i sidste T ilfæ lde et Sværd, en R ap p ie r og en Sabel m e d alt T ilb e h ø r. N a a r der saaledes gives en særlig R egel fo r d em , d e r h a r læ rt at sm ede, b e ty d e r d et m u ligv is, at H aandvæ rkere, der fø rst er u d d a n n e t som K lingesm ede, ev en tu e lt Kn iv sm ede, v ed at aflægge en sæ rlig P rø v e k an e rhv e rv e R e t til at arbejde som Svæ rdfegere, altsaa e n d n u et V id n e sb y rd om , at m an paa v o re B red d e g ra d e r ik k e h a r sat saa streng e G rænser m e llem de forskellige V aabenh aandvæ rkere som læ ngere sydpaa. I de samm e L aug sartik ler siges d et ogsaa u d try k k e lig t, at hv ad der er u n d e r A n g e len (»watt ben edd en der elen isz«) h ø re r u n d e r K n iv ­ sm eden , m ed en s Svæ rd fegeren skal fo rfæ rd ige og tilpasse Fæstet. D e t er desvæ rre næ ppe m u lig t m e d fuld S ikkerhed at definere, hv ilke V aaben d e r m enes m e d de i Laugsskraaerne næ vn te Betegnelser. N a a r der i F len sbo rg dels forlanges »Degen« og »Sværd«, dels »Sværd«, »Rappier« og »Sabel«, vil m a n væ re tilbø jelig til at op fatte Svæ rdet som et b red e re H u g g e v a a b e n , R a p p ie r og D e g e n som S tikvaaben; n o g e n Forskel m aa de r vel h av e væ re t m e llem de to sidstnævnte, siden de i samm e A k tsty kk e kaldes m e d fo rsk ellige N av n e . M u ligvis h a r R ap p ieren væ ret længere, D e g e n e n k o rte re i K lingen , og Fæsterne som Følge h e ra f fo rsk ellig t o p ­ b y g g ed e . S am m en lig n e r v i disse V aabenbetegnelser m ed »passholteræ

6 K Ø B E N H A V N S K E S VÆRDF EGERE sw e rd t, r y ttin g h og korde«, som nævnes i de o m tre n t sam tid ig e k ø b e n ­ h av n sk e Sm ed e lau g sa rtik le r fra 1 5 1 2 , er d e t m u lig t, sk ø n t ik k e sikkert, at de r h e lt eller delvis m enes de sam m e V a a b e n .5 D e n m æ rk e lig e F o rm »Passholtere« k a n m aaske væ re Sk riveren s F o rsø g paa e n om h y g g e lig B o g sta v e rin g a f »Passauder«, en ik k e u sand syn lig H a a n d væ rk e ru d ta le a f »Passauer«, altsaa Svæ rd m e d Passauer K lin g e ; m e n om et saadan t Svæ rd pa a d e tte T id s p u n k t h a r h a ft b r e d H u g g e k lin g e eller lan g S tik k e k lin g e er d e t ik k e n em t at a fgø re. »Rytting« er et g am m e ln o rd isk O r d , de r sæt­ tes lig m e d »saxknifr«, en M e llem tin g m e llem »Sax« (k o rt Sværd) og K n iv .6 A t Svæ rd og R y ttin g h a r væ re t hen ho ld sv is e t stø rre og et m in d re V aaben , frem g a a r v el a f O d en se Sm edeg ildes Sk raa fra 1496 , ifø lg e h v il­ k e n Svæ rd fegerens M e ste rsty k k e skal væ re et Svæ rd og en R y ttin g . 1432 fo rb y d e s d e t B rø d re n e i H ellig L egem s G ild e i F len sbo rg at bæ re »ruttynck« v e d G ild e sam lin g e rn e ,8 saa d e t h a r i h v e rt F a ld væ re t saa k o rt et V aaben , at en B o rg e rm a n d h a r k u n n e t bæ re d e t in d en d ø rs. D e n tre d ie Slags V aaben , »Korde« eller »Sabell«, som 1 K ø b e n h a v n og F len sbo rg h ø re r til Svæ rd fegerens M e ste rsty k k e h a r fo r os d en særlige Interesse, at O r d e t »Kaarde« i n y e re T id b lev d en gængse B etegnelse i D a n m a rk fo r Fæ g te- og D ra g tv a a b e n m e d lige, ik k e a ltfo r svær K linge. I æ ld re T id h a r »Korde« væ re t n o g e t gan ske and et, v istn o k et re t k o rt, en - e g g e t V a a b en m e d le t k r um m e t K linge. N a v n e t p e g e r m o d en ø stlig O p ­ rindelse, svarend e til russisk »korda« = K o rtsvæ rd , m a g y a risk og persisk »kard«. I en æ ld re A fsk rift a f K ø b en h av n s Sm edelaugs S k ra a 9 staar i Ste­ d e t fo r »Korde« O r d e t »Tesach«, en B etegne lse, de r n o g le G an g e paa C h ri­ stian IV ’s T id anvendes om M en igm a n d sv a a b e n a f d en næ v n te K a rak te r. O r d e t »Korde«, som træffes flere G an g e i d et 1 5 . og B eg yn d e lsen a f d et 1 6 . A a rh u n d re d e , g ik im id le rtid fu ld s tæ n d ig t a f B ru g , fo r om k rin g 1670 at d u k k e op ig e n i sin n u væ ren d e B e ty d n in g . D e t afløser da d en i d en fo re g a a end e P e rio d e gængse B etegnelse »Degen« fo r d e t m ilitæ re og »Rappier« fo r d e t kavallermæ ssige S id ev a ab en og h a r altsaa in te t at g ø re m e d d en g am le, h a lv o rie n ta lsk e »Korde«. O g d o g k a n G en op tag e lsen a f O r d e t h av e væ re t ø steu ropæ isk in sp ire re t, id e t d e t en ganske e n k e lt G ang o p træ d e r i R e n tem e ste rreg n sk ab e rn e , n em lig 30 . J u li 1634 , da S væ rd fe- g e re n A nders K o h i skal fo rg y ld e n i »Kaarer«. D e t er næ pp e fo r d ristig t at

I N D L E D N I N G 7 sætte d e tte i Fo rb inde lse m e d den ud v a lg te Prins Ch ristian s B ry llu p i O k to b e r s. A ., da de m an g e O p to g og Festspil k ræ v ed e o rien talsk og »antikt« U d s ty r. I de fø lg end e A a rtie r k om m e r der adskillige ø s te u ro ­ pæ iske T ræ k in d i M a n d sd ra g te n ; b la n d t F red erik III’s D ra g te r pa a Ro sen­ b o rg findes en p o lsk K jo rte l a f ro s a D am ask og en and en a f g u lt D am a s k ,11 b eg g e fra ca. 1640 , og d en løse Kasak, der er saa v e lk e n d t fra P o rtræ tte r efte r A a rh u n d re d e ts M id te, er U d tr y k fo r samm e M o d e re tn in g . Inden fo r d en n e S trøm n in g k a n d e t østeu ropæ iske O r d »Korde« væ re b le v e t g en ­ o p ta g e t som d en gængse Betegnelse fo r det til M an d sd rag ten h ø re n d e S idevaaben , u d e n at m a n h a r g jo rt sig k la rt, at de V aaben, h v o rp a a N a v ­ n e t hæ ftedes, aldeles ik k e v a r østeuropæ iske. H ele U d v ik lin g e n er saale- des et g o d t E k sem p el paa d en Løshed, d e r o fte k e n d e teg n e r B lankv a ab - nenes T e rm in o lo g i. Selve O rd e n e er o p ta g e t og a tte r gaaet a f B ru g m e d en fo rb av sen d e L eth ed , ud en at d et altid k an konstateres, om de forskel­ lige N a v n e rep ræ sen tere r V aaben a f væ sensforskellig K arak te r. D e kæ­ reste B ø rn h a r h a ft de fleste N av n e , og da især jæ v n e V aaben træffes u n ­ der de fo rskellig ste B etegnelser, er d et vel o fte e t Spø rg sm aa l om , h v il­ k en J a rg o n d en paagæ ldende Sk river h a r lært. E t F in g e rp e g til Forstaaelse af, hv ilke de tre H o v e d ty p e r a f B lan k - v aab en v a r, som ifø lge de gam le B estemm elser fo r M e ste rsty kk e r skulde fo rfæ rd ige s a f Svæ rd fegerne, k an søges i den Side 3 g en g ivn e A fb ild ­ n ing fra O lau s M a g n u s ,12 h v o r en Ræ kke V aaben fra M id te n a f d e t 1 6 . A a rh u n d re d e afbildes. Y d e rst tilhø jre ses e t Sværd, to lange D o lk e og et le t k r um m e t, e n eg g e t V aaben a f en T yp e , som er v e lk e n d t fra d et 1 5 .- 16 . A a rhu nd red e s europæ iske B illedkun st, b aa ret a f lavere M ilitæ rpersoner. Svarer de m o n o m tre n t til »Passholter Sværd«, »Rytting« og »Korde« ( = Tesach = Sabel)? L ig e som K rav en e om F rem stilling a f flere forskellige V a a b en typ e r som M e ste rsty k k e r afspejler d en æ ldre T ids strenge F o rd rin g e r til Svæ rd- fegerens K u n n e n , k an enkelte bev arede æ ld re V a a b eng a rn itu re r vise, h v o r v id t de d y g tig ste ib la n d t d em d re v det i K un stfæ rd ighed . N æ p p e n o g e n a f de dan ske Svæ rd fegere fra om k rin g 1500 h a r vel k u n n e t m aale sig m e d Kejser M ax im ilian I ’s »Messerschmied« H ans S um ersp erg er fra H a l i T y ro l, de r 1496 fo rfæ rd igede tre P rag tsvæ rd til Kejseren, et T o -

8

K Ø B E N H A V N S K E S V Æ R D F E G E R E

haandssvæ rd , et Jag tsvæ rd og et k o rte re R idesvæ rd , a f h v ilk e de to fø rst­ næ v n te findes i W ie n , d e t tred ie i N a tio n a lm u se e t i K ø b e n h a v n .13 M e n paa R o se n b o rg og T ø jh u sm u se e t findes et G a rn itu re paa ialt o tte S ty k ­ k e r B lankv a ab en , h v o r a f de fire h e r er g e n g iv e t paa T a v le i ; ialt findes d e r to R a p p ie re r, fire k o rte re Svæ rd og to le t k rum m e d e , eneg ged e »Knive«, de sidste fo rm e n tlig E fte rk om m e re a f d en T y p e , som tid lig e re kaldtes »Korder« eller »Tesaker«; i U d s ty r h ø re r de n ø je sam m en , og de seks a f d em er b e te g n e t in e d A arstal fra 1584 til 1586 . D a de tillige bæ rer K o n g F re d e rik Il s N av u eeiffer, og d en n e K o n g e i 1584 a n to g en n y Svæ rd feger, H e rm a n n G ab rie l, k a n d e t ik k e ud elukke s, at d e t d re je r sig 0111 et (eller m aaske snarere to) G a rn itu re r u d fø rt i D a nm a rk , sk ø n t de viser um isk en d e lig T ilk n y tn in g til sam tid ig t sachsisk Svæ rd fegerarbejde. K u n faa Svæ rd fegere lier i L and et fik v e l no g en sind e B estilling paa at u d fø re saadanne h e le G a rn itu re r, o g f o r saa v id t, som K rav en e v irk e lig er b le v e t s tre n g t o p re th o ld t ved. M e ste rp rø v e n , de r ud fø rte s paa egen B e­ ko stn in g , fo rsta a r m a n , a t d en n e h a r k u n n e t v irk e hæ m m e n d e paa T il­ g a n g e n a f ny e M estre . Lang s m e d lem m e rn e h a v d e h e r et y p p e rlig t M id ­ del til a t h o ld e K o n tro l m e d Fagets R e k ru tte rin g og fo re b y g g e skarpere K o n k u rre n c e , e n d L a u g e t selv øn sk ed e det. I Lys hera f m aa v i se de d an ­ ske K o ng e rs o g d e d an ske S tatsm y nd igh ed ers aabenlyse eller skjulte, m e n næ sten u a fb ru d te K am p e m o d L ang en e, der d o g v edb lev at trives som S tater i S taten , in d til n y e P ro d u k tio n s - og A rb e jd sfo rm e r i d e t 19 . A a r- h u nd red c' f o r A lv o r b e rø v e d e d em deres G ro b u n d . Saalænge P ro d u k tio ­ n e n v a r væ sen tlig afhæ ng ig af d e n enkeltes U d d an n e lse og K end skab til Fagets H em m e lig h e d e r, v a r L aug cne u u d ry d d e lig e . T il S lu t e t P a r O r d om . U d ta le n a f O r d e t »Sværdfeger«. S om et re n t ty sk O r d , »Schwertfeger«, e r d e t n a tu rlig v is i adskillige T ilfæ lde b le v e t u d ta lt pa a tysk. saaledes, a t a n d e n H a lv d e l rim e r paa d en m o d e rn e U d ta le a f O r d e t »N eger«; i v o r T id , d a d e t e r b le v e t en re n t litte ræ r B etegnelse fo r e n u d d ø d P ro fession , e r d en n e U d ta le vist ene raadend e. M e n d en gam le, k o rr e k te U d ta le i S k an d in av ien er u d e n al T v iv l »Sværdfejer«, som d e t h a r hæ v d e t sig i den svenske B etegne lse »svårdfejare«. A llerede i 1 5 . A a r- h u n d re d e e r og saa d e n dan ske S k riv em aad e m e d en enk e lt U n d tag e lse

I N D L E DN I NG

9 ( 1 4 3 8 : H an s Sverd fegg e r, B o rg e r 1 S v en d b o rg )15 »Swerfæyere«, »Sw erd- feyer« o. s. v. I R en tem e ste rreg n sk ab e rn e kæm p e r S k riv em aad ern e »-feger« og »-feiger«, o g fø rst u n d e r Enevæ lden, da Em bed svæ snet u n d e rg ik en be­ ty d e lig ty sk -sp ro g lig Indflydelse, b lev S k riv em a ad en »-feger« d en h y p ­ pigste o fficielt anv end te. Saaledes er Ø lleg a a rd Svæ rtfegers i H o lb e rg s »Barselstuen« fo rm e n tlig d en eneste R ep ræ sen tan t fo r Faget, som en n o g e t v id e re K reds a f N u tid sd an sk ere h a r n o g e n rim elig C h ance fo r at stifte B ek end tsk ab m ed . M e n de m in d re officielle D o k um e n te r røb e r, at den gam le dan ske U d ta le længe v a r d en a lm in d e lig t a n v e n d te ; Svæ rdfegernes o rig in a le R e g n in g e r, S k iftep ro to k o lle r o .s .v . h a r i et o v e rv e jen d e A n tal T ilfæ lde F o rm e r m e d »-feiger«, »-feyger«, »-feier« eller »-feyer«, og d et M in d re ta l, som n u til D ag s faar Lejlighed til at b e n y tte O rd e t, b ø r u tv iv l­ som t g e n o p ta g e denne gam le og rig tig e U d ta le . S tavem aaden, som n u en­ g a n g er d en gængse, er de r ik k e d e rfo r n o g e n G ru n d til at ændre.

II. Københavns Sværdfegerlaug a f 3 1 . M a r t s 1 6 5 6

Københavns Sværdfegerlaugs Segl 1 6 7 4 .

K A P I T E L I

D e k ø b e n h a v n s k e S v æ r d f e g e r e f ø r L a u g e t s O p r e t t e l s e

T ^ e t er ik k e le t at d an n e sig et h e lt k la rt B illede a f k ø b e n h a v n sk Svæ rd - feg erh aand væ rk s O m fa n g og B e ty d n in g i d e t 1 6 . og S tø rsted e len af d e t 1 7 . A a rh u n d re d e . D els findes fø rst fra 1647 e n L a u g sp ro to k o l fra K ø b en h av n s Sm edelaug , h v o rfra Svæ rd fege rne ud skiltes allerede i 1656 , dels er de R eg n sk ab e r, som o v e rh o v e d e t findes i stø rre sam m en hæ n g en d e R æ kk er, fo r d en n e P e rio d e a f speciel K a ra k te r og sæ rlig t k n y tte t til S tats- og K o n g em a g t. H o v e d k ild e n er R en tem e ste rre g n sk a b e rn e og de i U d d ra g pu b lic e red e »Kancelliets B revboger« , m e n de Svæ rd fege rnavne , som træffes i disse K ilder, er sikkert fo r S tø rstedelen s V e d k om m e n d e k n y tte t til H a a n d væ rk e re a f m e re end G en n em sn itsk v a lite t og m e d lø ­ sere eller slet in g e n T ilk n y tn in g til L augsvæ snet. M e llem d e tte og K o n g e ­ m a g te n fo rtsattes S trid en g e n n em 1 6 . og 1 7 . A a rh u n d re d e . D e n k u lm i­ ne red e i C h ristia n IV ’s fø rste R e g e rin g sp e rio d e , in d til hans In d g rib e n i T re d iv e a a rsk rig e n i 1625 , da K o n g e n 1 P a g t m e d de m e rk an tilistisk e P rin -

FØR LAUGETS OPRETTELSE I I cipp er v ild e om o rg a n ise re P ro d u k tio n e n . D e n laugso rganiserede H a a n d - væ rk e r v a r in d a d til in d stille t paa F rem stilling a f E n k e ltsty k k e r i m in d re Væ rk steder m e d faa Svende og Læ rlinge, u d ad til in teresseret i Laugets K o n tro l m e d T ilg a n g til F aget og A rbejdets ligelige Fo rdeling m ellem L aug sb rød ren e . F o r at b ry d e H aandvæ rkets o rgan iserede M o d sta n d m o d m e re F rih e d fo r d en enk e lte H aa ndvæ rk er og m e re S tatskon tro l m e d P ro ­ d u k tio n e n som H e lh ed , ophæ vede C h ristian IV sam tlige Laug i 1 6 1 3 . G anske v ist b lev de a tte r tilla d t i 1 6 2 1 , m e n dette k an ik k e ud e lu kk e nd e tolkes som S tatsm ag ten s N ed e rlag o v e rfo r de g am le Laugsm estres k o m ­ p a k te M o d s ta n d ; de ny e L aug sartikler, som Laugene n u fik, aabnede n em lig M u lig h e d fo r at un d e rg rav e M o d stan d en in d efra v ed F o rb u d m o d de væ sentlig ste a f de gam le, hæmm en d e L a u g s tra d itio n e r: D e strenge K rav til M estersty kk e, ægte Fødsel, O p tagelsescerem on ier o . s.v . A a ret efter befaler K o n g e n u d try k k e lig t, at de U d læ nd ing e, som h a r læ rt deres P ro fession, skal op tages i L aug en e .1 A t de v a a b e n p ro d u c e re n d e H aandvæ rk h a r spillet en væ sentlig Ro lle i K o ng ern es P ro d u k tio n sp o litik , er hæ vet o v er enh v er T v iv l; enh v er K rig ssitu atio n m e d d e ra f fø lgend e hæmm ed e T ilførsler, g jo rd e d e t u om ­ gæ ng elig t n ø d v e n d ig t, at L and et n e to p paa dette P u n k t var, om ik k e h e lt selv fo rsynende, saa d o g effek tiv t supp lering sdyg tig t, og allerede m ed C h ristian III’s O p re tte lse a f T ø jhu se t v a r Varetagelsen a f d et m ilitæ re M ateriel b le v e t centraliseret; k o rt fø r 1600 fu lg te H am m e rm ø lle n v ed K ro n b o rg m e d G ethu s og A rkeli, h v o rtil kny ttede s faste V aab enh aand - væ rkere. H v a d i d en specielle S amm enhæ ng Svæ rdfegerne angaar, m a a tte de træ de n o g e t i Skygg e a f S tykkestøbere og Bøssem agere, som h av d e M u lig h e d fo r h e lt at frem stille deres Vaaben, mens Svæ rdfegerne, b o rtse t fra R ep ara tion sa rb ejde , v a r h env ist til at m o n te re Fæste og Skede paa im ­ p o rte re d e K lin g er. P aa C h ristian IV ’s ny e T ø jhu s i K ø ben hav n , som stod fæ rd ig t 1604 , fik Bøssem agere, K lejn - og G rov sm ede, Svæ rdfegere m .v . deres Væ rk steder ;2 d e t samm e ha r væ ret T ilfæ ldet i H elsingø r, hvis Svæ rd­ fegere d e rfo r i n o g e n G rad k an betrag tes paa L inie m ed K øbenhavns. I H e lsin g ø r nævnes W illu m H e rm an sen som Kongens Svæ rdfeger, der i 1625 fritages fo r Skat og bo rg e rlig T y n g e ;3 om Svæ rd fegeren Gallus M ey e r, de r 1580 fik samm e Lettelser i H elsingø r, ogsaa v a r k n y tte t til

1 2 K Ø B E N H A V N S K E S VÆRDF EGERE K ro n e n , er u v is t .4 W i llu m H e rm a n se n næ vnes k u n et P a r G ange, 1632 og 1634 , i R eg n sk ab ern e, og da m e d F o rg y ld e ra rb e jd e a f S tig bø jler og Sele­ tø j, saa d e t er tro lig t, at han s væ sentlig ste V irk e fe lt h a r væ re t A rkeliet. O m h a n er d en Svæ rd feger fra H e lsing ø r, de r 1636 faar Pas pa a en V o g n til N y k ø b in g , h v o r d e n u d v a lg te P rin s C h ristia n residerede, m a a b e ro paa G æ tn ing , da d e t ogsaa k a n væ re M a rcu s K o p p e r eller J o h a n W illu m - sen, d e r b e g g e i d e n fø lg e n d e P e rio d e er P rin sen s Svæ rd fegere i N y k ø b in g . W illu m H e rm an sen s N a v n k lin g e r m e re dansk e n d de fleste an d re S væ rd fege rnavne , som i F re d e rik II’s og C h ristia n IV s T id træffes i de o ffen tlige R eg n sk ab e r. M e n da Indk a ld e lsen a f frem m e d e H a a n d væ rk e re v a r e t L ed i K am p e n m o d d en h jem lig e L aug sso lidaritet, er der ogsaa en næ rligg end e M u lig h e d fo r, at h a n h a r væ re t U d læ n d in g , efter N a v n e t at d øm m e næ rm e st N e d e rlæ n d e r. H a n e r da en a f de m a n g e frem m e d e Fug le, som h a r væ re t i k o n g e lig T jen este, de fleste le tk en d e lig e p a a deres N a v n e : A lle red e 1572 v a r Am b ro siu s v o n B ru n sv ig b le v e t a n ta g e t til Svæ rd feger ho s K o n g F red e rik II m e d 12 R ig sdale r i aarlig Løn , fri B o lig i K ø b e n h a v n og F rih e d fo r b o rg e rlig T y n g e .5 D e r afregnes m e d h am , in d e n h a n 1579 skal led sage D ro n n in g Soph ie paa Rejse til M e k le n b o rg , o g h a n nævnes sidste G ang 1 5 8 1 . D e rp a a b le v i 1584 H e rm a n n G ab riel »an tagen . . . fo r en S uerd feig er, d e rtil m e d at fo rg y ld e , fo rsø lv e og da- m ascere h v a d J e rn a rb e jd e h am b liv e r befalet a f hans Majestæt« fo r en aarlig »Pension« a f 40 D a le r o g en H o fk læ d n in g sam t 5 D a le r om M a an e - d en i K o stp eng e. H an s A rb e jd e r er ik k e specificeret i R eg n sk ab e rn e , m e n som tid lig e re næ v n t k a n d e r væ re G ru n d til at tilsk riv e h am d e t V a a b en - g a rn itu re fra 1584 - 86 , som er g e n g iv e t paa T av le 1 . H a n d ø r 2 . A u g u st 1593 , da de r afregnes m e d han s E n k e .6 A f and re Svæ rd fegere m e d ud en land sk e N a v n e k a n nævnes H an s v o n N ü r n b e r g , som i 1576 faar fire R ig sdaler fo r »1 T hesack k ry d tz e og kn ap och 2 ja c h t p lu d tz b e re d t m e d Skede «;7 L am o ra l v a n W essel, hv is E n k e i 1592 faar T illadelse til at fo rtsæ tte M anden s H a a ndvæ rk , m e d F rih ed fo r b o rg e rlig T y n g e ;8 P ie te r v a n Bassa, »en frem m id t swerdfeiger«, de r i 1593 faar 14 D a le r fo r en R a p p ie r til »m in N aa d ig ste u dw a ld e h e rr P rin n d s och K onn ing«, som d en u n g e C h ristian IV kald tes fø r K ro n in g e n .9 D e n Svæ rd feger M ich el W ild t, de r i 1602 d e lto g i H e rtu g H a n s’ Rejse til

F ØR L A U G E T S O P R E T T E L S E 13 R u s la n d ,10 h a r sik k e rt lige saa lid t væ ret dansk som den M ikk e l D reyfuss, d er i A arene 1629-31 faar B etaling fo r at fo rg y ld e adsk illige tu sinde Søm til en V o g n , K o n g e n lo d »gøre og forfæ rd ige til F re d e rik sb o rg «;11 en an­ d en k ø b e n h a v n s k Svæ rd feger, m ed d e t m ere dan skk lingende N a v n M o r­ te n Steffensen, lev e re r fo rg y ld te Søm til samm e F o rm a a l ;12 beg ge lev erer de ogsaa fo rg y ld te og fo rsø lvede S tænger m . m . til K ongesønnernes R id e ­ tø je r, m en s V aab en slet ik k e nævnes i de bevarede A fregn ing er. S om det frem g a a r a f H e rm a n n Gabriels ov ennæ vn te Ansættelse i 1584 u d g jo rd e altsaa g ro v e re F o rg y ld e ra rb e jd e en ik k e uvæsentlig Side a f Svæ rdfegernes V irk som h e d , og deres A rbejd som raade k om de rfo r til at grænse tæ t op til G u ld - og Sølvsm edenes. V i ser paa den anden Side, at ogsaa disse g en ­ n em A a re n e h a r lev e ret K o n g en m an g e ko stelige fo rg y ld te og d iam a n t­ besatte V aaben , m e n d et er ikke længere m u lig t at opk lare, h v o r næ rt de i saadanne T ilfæ lde h a r sam arb ejd e t m e d Svæ rdfegere. Sand synlig t er det, at disse h a r le v e re t i h v e rt F ald de raa Fæster, h a r m o n te re t d em paa K lin ­ g e rn e og i d e t hele p ræ steret d et g ro v e re Svæ rd fege rarbejde ,13 m ens G u ld sm ed en e h a r b e la g t V aabnene m ed G u ld , Em alje og Æ d elstene og afleveret d em i fæ rd ig Stand, saa at de i R egnskabern e k om m e r til at fi­ g u re re som en Slags finere Svæ rdfegere. D e n særligt d y g tig e H a a n d - væ rker, de r selv følte Laug sbaandene snære, ba r saaledes, i Ly a f ko n g e lig e B estillinger, k u n n e t specialisere sig ud en for sit egen tlige F agom raad e; om de g e n n em den ne S tø tte til Kongens laug sfjend tlige P o litik ha r g jo r t sig særlig v ellid te a f jæ v n e re Fagfæller, er et h elt and et Spørgsm aal. E t E k sem p e l paa K ongens In d g rib e n i Laugenes Selvbestemm elsesret k an ogsaa paavises b la n d t Svæ rdfegerne, id et P ete r B iusk, Svæ rdfeger og B o rg e r i K ø b e n h a v n , 1604 k lage r over, at Svæ rdfegerne »og andre« fo r­ m en er h am at b ru g e sit H aandvæ rk , m e dm in d re h an er i Lauget. K o ng en b ev ilger paa n o g le go d e Mænds flittige Fo rbøn , at h an m aa blive bo end e i K ø b e n h a v n og b ru g e sit H aandvæ rk . R en tem esterregnskab ern e op ly ser y d e rlig e re , at sam m e P ete r B iusk allerede i 1601 h a r lev eret »nogen ad­ skillige ko stelig e R ap iir og J e rn Punnierter« (poignards, D o lke) til Hans M ajestæ ts eg e t B ru g . H a n fo rtsæ tter sine L everancer ind til 1606 , og altid er d et P ra g tv a a b e n , saa h a n m aa a fg jo rt have væ ret L aug sm estrene en u b eh ag elig K o n k u r re n t .14

14

K Ø B E N H A V N S K E S V Æ R D F E G E R E

E n særlig O m ta le b u rd e vies Svæ rd fege ren A nd reas K o h i, om ik k e a f an d en G ru n d , saa fo rd i en S væ rd feger a f d e tte N a v n o p træ d e r i o v e r et tre k v a rt A a r h u n d re d e ; saa tid lig t som 1576 b liv e r »Svæ rdfeger A nd reas Kraal« M e d lem a f d e t k ø b e n h a v n sk e S ky d e selsk ab ;15 fra 1600 til 1602 nævnes h a n b la n d t de fast an satte H o ftje n e re m e d 20 R d l. i aarlig L ø n ; h a n kaldes n u A nd reas K o el (K oh i, K oell o .s .v .),16 og de r k a n væ re T a le o m en an d en M a n d . M e d enk e lte k o rte re A fb ry d e lse r lev e re r en Svæ rd­ fege r a f d e tte N a v n alle Slags Svæ rd fege rarbejd e til K o n g e n og T ø jh u s e t lige til 1643 , m e n er ik k e paa fast G age. V e d S k a ttem a n d ta lle t 1645 b o r h a n i K ø bm a g e rg a d e 17 m e d H u s tru , to D ø tre , to Svende, en L æ red reng og en T jen estep ige, og i G ru n d ta k ste n 1653 lig g e r i R o sen g a a rd e n »Anders Kaals H u u s m e d 3 W o n in g e r till G ad en o ch 6 i Gaarden« til 550 R igs­ d a le r .18 S and syn lig h ed en ta ler fo r, at de r b ag de en slyd ende N a v n e skju­ ler sig m in d st to S lægtled, m e n h v o r Skellet ligg e r, k a n ik k e kon stateres. D eres L ev e ran c e r om fa tte r fak tisk alle K a te g o rie r a f S væ rd fege rarbejd e, fra fo rg y ld te og fo rsø lv ed e P am p e rte r og R a p p ie re r h e lt n e d til fo rg y ld te S øm til d en k o n g e lig e S adelm ag e r i F red e rik sbo rg . D e lev e re r ogsaa K lin g e r ,19 d o g næ pp e a f ege t F ab rik a t, o g fo rsø lv e r i M aj 1634 8 H a a n d - g reb til K o n g e d a tte re n A n n a C ath rin e s L igk iste; sam m e A a r fo rg y ld e r A nders K o h i et H a rn isk til d en u d v a lg te P rin s C h ristian . M est masse­ p ræ g e t er en L everance til T ø jh u se t i 1635 paa 2500 Skeder m e d Ø r e - b a a n d til Sk ib spam p ere og R y g stry g e re til K o n g e lig M ajestæ ts B eh ov . In te t S væ rd feg e rn av n træffes tilnæ rm elsesvis saa h y p p ig t i R e n tem e ste r- re g n sk ab e rn e som A n d ers K ohis, og i d e t hele ta g e t m a a M a n d e n - eller F am ilien - h av e h ø r t til de m e re k e n d te B o rg e re , id e t en »Gang« i R o sen ­ g a a rd e n i han s L ev e tid h e d »Anders Svæ rdfegers G a n g «.20 A n d e rs K ohis N a v n ly d e r ik k e d a n sk ,21 og d e t k a n vel ik k e ud elukkes, at h a n h a r n e d ­ s tam m e t fra K lin g esm ed efam ilie n K o h i i So ling en ; m e n h a n h a r u tv iv l­ som t, lig e som F lertallet a f de h id til næ vn te , væ re t en H a a n d væ rk e r, hvis Eksistens ik k e sto d og fa ld t m e d T ilh ø rs fo rh o ld e t til Sm edelauget. E n k e lte jæ v n e re Svæ rd fegere h a r d e r vel væ re t b la n d t d e t lille A n tal m e d re n t dan ske N a v n e , som n u og da d u k k e r o p ; Je p , H an s og J ø r g e n Svæ rd feger, de r nævnes hen ho ld sv is 1 5 2 1 - 28 , 1568 og 1 5 8 1 , kendes k u n a f N a v n .2 C o n ra d Jo h a n se n nævnes 1600-1609 og synes at h av e væ ret

F ØR L A U G E T S O P R E T T E L S E 15 k n y tte t til R u s tk am m e re t paa K øbenhavn s S lo t ;23 F red erik Joh an sen , som 1644 lev e re r et P a rti løse K lin g e r til T ø jhu set, skatter i 1645 til k o n g e lig M ajestæ t ,24 h v ilk e t ogsaa ty d e r paa officiel Ansættelse. D e rim o d k an Svæ rd feger Jen s N ielsen vel tænkes at repræ sentere d en G ru p p e a f m ere selv stændige Svæ rdfegere, som m aa væ re vok set frem im o d A a rh u n d re - dets M id te og h a r frem k a ld t B eh o v e t fo r Svæ rdfegernes Ud skillelse fra Sm e d e la u g e t .25 I A arene 1630-33 og 1654 leverer h an en D el re t fine V aaben til K o n g e n og h a r i de m ellem ligg end e Aar, in d til 1647 , en D el L eve rance r til d en u d v a lg te Prins C h ristian i N y k ø b in g . H a n m aa hav e væ ret en re t v elstaaende M an d , og hans Hus i Ø ster K v a rte r sættes i 1653 til 600 R igsdaler. E n Svæ rd feger H ans C h ristensen faar i 1623 fem R igs­ daler fo r to lv n y e Spydstager m e d j e r n og R em m e ,26 Svæ rd feger P ed e r Jo en sen i 1635 22 R ig sdaler fo r et »Gehægt« til en S to rm h u e sam t tv end e S to rm h u e r og en h alv A rm sk in n e m e d 250 S øm .27 D e k a n b eg g e h av e tilh ø rt sam m e G ru p p e som Jens N ielsen , de solide L aug shaandvæ rkere, der fra T id til and en faar en ko ng e lig Bestilling. Fagets A risto k ra te r h a r v i altsaa n o g e n M u lig h e d fo r at stifte B ekend tskab m ed, naar v i b e n y tte r de officielle R eg n sk ab er som K ilde. U d sk u d d e t m aa søges i R e tsp ro to ­ ko llerne , saasom d en »M ikkel O lsen Suerdtfeiger, S tra ten røv e r og b o rt- røm t«, de r nævnes i K øbenhavn s B y foged regn skab 1648 - 49 . H a n og hans Lige h a r næ pp e væ ret n o g e n P ry d fo r S tanden og m aa hv ile i Fred. E fte r at L aug ene v a r b lev e t g e n o p re tte t i 1 6 2 1 , b lev ny e Skraaer ud sted t, og i A u g u st 1626 fik d e t a f ti fo rskellige Slags M e talhaandvæ rkere be - staaende Sm edelaug ny e A rtik le r ,28 hv o ri b l.a. fastsættes, at Læ red reng en hos en »suerdfeyer« skal tjene fo r Lære »udi fire aar eller tre, eftersom di hafu er fo rstand , ere sto re och sterche till«; samm e Læ retid fastsættes fo r Spo rem agere, B ø ssem agere og Seyerm agere, mens G rov sm ede k a n nøjes m ed to , K lein sm ede, K n iv sm ede og K edelsm ede m ed tre Aar. M e n alle­ rede i de fø lg end e A a rtie r viser sig b la n d t Svæ rdfegerne en T enden s til selvstændig O p træ d e n , saaledes k lager »samtlige Svæ rdfegere h e r ud i K iøb sted K iøbenhaffn« i 1637 ov er, at der indføres frem m e d Svæ rd feger- arbejde ad Søvejen til F o rh an d ling paa Bø rsen og and re Steder. D e t fo r­ bydes d e rfo r a t d riv e saadan H an del m ed Svæ rdfegerarbejde fra and re

i K Ø B E N H A V N S K E S VÆRDF EGERE Ø ste rsø land e , m e n paa H e rre d a g e m a a d e r d o g fo rh and les Svæ rd feger arbejd e paa B ø rse n , n a a r d e t in d fø res fra E n g la n d , F ra n k rig og H o lla n d .29 Sagen gen tag es m e d næ sten samm e O r d ly d i 1 6 4 1 , og der k a n b ag d e t hele ligg e P ro b lem e r i F o rb indelse m e d ø g e t E fte rsp ø rg se l efte r finere S idevaaben, som i d e t fø lg en d e h a lv e A a rh u n d re d e e fte rh a a n d e n b liv e r fast T ilb e h ø r til O verk lassens civile M a n d sd ra g t. A t d e t n e to p er paa H e rred ag en e , at V a a b en fra M o d e la n d e n e E n g la n d , F ra n k rig og H o lla n d m aa fo rh and les, p e g e r 1 d en n e R e tn in g . D e k ø b e n h a v n sk e Svæ rd fegere b a r h e r væ re t ud sat fo i en K o n k u rre n c e , d e r k a n h av e væ re t f ru g tb rin ­ g en d e og tje n t til H ø jn else a f K v a lite ten paa h jem lig t Svæ rd feg e rarb ejd e; sam tid ig b a r d en ø g e t d e t B e h o v fo r S am m e n h o ld og Fæ llesop træ den , der k o m til U d tr y k v e d S væ rd fegerlaugets Stiftelse. S v æ r d f e g e r l a u g e t s O p re tte ls e d en 3 1 . M a rts 1656 b ø r ses p a a B ag ­ g r u n d a f L andets P ro d u k tio n s p o b tik i A lm in d e lig h e d og dan sk B lankv a ab en frem stillin g i Særdeleshed. S om S u p p lem e n t til d en re t sp red te V id e n o m Svæ rd fege rne og deres V irk som h e d k a n de r i d en F o r­ bindelse væ re G ru n d til k o r t at b e rø re et P ro b lem , de r v e l v a r en d y b e re U nd ersøg else væ rd , m e n ik k e falder d irek te in d u n d e r Svæ rd fegernes A r- b e jd som raad e , n em lig F rem stilling en a f K lin g e r. S k ø n t fin ere K a a rd e - k lin g e r, som tid lig e re næ v n t, næ pp e h a r k u n n e t p rod u c e re s i stø rre M æ n g d e a f de h jem lig e K n iv sm ed e, er d e t d o g ik k e u d e lu k k e t, at de r i F o rb indelse m e d d en vo k sen d e P ro d u k tio n a f L eer og Skæ rekn ive h a r k u n n e t leveres P a rtie r a f g ro v e re H u g k lin g e r til m ilitæ rt B ru g . F ra en n o g e t senere T id kendes i h v e rt F ald E k sem p le r paa sim p le M a rin e h u g - g e rte r o .l., hv is K lin g e r ik k e k a n h av e stillet stø rre K ra v til Sm ed eku n st end F rem stilling en a f et b r u g b a r t L eb lad . S om L ed i C h ristian IV s m e r­ kan tilistiske F o rsy n in g sp o b tik fik i 1628 tre in d v a n d re d e Sm ede fra So­ lin g en P riv ile g ium paa F rem stilling , ik k e alene a f L eer og H ø stred sk ab e r, 6 k a p i t e l 2 S v æ r d f e g e r n e f a a r e g e t L a u g

S V Æ R D F E G E R N E F A A R E G E T L A U G 1 7 m e n ogsaa P artisan er og P ik e r .1 Som i and re T ilfæ lde er de r altsaa v e d T ild e lin g a f F ab rik ation sbegun stig e lser ikke b lo t tag e t H en sy n til den civile, m e n i høj G ra d ogsaa til d en m ilitæ re Forsyn ing . 1 1641 udstedes et lig n en d e P riv ile g ium til tre and re Sm ede un d e r Ledelse a f C h ristian A l- k e n b re c h t, de r ik k e b lo t fo rsto d at organ isere en M a ssep ro duk tion a f g ro v e re K lin g e r, m e n ogsaa fik B ev illing paa O p re tte lse a f en S libe- og P o le rem ø lle v e d M ø lle a a en ,2 som b lev B egyndelsen til d en k e n d te R aad - v a d K n iv fab rik . D e n synes at have v irk e t m e d H eld , m e n ødelagdes a f Sven skerne i 16 5 8 ; d e tte er gan ske vist in te t u tv e ty d ig t Bevis for, at den h a r væ re t a f o v e rv e jen d e B e ty d n in g fo r de m ilitæ re L everancer, m e n d e t er d o g a f Interesse fo r v o r t Em n e a t vide, at der he r k an væ re b lev e t frem stille t K a a rd e - og Svæ rdklinger, skøn t in g en b e v a re t K lin g e vides at k u n n e hen fø res til A lk en b rech ts Fabrik . E fte r K rig en g e n o p sto d d en i 1664 u n d e r Ledelse a f O v e rtø j m esteren, d e n k en d te Bøssem ager P ete r KalthofF; d e n b lev n u d re v e t dels som K ru d tm ø lle , dels som S libem ølle fo r H u g v a a b e n til T ø jh u s e t .3 A t der frem stilledes K a a rd ek ling e r paa V aa- b e n fa b rik k e n B ro b y væ rk er givet. D e n n e F ab rik op retted es 1648 a f 30 fynske A d elsm æ nd , altsaa ik k e paa k o n g e lig t In itiativ , og lev erede f o r ­ ud en S ky d ev a ab en adsk illige T u sind e Kaarder, E n treø k se r m . m . O g saa denne V irk som lie d ødelagdes un d e r Sven skekrigen m e n g en op stod ik k e .4 D e r h a r altsaa væ re t E k sisten sm u ligh eder ogsaa fo r saadanne Svæ rd- fegere, som k u n d e væ re tilbø jelige til at frig ø re sig fo r L aug stv angen fo r at arbejd e paa m e re in du striel Basis. A t B ro b y væ rk -F ab rik k en saaledes h a r beskæ ftig et Svæ rdfegere, er vel hæ vet ov e r enh ver T v iv l, og den M u lig h e d fo re lig g e r ogsaa, at det samm e h a r væ ret T ilfæ ldet i A lk en ­ b rech ts F ab rik i R aadvad . B robyvæ rk s O p rettelse k an paa flere M a ad er b etrag tes som U d slag a f d en m ere selvstændige R ig sraadspo litik, som førtes efter C h ristian IV ’s D ø d og b l.a . gav sig visse laugsvenlige U dslag . K ø b en h av n s Sm edelaugs P ro to k o l, der findes b ev a re t fo r T id s rum m e t 1647 - 65 , m e d d e le r, a t d e r ho ld tes Laugssam ling 2 1 . M arts 1649 angaa- ende F o rb e d rin g a f L aug sartik lern e og seks D ag e senere en Fo rsam ling a f de æ ldste L au g sb rø d re a f alle H aandvæ rk angaaende de F o rb ed rin g e r, som allern aad igst er stillet i U d s ig t .5 V i h a r fo rm en tlig h e r V idn esby rd om d en po litisk e A tm o sfæ re, h v o ri K øbenhavn s re t faatallige Svæ rdfegere

8

K Ø B E N H A V N S K E S V Æ R D F E G E R E

i

h a r set deres Interesse i a t d an n e e t eg e t L aug . D e r sku lde d o g gaa to A ar, in d e n d e t første officielle D o k u m e n t h e r om k o m til at fo re lig g e og fem A ar, in d e n L a u g e t fik sine A rtik le r. U n d e r 25 . M arts 1651 ud sted tes fø lg end e k o n g e lig e S k riv e lse :6 Borgemester og Raad udi København. V o r G u n st tilfo rn . E fte rsom S væ rd fege rne h e r u d i v o r K ø b stad K ø b e n ­ h a v n fo r os u n d e rd a n ig st k lag e lig en h a v e r lad e t and rag e , hv o rled e s d em u d i deres H a a n d væ rk skal ske sto r Indp as a f F rem m e d e saavelsom S po re ­ m a g e rn e h e r u d i S taden, id e t deres Svende eller D re n g e sig til d em b e g iv e r og en D e l a f deres Læ red reng e tages fo r tid lig paa deres eg en H a a n d og d em til F o rp ra n g h e r ned sæ tter, og d et a ltsam m en a f d en A arsag, a t de in g e n R ig tig h e d im e llem sig som a n d re H a a n d væ rk e re h e r h a v e r, da efte rd i Recessen u d i d en a n d e n Bog s n iend e K ap ite l u d try k k e lig e n fo r­ m eld e r, hv o rled es u d i slige tilfald fo rh o lde s skal, b ed e v i E d e r og naad ig st ville, at I fo rb em e ld te Svæ rd fegere tilh o ld e r, at de væ rer tiltæ n k t visse A rtik le r og P u n k te r at lad e fo rfa tte og E d e r levere, h v o rv e d de e ra g te r deres H a a n d væ rk a t k u n n e v e d M a g t b liv e, h v ilk e I siden h a v e r at re v i­ dere, ig enn em se og de r u d i saadan F o ro rd n in g at g ø re , som I tjen lig og m est p ra k tik a b e l e rag te r, og til v id e re naad ig ste R a tifik a tio n og A p p ro ­ b a tio n O s u n d e rd a n ig ste tilstille lade. K ø b e n h a v n d en 25 . M a rts 1 6 5 1 . U n d e r V o r t S ignet. O g saa a f a n d re G ru n d e e n d de i Skrivelsen an ty d e d e k a n Svæ rd fege rne h av e fø lt deres In teresser u tilstræ kk e lig t v a re ta g e t a f Sm ed elauget. D els h a r de in d ta g e t en Sæ rstilling v e d deres væ sentlige A fhæ n g ig h ed a f im ­ p o rte re d e K lin g e r; dels frem g a a r d e t a f o v e n a n fø rte Skrivelse, a t deres L a u g sb rø d re S p o rem a g e rn e ik k e und saa sig fo r at fra lo k k e d em deres Læ red reng e og v e d H jæ lp a f saadanne B ø nh aser d riv e S væ rd feg e rv irk - som h ed . N u k u n d e m a n v e n te , a t Sm edelaugets P ro to k o l afspejlede S tri­ d igh ed e r a f d en n e A rt, m e n d e t er ik k e T ilfæ ldet. S væ rd fege rne h a r i d et H ele væ re t lid e t ak tiv e B rø d re i Sm edelauget, hv is P ro to k o l ik k e m e d eet O r d om ta le r, at de i 1656 u d træ d e r fo r at d an n e deres eg e t L aug . D e n sp arsom m e O m ta le a f Svæ rd fege re i d en b ev a red e Sm ed e lau g sp ro to k o l

S VÆRDF EGERNE FAAR EGET LAUG 19 k a n d e rfo r refereres i al K o rth e d : H y p p ig st nævnes Jens N ielsen S ue rt- feyer, P ro fessionens m a rk an teste L aug sm ed lem , m e n rig tig n o k som R e­ gel, fo rd i h a n g lim re r v e d sin Fraværelse, naar L aug sb rød re skal følges til jo r d e n . I sam m e n eg a tiv e A n ledn ing op træ de r et P a r G ange J ø rg e n Si­ m o n S u ertfeyer og J o h a n N ielsen Suertfeyer. 4 . O k t. 1647 antages J o c h um W illum s e n Sue rtfeyer, der slipper fo r M esterstykke m o d at g ive 30 R igs­ daler og en »B rodertønde« R o sto ck erø l, som leveres 3 . Ja n u a r 1648 . I J a n u a r 1649 lo v e r N iels Jensen Suertfeger a t sværge sit B o rgerskab for B o rgm e s te r og R aad , og i S ep tem b e r 1648 nævnes Jo h a n W illum s e n , om h v em d e r andetsted s fra vides, at h an v a r Svæ rdfeger. O m d e t er h am eller J o h a n N ielsen , de r er iden tisk m ed J o h a n n Suerfeir, der 1 . M arts 1653 g iv e r en »B rodertønde«, er uvist, m en dette er i h v e rt F ald den id y l­ liske A fslu tn in g paa v o re Sværdfegeres Sam arbejde m e d Sm edelauget. D e h a r v e l d en g an g i n o g e n T id væ ret o p ta g e t a f deres egen L aug sdan - nelse o g h e lt ta b t Interessen fo r d e t gam le Laug. D e t m a a j o n em lig huskes, at der ikke fandtes n o g e n egen tlig Laug s- tv ang . F o ro rd n in g e n fra 1621 u n d e rstreg e r dette u d try k k e lig t, og d et gen tages i C h ristia n IV ’s Recess 1643 ( 2 . B og, 3 . Kapitel, § 9 , 5).7 H e r siges det, a t m a n h a r sit B o rg ersk ab fo rb ru d t, hvis m an g ø r Gæ stebud eller M e ste rsty kk e i A n le d n in g af, at m a n nedsæ tter sig som H a a ndvæ rk e r; k o rt i fo rv e jen fo rbyd es d e t lig esaa b e stem t at b e n y tte L augshuset til n o ­ get Gæ stebud eller D rik k e lag , altsamm en F o rbud , der system atisk o v e r­ trædes, h v ilk e t alene de ov e n a n fø rte E k sem p ler fra Smedenes L aug sp ro - to k o l viser. D e t er m u lig t, at Svæ rdfegerne, naar deres Særinteresser al­ ligevel ik k e vareto g es a f Sm edene, heller ikke h a r h a ft Lyst til at lade disse n y d e g o d t a f deres R o stock erø l, og at de i n o g e n G rad h a r u n d d ra g e t sig L aug slivet. D e t er i denne Forbindelse bemæ rkelsesvæ rdigt, at der i den fo r A arene 1635-49 b ev a red e Læ rlingebog fo r Sm edelauget ik k e om tales en eneste Svæ rd feger, m ens do g K o n g eb rev e t i 1651 næ vner, at Spo re­ m a g e rn e fra ta g e r Svæ rd fegerne deres Svende og D re n g e ; disse er altsaa b lev e t ta g e t i Læ re u d e n A nm eldelse fo r Sm edelauget. D e n F o rm , som de g am le Laug trod s alle F o ro rd n in g e r og Recesser fo rtsa t haan dhæ vede, b liv e r altsaa det gam le p riv a te B rod erskab - m aa- ske en g av n lig H æm sk o paa de offentlige M y nd igh ed e r, der end nu i lang

20

K Ø B E N H A V N S K E S V Æ R D F E G E R E

T id G an g paa G an g tv ing es til at b ø je a f fra a ltfo r d ik ta to risk e P ro d u k ­ tion sb estemm elser. E n p o s itiv Væ rd i h a r u tv iv ls om t lig g e t i Hæ vd elsen a f d en fag lige D y g tig h e d , id e t B e d øm m e lse n a f M e ste rsty k k e r v a r og b le v en m e g e t alv o rlig Affæ re in d e n fo r L aug shusets fire Væ gge. V e d alt­ fo r h u rtig Indu strialiserin g k u n d e paa d e tte P u n k t m e g e t væ re gaae t tab t. G en n em g a a e n d e h a r H a a n d væ rk e rn e selv væ re t en ig e h e rom , og L aug s- p ro to k o lle n rø b e r, at en M a n d som Sm ed en C h ristia n A lk e n b re c h t, der m e d D y g tig h e d og F rem sy n g ru n d la g d e d en æ ldste F a b rik i R aadv ad , G ang p a a G an g h a r D rø fte lse r m e d Sm ede lauget, hv is S tø tte h a n aab e n - b a r t n ø d ig t v il m iste. H v o r m e g e t a f d en n e g am le L a u g strad itio n , S væ rd feg erne h a r o v e r­ f ø rt i deres n y d a n n e d e L aug , k a n ik k e siges, m e d m in d re deres L a u g sp ro - to k o l en g an g m o d F o rv e n tn in g sku lde b liv e fu n d e t. Hæ vd elsen a f d en fag lige D y g tig h e d er u tv iv ls om t h e r som andetsteds b le v e t e t K e rn e p u n k t, m eden s d en selskabelige Side a f L aug sliv et næ pp e i fø rste O m g a n g h a r spillet n o g e n væ sentlig Ro lle. V e d U d fo rm n in g e n a f L au g sa rtik le rn e 8 m a a tte d e r i h v e rt F ald o fficielt tages H e n sy n til de a f S ta tsm ag ten fast- slaaede P rin c ip p e r fo r L aug ssamm en slu tn in g e r. D e r er d ra g e t O m s o rg fo r, at alm in d elig e T v istig h e d e r m e llem M estre og Svende skal k u n n e b ilæ g ­ ges, u d e n at M a g is tra te n besværes, m e n d e t fo rb yd es a t træffe in d b y rd e s P risaftaler, og de r gives ik k e ub eg ræ n se t P riv ile g ium p aa F o rh a n d lin g a f Svæ rd feg e ra rb ej d e .

3

k a p i t e l

P e r i o d e n i n d t i l C h r i s t i a n V . s D ø d

H v o r m a n g e M e d lem m e r Svæ rd fege rlauge t h a r h a ft i d e n fø rste T id , k a n ik k e siges, m e n ta lrig e h a r de næ pp e væ re t; d o g k a n deres T a l væ re b le v e t n o g e t fo rø g e t v ed , a t de Svæ rd fegere, som sad i enk e lte a f de stø rre P ro v in sb y e r, er in d tra a d t i H o v ed stad en s S væ rd fege rlau g . Svæ rd­ fegerne i K ø b e n h a v n synes næ rm e st at k u n n e deles i tre G ru p p e r: D e m ilitæ re, de k o n g e lig e og de b o rg e rlig e . A f d en fø rste K a te g o ri kendes N a v n e n e paa Svæ rd fegere, som h a r væ re t fast k n y tte t til T ø jh u s e t og fo r

P ER I ODE N I NDT I L CHR I S T I AN V. S DØD

2 1

m e n tlig ik k e h a r staaet i e g e n tlig t A fhæ ng igh ed sfo rho ld til L aug e t; fra det fø lg en d e A a rh u n d re d e kendes der i h v e rt Fald et E k sem pel paa, at T ø jh u s- svæ rd feg eren lø ser B o rg e rsk ab og derefter ikke læ ngere nævnes som fast T ø jh u sh a a n d væ rk e r; m aaske h a r h an fø rst da m e ld t sig i L a u g e t .1 E n d n u løsere, o m o v e rh o v e d e t n o g en , T ilk n y tn in g til L aug et h a r de Svæ rdfe- gere h aft, som k a n h av e væ re t k n y tte t til m ilitæ re Fo rlæ gn inger ud en fo r K ø b e n h a v n ; deres R o lle h a r næ ppe væ ret b etyd n in g sfu ld , da B lank - vaab en i s to rt T a l sendtes til T ø jh u se t til R ep aration . D e n and en G rup p e , de k o n g e lig e Svæ rd fegere, h a r i d et lange Løb ikke o rgan isation smæ ssigt ud sk ilt sig fra de b o rg e rlig e Svæ rdfegere. M arcus K o pp e r, der h av d e væ ret fast k n y tte t til d en ud v a lg te P rins C h ristian og senere til F red erik III, nævnes a ld rig i Sm edelaugets P ro to k o l, m en k an j o væ re in d tra a d t i Svæ rd feg e rlau g et, hv is A rtik lers tred ie P u n k t ik k e g ø r n o g e n U nd tagelse fra d en R egel, at en h v e r der vil arbejde som M ester, skal staa i Lauget. D e r v e d b liv e r saaledes, saalænge Svæ rd fegerhaandvæ rket b lom stred e, at væ re en G ru p p e , de r v e d V elstand og Po sition udskiller sig som en E lite. D e nævnes regelmæ ssig t i F lo fregn sk aberne og h a r h a ft R aad til at frem ­ stille de k o stb a re S idevaaben, som i stigende O m fa n g krævedes til den fo rn em m e M a n d sd ra g t; i d e t fø lgende A a rh u n d red e op naar enkelte ib la n d t d em P ræ d ik a t a f H o fsvæ rd feger. I h v o r væ sentlig t O m fa n g deres A rb ejd sk ra ft alligevel h a r væ ret b e n y tte t til b lo tte R ep aration e r, v il frem - gaa a f et fø lg end e A fsnit. D e n tred ie G rup p e er de fattige M estre, der k u n sjæ ldent h a r h a ft and e t en d R ep aration sarbejde, og som h a r k u n n e t prise sig ly kk elig e, d e rsom de h a r k u n n e t faa A ndel i de m ilitæ re B estillinger paa R e p a ra tio n og N y frem stilling a f B lankvaaben , som b lev g jo r t hos S væ rd fege rlau get siden S lu tn ing en a f d et 1 7 . A a rhund red e. D e n V id en , v i k a n e rh v e rv e om L aug sm ed lemm ernes A n tal i A arene um id d e lb a rt efte r L augets Stiftelse, er re t usikker. R u llen o v er K øbenhavns v a a b e n fø re B o rg e re u n d e r B e le jring en 1658 - 59 , der er u d g iv e t samm en m ed In d k v a rte rin g sm a n d ta lle t fra D e c em b e r 1659 , rum m e r k u n seks S væ rd fe g e rn a v n e ;2 h e rtil k a n do g tænkes at m aatte føjes enkelte, d er paa G ru n d a f A ld e r eller Svagh ed ikke k an »gaa til Volds« og enkelte and re saa fattige, at de ik k e k a n belægges m ed In dk v artering . I J a n u a r 1659 k an fø lg end e fem Svæ rd fegere deltag e i Byens Forsvar: P ed er H an sen i