WeysesMinde_1916
var Brug i hans Faders Hus. Kl. 12 ventede han Be søg af sin Søster og hendes Forlovede, hvorfor han rangerede A lt i sin Pult paa samme Maade, som det havde ligget paa Bakken, og skottede imellem saa smaat derhen med barnlig Glæde. Hans Fremmede trakteredes med Chokolade. A lt gik nu ganske rolig af med den Undtagelse, at Theodors Jalousi havde faaet Svendsen til Gjenstand. Han stiklede, naar der spistes, idelig paa Svendsen. „Han er og bliver“, sagde W eyse, „en sær Praas, og Perlevenskab vil næppe etableres imellem o s“. Men saa tog han sin theologiske Embedsexamen i Efteraaret 1841. Hans Fødselsdag faldt mellem skriftlig og mundtlig, og den feiredes med Presenter af W eyse, især Parfume, som han meget yndede; Chokolade med Søren og Mels manglede ikke. Om Middagen var Weyse ude. Theodor havde inviteret 8 fordums Med disciple fra Roskilde, Lange, senere Præst ved Abel Cathrines Boder, som kom meget til ham, Yesterbo og Haar. Da W eyse kom hjem, fik Søren ham overtalt til paa staaende Fod at skrive en Y ise til Ære for Fødselsdagsbarnet til Melodien „Yil Du være stærk og fri“, og den blev sunget til største Fornøielse. Den skriftlige Del af Examen var gaaet godt, den mundt lige forløb ikke saa heldigt, og han maatte lade sig nøie med haud. W eyse holdt ikke af, at Müller og Actonia gjorde for mange Reiser til Kjøbenhavn. Det kostede for me get, og de maatte ikke efterligne Henriette Wulff, der 122
Made with FlippingBook