WeysesMinde_1916

Vanskelighed beredte hans Papegøie ham. I lange Ti­ der havde Papegøien og andre Fugle hørt til hans Husstand. Hu havde han kun den ene, men den kunde være slem nok, naar den var ude af Buret. Søren havde en panisk Skræk for den, da den engang hug­ gede ham et Hul i Hovedet. Men Weyse sagde rigtig­ nok, at det var hans egen Skyld, da han altid drillede den, naar den var i Buret. Men Barnet havde dog ikke gjort Papegøien Noget, og dog kunde den ikke udstaa det. „Papegøien“, sagde Weyse, „hader Barnet til det Yderste og anvender sin bedste Flid for at komme til at hugge det“ . Bens Residens maatte derfor forlægges fra Spisestuen til Dagligstuen. En Morgen, da han satte den i Buret, skreg den frygteligt, men da Stemningen blev rolig, sang han til den: \ og han kunde den hele Dag ikke blive af med den Sang igjen. Müllers lille Pige blev opkaldet Ernesta efter Weyse. Da der derefter var kommen en Dreng, Ove, skrev Weyse til ham: „Til dit Livs Roser regnes da billigt den Glæde, Du har over dine Børns Fremgang. Har jeg dog som aldeles uvedkommende Karens Barn saa megen Glæde derover, som om Verden havde Ret i sin Paastand, at det var mit eget. Og i den Ulykke er 124 — v — M W ^ Her er Brød og lier er Vand, Pape - gøien er en holden Mand.