WeysesMinde_1916

og sine Velmagtsdage at have vraget de bedste og an­ seeligste Friere, i senere Tid forgjæves tilbød sine Yn ­ digheders tristes débris til sin salig Faders Sekretærs- Skriverkarls-Drengs-Tjener. Det er saa yderst sjældent, at sligt et Tilbud sker til en saa ung Kandidat, at Clausen vist vil gjøre store Øine, naar jeg bringer ham dit Afslag, jeg virkelig ikke forstaar at motivere. Jeg vil derfor endnu opsætte min Visit hos ham et Par Dage, om Du ikke muligen betænker Dig. Men kom­ mer der saa ingen Kontraordre, saa gaar jeg trøstig til ham og udretter min Kommission paa den læmpe- ligste Maade, jeg da kan hitte paa som din forgjæves Dig advaret havende Ven C. E. F. W eyse. (Efterskrift: Hexametre af Frantz Hansen). O H ansen, H an sen ! er De da pinende gal, De? R avrusk — godeste Y en ! F o rstaar De — p in end e ravrusk. T ilgiv! F rik ad eller — vor W ey ses — fik jeg i gal Hals. Am tm ands-fæhig — Helvedes K arl! O lympisk er G aven! Sig — ha sig m ig ! svulm er en B isp ei alt Dem i Maven?! E n dansk Ju rist. Den følgende Dag skrev Weyse atter et Brev, hvori han fortsætter sine Bestræbelser for at bringe Theodor Hansen til Fornuft. „Og saa skriver han mig et Brev som var han den store Mogul — „Thut er nicht so dick, als sei der grosse Hund sein Pathe “ , siger Tysken — og for­ kaster det Hele som Noget, der er langt under hans Værdighed. „Er Mennesket da ravruskende gal?“ udbrød

129

9