WeysesMinde_1916

Musikforeningen hjalp noget til for at sætte Publi­ kum i Rapport med det hidtil ukjendte, hvilket dog først lykkedes ret, da den efter Aaringer fandt sin store Leder. Mærkeligt nok blev det Studentersangfor­ eningen, som paa sin Debutaften i Hotel d’Angleterres Festsal 19. December 1840 formaaede at løfte Sløret, der skjulte anede Skatte, om det saa kun var ved Navn paa sit Program. Mendelssohn med fire Nummere, Schubert, Robert Schumann paa een Gang.1) En lille Omstændighed viste dog, hvor langt man endnu stod fra den store Skueplads. Goethes „Erlkönig“ blev sunget, ikke med Schuberts Komposition, der som hans opus 1 allerede var udkommen for næsten en Snes Aar si­ den, men med den allernyeste Musik, komponeret af W eyse 2 1/» Aar før Opførelsen. Weyse har formodent­ lig ikke haft Anelse om Schuberts „Erlkönig“, Stu­ dentersangforeningen og Publikum ligesaalidt. Og dette er ikke at undres over, da det først mange Aar efter lykkedes en Sanger (Steenberg) og en Sangerinde (Fru Zinck) at gjøre Publikum bekjendt med de Schubert- ske Sange i større Omfang. Selv om „Erlkönig“ paa hin Tid havde været bekjendt, er det slet ikke sagt, at Sindene havde været modtagelige for den Schubert- ske Genialitet. Og W eyse vilde maaske alligevel ikke være veget tilbage for at skrive sin „Erlkönig“. For­ underligt er det, saa Schubert ogsaa i selve Tyskland brugte Tid for at trænge igjennem, hvortil kom, at *) Axel Sørensen: Studenter-Sangforeningen 1889—1889. 97